Drengen Fra Amerika 2 - Jonas Brothers

Alison og Nick Jonas et af medlemmerne fra gruppen Jonas Brothers har været sammen i tre måneder nu, og de har det så godt sammen som aldrig før. De tilbringer meget af deres tid sammen, de har aldrig været så glade før og de holder meget af hinanden, men er det nu også helt altid nok?

31Likes
146Kommentarer
9608Visninger
AA

29. Vil du med på en date? – Som venner!

Jeg lå stille og afslappet i min seng. Jeg var lige vågnet, men var dog stadig helt smadret efter festen dagen forinden. Jeg var inderligt glad for at skolen havde givet os fri i morgen, også selvom det var en mandag. Tirsdag skulle vi alligevel bare rydde op efter festen, så det ville blive en nem dag. Jeg var ubeskriveligt glad for at jeg var taget med til festen, for tænk hvis jeg var blevet hjemme, som jeg faktisk stærkt havde overvejet. Så havde jeg ikke fået snakket ordentligt ud med Nick, og så var vi ikke blevet venner igen. Jeg var mere end glad for at vi nu var venner igen, og at vi nu kunne snakke sammen, uden alle de negative sætninger og uden alle de negative attituder. Jeg nærmest sprang en halv metet op i luften, da min mobil pludselig vibrerede ovre på mit sengebord. Først troede jeg bare det var en sms, men da den blev ved med at larme, svang jeg min hånd over efter den, og fik den hurtigt taget op til øret, da det var gået op for mig at nogen faktisk ringede til mig. Det var godt nok ikke ligefrem noget der skete hver dag. ”Det er Alison,” sagde jeg træt ind i røret. Der var stille et øjeblik, og det gjorde mig lidt nervøs. ”Hallo! Er der nogen?” sagde jeg og var ved at blive lidt bange nu. ”Undskyld Alison. Det er Nick. Jeg tror lige jeg faldt lidt hen i at høre din stemme igen,” kunne jeg høre Nick sige i den anden ende af røret. ”Du hørte den da i går aftes?” sagde jeg og klemte et grin inde. ”Ja det ved jeg, men jeg savner dig allerede,” svarede han og det fik mig til at smile stort. ”Men Nick husk nu – Vi er kun venner,” slog jeg igen fast, og selvom jeg hellere end gerne ville et skridt videre, var det for vores eget bedste, at vi startede ud med at forblive venner. ”Jeg ved det… Det er bare ikke gået op for mig endnu. Jeg tror bare jeg skal vænne mig til, ikke at skulle sige søde ting til dig mere, være sød mod dig og alle de andre ting, som man gør for sin kæreste,” Nicks stemme lød så fjern, men alligevel var det som om han stod lige ved siden af mig, og snakkede mig ind i øret. ”Så må du vel bare sige det til en anden pige,” sagde jeg og fortrød i det øjeblik at jeg havde sagt det. Selvfølgelig ville jeg ikke have at Nick skulle finde en anden pige – jeg elskede ham stadigt, og jeg vidste dog ikke om han vidste det, men jeg ville vente lidt, og se tiden an. Måske var han ikke den eneste ene? ”Hvad skal jeg?” sagde han undrendede. ”Ikke noget – bare glem det,” sagde jeg hurtigt. ”Jeg vil gerne høre hvad du lige sagde! Sagde du lige at du syntes vi skulle til at date nogen andre?” ”Jeg har aldrig sagt at du ikke måtte date andre. Jeg bestemmer ikke over dig Nick, jeg bestemmer ikke over de ting du gør, jeg bestemmer ikke hvad du skal gøre, og hvad du ikke skal gøre. Hvis du vil date nogen andre, så er det da fint for mig.. Jeg må vel bare komme videre så,” sagde jeg og automatisk kiggede jeg ned i jorden, ellere nærmere sagt var det min seng, som jeg kiggede ned i. ”Hvad ville du egentligt siden du ringede Nick?” fortsatte jeg hurtigt, og skiftede dermed også emne. Jeg ville ikke tilbage til det vi snakkede om før, for jeg ville ikke have at han skulle date andre.. end mig. ”Jeg ville bare høre om du.. om du ville med mig på en date?” Jeg kunne høre at han lød nervøs i stemmen, og igen fik han mig til at smile. Jeg havde ikke hørt ham lyde sådan i lang tid, så det var lidt specielt så at høre det igen. ”På en date!” sagde jeg og vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle svare. ”Selvfølgelig som venner,” tilføjede han hurtigt, og jeg kunne høre ham le. En dejlig latter som tilhørte en dejlig person. ”Men så kan vi godt. Jeg skulle bare lige være sikker på at det ikke var som kærester,” minede jeg ham på, og jeg satte mig langsomt op i sengen. ”I morgen er det fint? Den 14. februar?” Hans selvtillid var kommet tilbage kunne jeg høre, for han lød ikke nervøs mere, og det beroligede mig også på en eller anden måde. ”I morgen? Den 14. februar! Jeg ved nu ikke helt… Men jo det kan vi godt,” sagde jeg og trak det lidt ud. ”Super så henter jeg dig der ved spisetid,” sagde han, og vi fik sagt vi ses og farvel, og så lagde jeg på. Jeg skulle på date igen med Nick, men denne her gang var der bare en lille forskel. Vi var nu kun venner og ikke kærester…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...