En prøve 2

Det var som om hans øjne klædte hende af. Hun gyste, for hun følte sig hel nøgen, selv om hun stadig havde alt sit tøj på. Hendes kinder blev varme, kunne hun mærke og hun viste at hun rødmet. `Hvor typisk` tænkte hun. `Hun skulle altid rødme, når han var i nærheden. Bare han ikke så det?` Hun lagde sine arme i sit skød. Han gik tværs igennem rummet og hen mod hende. Hendes hjerte bankede, så det suset i hendes øre. Nu var han nået hel hen til hende. Hun ture ikke se på ham, så hun lod sin hage hvile mod hendes brystkasse. Ham: ”Se på mig.” Hans stemme var kommanderende, men rolig og fattede, men hun kunne ikke adlyde ham. Han rakte en hånd hen i mod hende og tvang hende til at se på ham. I få sek. Mødtes deres øjne hinanden, inden hun trak sit hoved til sig. Han mumlet noget for sig selv, inden han knælet ned foran hende. Ham: ”Hvorfor Sagde du ikke noget?” Hun kunne ikke svare ham og et par tåre trillede ned af hendes kind. Han mumlet igen noget for sig selv og rejste sig op. Der på bøjet han sig ned over hende og tog hende op i sine stærke arme. Hende: ”Hvad laver du…? Sæt mig ned i stolen igen.” Man kunne høre panikken i hendes stemme. Det frydet ham på en eller anden måde, for nu for første gang viste han næsten hvad hun tænkte på. Han trykkede hende blidt ind til sig. Hun kunne hans hjerte banke. `Hvad skulle hun gøre?` Det var noget lignende det her hun havde drømt om lige siden hun så ham første gang nede i ruinerne. Han bar hende hen til sengen og lagde hende forsigtig ned på den. Hun lukkede havde lukkede sine øjn i det han lagde hende ned og nu lå hun hel stille. Hun lå og ventede på det næste træk fra ham, men det eneste hun mærkede var da kan plantet et lille kys på hende pande. Derefter lagde han forsigtig et tæppe over hende. Efter få sek. Hørte hun en dør lukke i og hun kunne ikke længere fornemme hans nærvær. Hendes hjerte bankede stadig der ud af og hun ture stadig ikke åbne sine øjne og få sek. Sener faldt hun i søvn.

2Likes
5Kommentarer
400Visninger

1. En prøve 2

Det var som om hans øjne klædte hende af. Hun gyste, for hun følte sig hel nøgen, selv om hun stadig havde alt sit tøj på. Hendes kinder blev varme, kunne hun mærke og hun viste at hun rødmet. `Hvor typisk` tænkte hun. `Hun skulle altid rødme, når han var i nærheden. Bare han ikke så det?` Hun lagde sine arme i sit skød. Han gik tværs igennem rummet og hen mod hende. Hendes hjerte bankede, så det suset i hendes øre. Nu var han nået hel hen til hende. Hun ture ikke se på ham, så hun lod sin hage hvile mod hendes brystkasse. Ham: ”Se på mig.” Hans stemme var kommanderende, men rolig og fattede, men hun kunne ikke adlyde ham. Han rakte en hånd hen i mod hende og tvang hende til at se på ham. I få sek. Mødtes deres øjne hinanden, inden hun trak sit hoved til sig. Han mumlet noget for sig selv, inden han knælet ned foran hende. Ham: ”Hvorfor Sagde du ikke noget?” Hun kunne ikke svare ham og et par tåre trillede ned af hendes kind. Han mumlet igen noget for sig selv og rejste sig op. Der på bøjet han sig ned over hende og tog hende op i sine stærke arme. Hende: ”Hvad laver du…? Sæt mig ned i stolen igen.” Man kunne høre panikken i hendes stemme. Det frydet ham på en eller anden måde, for nu for første gang viste han næsten hvad hun tænkte på. Han trykkede hende blidt ind til sig. Hun kunne hans hjerte banke. `Hvad skulle hun gøre?` Det var noget lignende det her hun havde drømt om lige siden hun så ham første gang nede i ruinerne. Han bar hende hen til sengen og lagde hende forsigtig ned på den. Hun lukkede havde lukkede sine øjn i det han lagde hende ned og nu lå hun hel stille. Hun lå og ventede på det næste træk fra ham, men det eneste hun mærkede var da kan plantet et lille kys på hende pande. Derefter lagde han forsigtig et tæppe over hende. Efter få sek. Hørte hun en dør lukke i og hun kunne ikke længere fornemme hans nærvær. Hendes hjerte bankede stadig der ud af og hun ture stadig ikke åbne sine øjne og få sek. Sener faldt hun i søvn.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...