En dag kom han aldrig tilbage


1Likes
1Kommentarer
1460Visninger

3. Mødet

Hun stod i en lys gang og kaldte. Der var ingen, der svarede. Igennem første dør på højre hånd gik hun ind i det, der viste sig at være stuen. Den var enkelt indrettet. Der var ikke nogen at se. Hun prøvede en dør på højre hånd, og kom ind i et værelse, som hun havde vurderet til at være omkring 3,5X6 meter. Foran hende var et vindue, firkanten var fyldt ud af de grå, regnvåde mure. Der var ingen møbler i værelset, til gengæld var alle fire vægge dækket af polaroidfotografier, hvert af dem med en påskrevet dato og nogle gange et klokkeslæt. Så en stemme, hans stemme, havde hun senere fundet ud af.
- Den rene og skære sandhed, værs’go!
Hun blev forskrækket og vendte sig hurtigt om. Han stod lige bag hende, alt for tæt på, så tæt på, at hun automatisk trådte et skridt tilbage. Hun kunne lugte røgen fra hans cigaret. Det hvide i hans øjne skinnede, han kiggede lige på hende, blinkede ikke. Hun rakte sin hånd frem for at hilse, prøvede at gøre situationen mindre pinlig, men han lod ikke til at reagere på hendes gestus.
- Øh, undskyld, hvad mener du? prøvede hun sig i stedet frem.
Hun blev overrasket over at høre sig selv tale.
- Ja, fotografierne på væggen
- Virkelighed?
- Ja, jeg fotograferer, så jeg ikke glemmer. For at fastholde det, der er virkeligt.
Hun kiggede endnu engang på fotografierne og de præcist nedskrevne klokkeslæt.
- Som en slags dagbog?
- Som en slags dagbog. Bare uden ord.
Han trådte et skridt hen imod hende, og stod igen alt for tæt på.
- Jeg hørte engang en forfatter sige, at ord er som nypudsede vinduer, vinduer mellem mennesket og verden. Hvis man i det hele taget kan tale om sådan en adskillelse, altså mellem mennesket og verden, er ord nærmere som mudrede, tilsmudsede vinduer.
Han gik ind i stuen ved siden af, som var møbleret med en slidt sofa og et bord med mærker fra de utallige ølflasker og glas, der måtte have stået der i tidens løb. Som kontrast til de ydmyge møbler, hang der et stort, nyt-udseende fladskærmstv på væggen.
- Fotografier kan vel også manipulere og udvælge – som ord kan det?
Hun følte sig placeret midt i en surrealistisk film.
- Det kommer an på, hvem der har instrumentet i hænderne. Ord vil aldrig være dækkende. Den kvalitet har billedet – i de rette hænder.
Han sukkede. Hans skråsikkerhed irriterede hende.
- Virkeligheden, hvis sådan en da findes, kan aldrig kopieres eller afbildes, det vil altid være virkeligheden fra en bestemt vinkel eller virkeligheden i udsnit.
Han rejste sig fra sin plads i sofaen, gik hen mod hende og stillede sig endnu en gang ubehageligt tæt på. Han smilede til hende og tog fat i hendes venstre underarm. Cigarettens glød sved på hendes hud, og han klemte til med de ru hænder.
Hun udstødte et kort skrig og trak armen til sig.
Så tog han fat i hendes arme og tog dem op over hendes hoved, greb fat i kanten af hendes kjole og trak den af hende. Hun synes, han lugtede af gamle bøger.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...