Drømmen om ham

Den gang jeg var ca 21 år havde jeg denne her drøm om skuespilleren Viggo Mortensen. Det starter med at to mænd falder i en muderhul og lige pludslig begynder jorden at ryste og de to mænd fare til vers som to raketer. Det underlige ved det, er det ikke er de to mænd der falder ned fra himmelen, men mig og min storesøster, vi lander på en hvid balkon, hvor der står nogle mennesker der ligner statuer. Da min søster og jeg rammer balkonen, vågner starturne til live. Det næste jeg drømmer er at vi sidder på en hvid trappe, mig og min søster. Jeg sidder og læser i en bog og hun sidder bare og kigger da han kommer forbi. Han begynder at snakke med hende.. (Jeg tror ikke, at han har set mig) og lige pludselig rækker han en hånd ud mod hende. Jeg begyndte at råbe og tage min sko af. Jeg råbte at han skulle lade hende være, fordi hun ikke var blevet sig selv efter faldet fra himmelen og derpå smed jeg skoen i hovedet på ham. Først der så han op på mig, med en undrende udtryk i hans ansigt. Det næste der sker er at jeg sidder på en hvid gang og læser videre i min bog fra før, da han kommer gåendne forbi mig og hilser pænt. Jeg siger ingen ting, og han siger "hej" igen. Jeg kigger op på ham og ned i bogen igen og læser videre. Uden videre spøger han mig: "Hvad har du imod mig?" Hvorefter jeg vågner...

1Likes
0Kommentarer
405Visninger
AA

1. Drømmen om ham

Den gang jeg var ca 21 år havde jeg denne her drøm om skuespilleren Viggo Mortensen.

Det starter med at to mænd falder i en muderhul og lige pludslig begynder jorden at ryste og de to mænd fare til vers som to raketer.
Det underlige ved det, er det ikke er de to mænd der falder ned fra himmelen, men mig og min storesøster, vi lander på en hvid balkon, hvor der står nogle mennesker der ligner statuer. Da min søster og jeg rammer balkonen, vågner starturne til live.

Det næste jeg drømmer er at vi sidder på en hvid trappe, mig og min søster.
Jeg sidder og læser i en bog og hun sidder bare og kigger da han kommer forbi.
Han begynder at snakke med hende..
(Jeg tror ikke, at han har set mig) og lige pludselig rækker han en hånd ud mod hende. Jeg begyndte at råbe og tage min sko af.
Jeg råbte at han skulle lade hende være, fordi hun ikke var blevet sig selv efter faldet fra himmelen og derpå smed jeg skoen i hovedet på ham.
Først der så han op på mig, med en undrende udtryk i hans ansigt.

Det næste der sker er at jeg sidder på en hvid gang og læser videre i min bog fra før, da han kommer gåendne forbi mig og hilser pænt.
Jeg siger ingen ting, og han siger "hej" igen. Jeg kigger op på ham og ned i bogen igen og læser videre.
Uden videre spøger han mig:
"Hvad har du imod mig?"
Hvorefter jeg vågner...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...