En prøve

En stemme der kom bag fra hende, fanget hendes opmærksom. Personen stod og snakkede med en anden en om en ulykke der var sket for nogle år siden. 1 person: ”Det skete for ca. 5 år siden.” 2 person: ”Arme hende at hun nu sidder i den stol og det var (NAVN`s) bror der kørte hende ned? 1 person: ”Ja men det må du ikke sige til andre, selv om de fleste jo nok kan gætte det nu, hvor (NAVN) har taget hende under sin, vinger. Hun vendte sig hastig om i mod dem der havde snakket. Hende: ”Kan I ikke snakke bare lidt mere højt om dette emne for jeg tror ikke at dem i Kina kunne høre jer.” Han kom til syne i hendes synsfelt og visket. Ham: ”Rolig nu.” Hende: ”Rolig?, Du skal ikke sige rolig til mig.” Der blev stille og alle ventede med tilbage holdende åndedræt. Hende: ”Det var din bror? Er det derfor du har været så sød mod mig?” Ham: ”Jeg viste det ikke. Hende: ”Det er løgn. Jeg tror dig ikke.” Ham: ”Jeg viste at min bror var skyld i en ulykke, men ikke hvem den gik ud over. Ikke andet end at det var en ung kvinde og da jeg så dig…” Hende: ”fik du medlidenhed med mig? Tak spar dig bare.” Han fik et såret udtryk i sit kønne ansigt, men hun var lige glad. Hun var blevet sur og nægtede lige nu at lade sig formilde. Han trak sig væk fra hende. Der var stadig stille omkring dem. Hendes stemme var skinger da hun råbte. Hende: ”Pas jeres egene ting, så passer vi vores.” Menneskerne omkring hende brød tavsheden og begyndte at snakke med de andre. Hun kunne stadig mærke hans øjne på sig, men tog sig ikke af det. Hun vil lade ham svede lidt, eller skulle hun fryse ham totalt ud? Hun viste det ikke. Hun var ikke sur på ham, fordi det var hans bror der var skyld i den ulykke. Det kunne hun ikke skubbe over på ham, men at han havde fået medlidenhed med hende, fordi hun sad i en kørestol, det var noget andet.

0Likes
0Kommentarer
248Visninger

1. En prøve

En stemme der kom bag fra hende, fanget hendes opmærksom. Personen stod og snakkede med en anden en om en ulykke der var sket for nogle år siden. 1 person: ”Det skete for ca. 5 år siden.” 2 person: ”Arme hende at hun nu sidder i den stol og det var (NAVN`s) bror der kørte hende ned? 1 person: ”Ja men det må du ikke sige til andre, selv om de fleste jo nok kan gætte det nu, hvor (NAVN) har taget hende under sin, vinger. Hun vendte sig hastig om i mod dem der havde snakket. Hende: ”Kan I ikke snakke bare lidt mere højt om dette emne for jeg tror ikke at dem i Kina kunne høre jer.” Han kom til syne i hendes synsfelt og visket. Ham: ”Rolig nu.” Hende: ”Rolig?, Du skal ikke sige rolig til mig.” Der blev stille og alle ventede med tilbage holdende åndedræt. Hende: ”Det var din bror? Er det derfor du har været så sød mod mig?” Ham: ”Jeg viste det ikke. Hende: ”Det er løgn. Jeg tror dig ikke.” Ham: ”Jeg viste at min bror var skyld i en ulykke, men ikke hvem den gik ud over. Ikke andet end at det var en ung kvinde og da jeg så dig…” Hende: ”fik du medlidenhed med mig? Tak spar dig bare.” Han fik et såret udtryk i sit kønne ansigt, men hun var lige glad. Hun var blevet sur og nægtede lige nu at lade sig formilde. Han trak sig væk fra hende. Der var stadig stille omkring dem. Hendes stemme var skinger da hun råbte. Hende: ”Pas jeres egene ting, så passer vi vores.” Menneskerne omkring hende brød tavsheden og begyndte at snakke med de andre. Hun kunne stadig mærke hans øjne på sig, men tog sig ikke af det. Hun vil lade ham svede lidt, eller skulle hun fryse ham totalt ud? Hun viste det ikke. Hun var ikke sur på ham, fordi det var hans bror der var skyld i den ulykke. Det kunne hun ikke skubbe over på ham, men at han havde fået medlidenhed med hende, fordi hun sad i en kørestol, det var noget andet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...