Get In the Ring

En lille semi-biografisk oplevelse fra mit religiøse familieliv.

2Likes
2Kommentarer
1295Visninger
AA

3. 3. Tvivl


Eller.

Et liv i synd. Et liv der er dømt til evig fortabelse, sorg og ulykke. Et liv der uundgåeligt leder mig direkte til helvede. Et liv hvor jeg på daglig basis spinder mig ind i et net af løgn og bedrag, fristelser og synd, hor og utugt. Hvor min samvittighed bliver sortere og sortere og jeg gør min familie vanære.
Et liv hvor jeg med stor sandsynlighed ryger ud i misbrug, vold, fængsel eller prostitution.
For ude i det andet liv har de ikke forstået noget. De er ikke nødvendigvis dårlige mennesker ’ude i verden’. De har bare ikke forstået det vi andre har.
Set lyset. Patent på sandheden, skal jeg senere kalde det. Det har jeg. Jeg har sandheden, billetten til paradis lige foran min næse.

Og min ven Hiyo vil så gerne indløse den med mig.

Det er et nemt valg. Simpelt. Himmel eller helvede? Liv eller død? Lykke eller ulykke? Hvid eller sort? Nemt. Oplagt. Ligetil.
Alle mine venner undtagen én har allerede rejst sig fra de bæbrune stole og er gået ind de skrigende, grædende og hypnotiserende bønneringe.
Hér er frelsen. Her er 30-40 unge mennesker samlet i en stor kreds og alt man skal gøre er at stille sig ind i midten og modtage ringens bøn og velsignelse. Mennesker der elsker dig, der vil dig det godt. Jeg kan se mine storesøstre fra hvor jeg sidder. Tårerne løber ned af kinderne på dem. De skriger mod himmelen. De er lykkelige.

Hvor er det nemt at vælge.

Hvorfor er jeg så i tvivl?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...