Capgrass

Om en sær forstyrrelse...

0Likes
0Kommentarer
1224Visninger

1. Capgrass

Hans mor var lige trådt ud af stuen og havde forsigtigt lukket døren bag sig. Hun rystede på hovedet. Klumpen af mennesker gik langsomt i opløsning, og vi begyndte at gå mod udgangen med vores buketter og chokolader. ”Maria vil du blive lidt?” Jeg vendte mig en smule overrasket. Kristoffer og jeg havde været venner nogle år, men aldrig været særlig tætte. ”Sæt dig lige her.” Hans mor klappede i sædet på en stol ved siden af sig selv, og jeg satte mig. ”Maria, Kristoffer har det udmærket.” Jeg nikkede. ”Kristoffer vågnede op fra bedøvelsen tilsyneladende uden mén, og lægerne var glade for forløbet. Men jeg kunne godt mærke, at der var noget galt.” Det kolde lys fra hospitalsgangens loft fik hendes hud til at se syg ud. Hun plejede at have sit hår sat op i en stram knold - nu hang det i tjavser ned over hendes ansigt. ”Og en aften, jeg sad alene med ham, spurgte han mig, hvor hans forældre var.” Hun kiggede for første gang på mig. ”Først troede jeg bare, at det var medicinen, så jeg gik over til sengen og strøg ham over kinden, som da han var lille, og sagde: ”Jeg er lige her.” Men han kiggede bare op på mig med tomme øjne, og så sagde han: ”Jeg ved godt, at du er her. Men hvor er mine forældre?” Han var helt klar, da han sagde det.” Hun rejste sig op og stillede sig hen til vinduet. Det var mørkt udenfor, og man kunne se de blinkende lys fra byen. Udsigten var det eneste, jeg kunne lide ved hospitalet. ”Vi har snakket med lægerne om det, og de har undersøgt ham på kryds og tværs. Det er åbenbart på grund af slaget. Det lyder helt vanvittigt, men han tror, at vi er forrædere, der har erstattet hans rigtige familie. Han er ikke sur eller vred, det er nærmere bare en nøgtern konstatering.” Hun sagde det, som om det var en anden end sin egen søn, hun talte om. Som om det var en tilfældig persons tilfældige diagnose. Vi stod længe uden at sige noget. ”Men af en eller anden underlig grund vil han meget gerne snakke med dig. Han har spurgt efter dig mange gange.”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...