Tvivlens stemme

Bubba McGrohart er en dreng med mange problemer. Han er svært overvægtig - selvom hans familie knap nok har råd til aftenmåltidets suppe. Han har sygdommen hyperhidrosis, der gør, at han sveder ekstremt meget i ubehagelige situationer. Og så er Bubba derudover socialt handicappet, og har aldrig haft mere end en ven ad gange, men forlanger eller forventer heller ikke mere. Kort sagt – han passer ikke ind. Så den dag, Larry Teufel sætter sig hen til Bubbas bord, ved Bubba ikke hvad han skal gøre af sig selv. Hans håndflader bliver våde, hans hud begynder at få udslet, og han finder utallige fejl ved sig selv. Larry Teufel er nemlig en lidt speciel 15-årig dreng. Udadtil virker han som den pæne rige dreng i landsbyen Independence, i Louisiana, men i virkeligheden styrer han Independence folkeskole med en hård og brutal hånd…

3Likes
37Kommentarer
1142Visninger
AA

1. Del 1

Bubba kiggede nervøst ned ad sig selv, da Larry satte sig ved siden af ham. Han kunne mærke resten af klassens øjne bore sig ind i nakken på ham. De var som piratfisk. Grådige og ubarmhjertige. De elskede når en klassekammerat brød sammen, men frygtede de øjeblikke hvor opmærksomheden henfaldt på dem. Det mørke, triste klasseværelse var bagende hedt, og solen stikkede Bubba i øjnene. Han missede med øjnene og følte sig svimmel.

"Åh Gud" Tænkte Bubba panisk. "Hvad vil han? Jeg får et sammenbrud, hvis de skal til at håne mig nu. Hvorfor mig? Hvorfor nu? Kære, kære Gud. Skån mig for ydmygelsen" Bubba bad lydløst og kiggede langsomt op.
Han mødte til sin - og alle andres - store overraskelse et venligt blik. Bubbas kunne ikke skjule sin forbavselse, men skyndte sig at vende blikket mod jorden. Med Larry kunne man aldrig vide sig sikker. Et enkelt fejltrin og man var dødsdømt.
Sveden piblede ned af panden på ham.

Kort var Larrys ansigt vendt i foragt, men kun et øjeblik var det atter venligt.
Samtlige elever i klasselokalet stirrede måbende. Ingen havde nogensinde set ham smile, end ikke hans forældre. Larry var umenneskelig. En iskold diktator, hvis følelsesregister var indskrumpet til kun at indholde vrede.
Alle vidste at Larry Teufel var rendyrket ondskab, så at der kom et strejf af medmenneskelighed over hans ansigt, var intet mindre end utroligt.

Bubba tørrede sveden af sin pande, og tog en dyb indånding.”Hej Larry” Bubba kunne kun lige få fremstammet ordene.”Hej Bubba. Hvordan går det?” Bubba rynkede kritisk panden. ”Det går meget godt" Selvom Bubbas stemme kun var en hæs hvisken, hørte hele klassen høre hvad der blev sagt. Der var uhyggeligt stille.

”Bubba, jeg har faktisk lidt skidt. Jeg har det sgu dårligt med alle de ting gutterne har gjort imod dig. Jeg kan ikke fatte, at Dennis tissede i din vandflaske.
Jeg vidste det slet ikke! Jeg ved godt, at jeg måske var med til nogle af tingene, men det var kun småtingene. Som da vi lagde en bændelorm i din skoletaske! Haha! Det var sgu da meget sjovt, hvar?!” Larry slog venskabeligt til Bubba, men Bubba farede sammen og trak sig væk. ”Nå, nej okay. måske ikke. Jeg er altså virkelig ked af det. Undskyld. Jeg vil gerne være venner med dig, Bubba.”
Larrys øjne blev fugtige. Nogle af pigerne fik tårer i øjnene, en anden stormede ud af klassen. To drenge stod og lo henne i hjørnet. Men for de flestes tilfælde, stod de bare og gloede.
Bubba selv var splittet.

"Hvad bilder han sig ind. Hvem tror han, han er? Efter alt det han og ’gutterne’ har gjort mod mig, så siger han først undskyld nu. Nej! Jeg vil ikke være med til det. De har hældt fuglelort ud over mig, og efterfølgende tvunget mig til at spise mig eget bræk. De har klippet mig skaldet og har fået hele klassen – inklusive læreren – til at nedskrive de mest ulækre ting ved mig. Jeg har måttet lide i seks år. Hver eneste afskyelige dag, har jeg vågnet med mavepine, og hver eneste aften er jeg faldet grædende i søvn. Hver dag. Ingen tør være venner med mig på grund af Larry. Det er jo ikke fordi jeg ikke er i stand til at få venner. Det er Larrys skyd! Eller. Måske. Måske er det ikke Larrys skyld, at jeg ikke kan få venner. Men er jeg så frastødende. Hvad nu hvis det er mig selv, der får gutterne til at mobbe mig! Min skyld. Jeg er grunden til min elendighed. Jeg fortjener slet ikke at være venner med Larry."

Bubbas stridige tanker gjorde ham fortumlet. Han følte han skulle kaste op og skyndte sig at tage et lommetørklæde. ”Øhm... Tak. Jeg... Tak. Jeg forstår ikke…” Bubba tørrede sine øjne og rystede på hovedet.
”Jeg er ked af alt det jeg har udsat dig for. Jeg vil gerne være venner med dig.” svarede Larry, og trak på skuldrende.
Bubba smilte svagt og sagde ”O-okay. Øh… hvad med ’gutterne’?”
”Jeg er fandeme ikke venner med dem mere. De kan rende mig!" Larry tænkte sig om et kort øjeblik og udbrød derefter:" Hey! Kom og hæng ud med mig på… hvad er det i dag? Onsdag. Hvad med næste fredag!?”
Larrys ansigt strålede. Bubbas mistro begyndte at svækkes. ”Ja, det kan jeg vist godt. Hvorhenne?”
”Vandtårnet!” svarede Larry lidt for hurtigt. ”Øh, vi kunne tage hen til vandtårnet. Det der, henne ved familien Littles hus”
”Okay” svarede Bubba med et smil.
I det samme ringede skoleklokken, men der var ingen, der løb ud til frikvarter. Alle stod og ventede på Larrys næste træk. Han grinte og sagde ”Så siger vi det, Bubba. Ses senere.”
Larry forsvandt ud af døren med 30 par øjne kiggende efter sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...