Get In the Ring

En lille semi-biografisk oplevelse fra mit religiøse familieliv.

2Likes
2Kommentarer
1270Visninger
AA

1. 1. Kom Nu

”Kom nu Oliver.”

”Kom nu. Du aner ikke hvor lykkelig du bliver.”
Det er Hiyo. Min ven Hiyo.
Hiyo som jeg har drukket mig fuld med, røget mine første cigaretter med, og som påstår han har prøvet at ryge hash, noget jeg ikke tør.
Nu står han bøjet over mig, hans øjne er blanke i eufori, han er tydeligt ophidset og han råber mig ned i hovedet på mig: ”kom nu, Oliver, kom nu ind i ringen, Gud tilgiver dig.”
Jeg er bange. Nej, jeg er rædselsslagen. Jeg sidder i en mørkebrun plasticstol, der er en lysere pude under mig og sådan et hul lige ved lænden, så man kan sidde og kigge den der sidder foran ind i grænselandet mellem skjorte og bukser, nederdel og bluse. Noget jeg har gjort mange, mange gange. Jeg er kommet i dette lokale, siden jeg blev født. Jeg har tilbragt utallige timer i disse lortebrune plasticstole, utallige timer med at prøve at forstå, leve mig med og ind i dette menneskeskabte og dybt aparte univers.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...