Tvivlens stemme

Bubba McGrohart er en dreng med mange problemer. Han er svært overvægtig - selvom hans familie knap nok har råd til aftenmåltidets suppe. Han har sygdommen hyperhidrosis, der gør, at han sveder ekstremt meget i ubehagelige situationer. Og så er Bubba derudover socialt handicappet, og har aldrig haft mere end en ven ad gange, men forlanger eller forventer heller ikke mere. Kort sagt – han passer ikke ind. Så den dag, Larry Teufel sætter sig hen til Bubbas bord, ved Bubba ikke hvad han skal gøre af sig selv. Hans håndflader bliver våde, hans hud begynder at få udslet, og han finder utallige fejl ved sig selv. Larry Teufel er nemlig en lidt speciel 15-årig dreng. Udadtil virker han som den pæne rige dreng i landsbyen Independence, i Louisiana, men i virkeligheden styrer han Independence folkeskole med en hård og brutal hånd…





3Likes
21Kommentarer
1210Visninger
AA

3. Del 3

Bubba vågnede næste dag, ved at en due ramte et vindue på hans værelse. Han rejste sig sløvt op fra sengen og kiggede på sit vækkeur. Hans øjne opspilede. ”Shit!”
Bubba sprang ud af sengen, tog tøj på og løb ud i køkkenet.
Han tog hurtigt en mad og spurtede så ud til cyklen. Sveden strømmede ned af hans pande, og hans hjerte dundrede.

Efter tyve minutters trampen i pedalerne nåede han over på skolen.
Bubba smed sin cykel fra sig og løb hen til klasseværelset. Lige foran døren stoppede han op og tog en dyb vejrtrækning. Derefter bankede han stille på døren og åbnede den.
Spansklæreren stod og snakkede om den spanske grammatik og lagde tilsyneladende ikke mærke til Bubba. Han listede hen på sin plads, mens han stakåndet sagde ”Undskyld, jeg kommer for sent.” Mens læreren talte videre, satte Bubba sig ned ved siden af Larry.
Larry stak sit hoved hen til Bubba, og hviskede vredt ”Hvorfor kommer du først nu? Vi to skal være sammen i dag!”
Bubba kiggede ned ad sin tykke mave og mumlede ”Jeg sov over mig. Undskyld.”
”Nå” Svarede Larry roligere og vendte sig tilbage til sin plads.
”Øhm du… Jeg skal for resten lige hjem og hente nogle ting, før vi kører hen til tårnet. Kan du ikke bare cykle derhen og så kommer jeg?” Spurgte Larry. Bubba nikkede og fandt sine bøger frem.

Resten af dagen kunne Bubba ikke tænke på andet, end hvad de skulle lave henne ved tårnet. Det var sikkert noget sejt noget. Som gokarter! Eller en stor fest. Eller bungee jump. Efterhånden som tiden gik, glædede Bubba sig mere og mere til hvad det kunne være.
Han turde bare ikke spørge Larry, i frygt for, at han ville blive sur.

Da Bubba endelig fik fri, skyndte han sig ud til sin cykel og cyklede hen mod tårnet. Da han nåede frem til familien Littles valmuemark. Marken var ikke i blomst endnu, så han kunne sagtens se, når Larry kom. Bubba fandt et lille, åbent område og tog sin sweater af. Han lagde sweateren på jorden og satte sig på den. Varmen tog til, og efter ca. en time blev heden for ulidelig. Han rejste sig op og tog sin trøje af, så han kun havde en T-shirt på. Solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslæt på huden. Den tørre varme vind piskede mod hans kinder.

"Hvor længe skal jeg vente her?" Tænkte Bubba Hvornår kommer han?"

Pludselig var der noget, der bevægede sig – oppe på toppen af tårnet. Bubba kunne ikke rigtigt se, hvad det var. Han klemte øjnene sammen, og koncentrerede sig om den bevægende genstand. Men han kunne ikke se noget pga. heden, der flimrede for hans udsyn. Bubba begyndte at gå hen mod tårnet, da han hørte en dreng brøle af grin. Bubba rynkede panden og stoppede op.

Bubba kunne nu se, at skikkelsen på toppen af vandtårnet begyndte at bevæge sig ned af trapperne. Bubba blev nervøs. Det lød da ikke som Larry? Og skikkelsen var alt for bred, til at være Larry. Bubba gik langsomt baglæns. Nu så han en anden dreng, stå i skyggen af træerne. Og en dreng til – nej, to drenge – stå ved foden af tårnet! Bubbas øjne flakkede anspændt rundt, og han fandt flere og flere drenge stående i nærheden af vandtårnet. Bubba satte farten op, men holdt hele tiden øjnene på drengene. Nu begyndte de også at bevæge sig. De gik truende og målrettet hen mod Bubba. Bubba udstødte et svagt hvin og så skikkelserne blive tydeligere. Det første velkendte ansigt var selvfølgelig Larrys.
Ved synet af Larry, blev Bubba mere rolig og stoppede for et øjeblik op. Men så opdagede han også andre, velkendte ansigter, der grinede til hinanden. Tommy, Kenneth og Michael. Alle sammen nogle af gutterne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...