FANGST


0Likes
0Kommentarer
1063Visninger

1. -

Fedtet vælter ud over kanten på de beskidte jeans. Maven ligger der i hans skød som et uformeligt dyr, og skjorteknapperne kæmper en brav kamp mod overmagten.
Han har ru hænder, den ene ligger tungt på hans lår, den anden holder om flasken, som han i en monoton rytme fører op til munden. Skægget er rødt og filtret. Der sidder madrester i det.
”Til helvede med det. De kan rende mig alle sammen!” råber han.
De to mænd på bænken ved siden af ham skåler og griner dybt og gurglende, som om de har vandmænd siddende i halsen.
To blå øjne kigger op på ham. Hendes røde hår er tjavset og fedtet. Hun sidder på bænken og sparker frem og tilbage med benene. Hendes skingre pigestemme begynder lavt at nynne et eller andet.
Han kigger ned på hende, som om han først ved lyden opdager, at hun er der. Klapper hende hårdt på hovedet. Hun vælter til siden, men finder igen balancen.
”Hop nu af sted med dig, bette pjok.”
”Men far…”
”Det er sundt med noget frisk luft, du. Ud at lege, som da far var barn.”
”Vi har jo allerede siddet ude hele dagen”
Han har vendt sig mod de to mænd igen. Flaskerne klirrer.
Pigen hopper ned. Slentrer af sted.
Der lugter altid af fisk her. En tung råddenskab hænger over byen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...