Drengen Fra Amerika 2 - Jonas Brothers

Alison og Nick Jonas et af medlemmerne fra gruppen Jonas Brothers har været sammen i tre måneder nu, og de har det så godt sammen som aldrig før. De tilbringer meget af deres tid sammen, de har aldrig været så glade før og de holder meget af hinanden, men er det nu også helt altid nok?

31Likes
146Kommentarer
9377Visninger
AA

36. Vi skal nok nå det...

”Hvorfor skal det lige præcist også ske nu? Hvorfor lige for os, og hvorfor lige i dag?” Jeg kunne høre, at Joe var lidt utilfreds med et eller andet, og jeg vågnede stille af det. Jeg slog hurtigt mine øjne op, og da jeg kiggede op, så jeg lige op på Nick. Jeg vendte mig hurtigt rundt, og så at jeg lå i hans skød, med begge hans hænder i mine. Nick reagerede hurtigt, og kiggede ned på mig, da han kunne mærke at jeg bevægede mig. ”Godmorgen igen Alison!” sagde han og kyssede hurtigt min ene hånd. ”Ehh… Godmorgen med jer!” sagde jeg forvirret, og kiggede over på Joe, som sad med et irriteret ansigtsudtryk i hovedet. ”Er der noget galt Joe?” fortsatte jeg stille og smilede opmuntrende til ham. ”Ja. Noget meget dårligt. Vi sidder i kø, med en masse biler både foran og bagved os, og vi skal gerne være i lufthavnen om godt og ti minutter, og det kommer vi aldrig til at nå. Vi er fortabte!” Joe stressede totalt rundt, og han var helt oppe og køre. ”Tag det nu lige roligt bro! Det skal nok gå. Hvis ikke vi når det her fly som vi rigtigt skulle være med, så tager vi bare det næste. Liana ved jo alligevel ikke at vi kommer, så hvis vi bare kommer lidt senere, så gør det jo ikke det helt store!” sagde Nick og prøvede alt for at få Joe til at falde lidt ned igen. ”Hey i tre. Vi rykker os nu. Hvis vi er heldige, så skal i nok nå at komme med det planlagte fly!” Big Rob havde stadig hans blik fast rettet mod vejen, mens han snakkede til os. ”Ja tak. Se nu begynder det at lysne for mig!” svarede Joe og åndede lettet ud. Jeg kunne ikke lade være med at grine, og det samme kunne Nick heller ikke lade være med. ”Det er bestemt ikke sjovt. Vi er ikke ovre denne her situation endnu, før vi når helt frem til lufthavnen i tide!” Joe lød virkelig bestemt, og man kunne godt høre på ham, hvor irriteret han var over det her. Han havde nok savnet Liana ligeså meget som jeg havde savnet hende, og han længtes også efter at se hende, hvilket jeg vidste Nick også gjorde, og fordi Joe jo var hendes bedste ven, så havde det jo også en stor betydning for ham, at vi kom derover så hurtigt som muligt, så vi kunne tilbringe mere tid sammen. ”Hey Joe. Det skal nok gå! Det ved jeg!” sagde jeg med selvsikkerhed i stemmen. Jeg vidste at vi nok skulle nå det, for hvis Big Rob havde sagt en ting, så kom det også til at blive sådan. ”I har vel nok ret,” sagde han stille og kiggede ud af vinduet. ”Nick! Hvorfor vækkede du mig ikke? Du lovede at du ville vække mig, hvis jeg faldt i søvn,” sagde jeg og skiftede hurtigt emne. ”Jeg kunne ikke nænne det. Du ser altd så sød ud når du sover!” sagde han stille og nussede min ene hånd. ”Tsk.. Det er typisk! Typisk kærester. De lover de vil vække deres kæreste, når de er faldet i søvn, men alligevel ender de med at lade dem sove videre, fordi de ikke kunne nænne at vække dem!” Jeg kunne ikke lade være med at sige det med humor i stemmen. Det var ret sødt, at han ikke ville vække mig, fordi han syntes jeg så sød ud, når jeg sov, og hvis jeg havde fået besked på at vække ham mens han sov, så havde jeg nok også ladet ham sove videre. Jeg gav ham ikke lov til at svare, men drejede mig hurtigt rundt i min sele, og placerede mine læber mod hans, inden han overhovedet fik lov til at svare. Han kyssede hurtigt med, og vi trak os smilende fra hinanden. ”Det må du undskylde søde, Undskylde fordi jeg ikke vækkede dig, ikke undskylde fordi jeg elsker dig,” Han stoppede op og kiggede smilende på mig. ”Du kører rundt i dine sætninger Nick. Hvad er det du prøver på at sige?” spurgte jeg ham stille om, og smilede. Han var så sød når han rodede rundt i det han ville sige. ”Jeg prøver bare på at sige, at jeg elsker dig mere end noget andet!” svarede han og kyssede mig i håret. ”Hvad så med mig? Elsker du ikke mig?” sagde Joe og kunne ikke lade være med at grine. ”Selvfølgelig elsker jeg da ikke dig Joe. Du er min bror. Jeg har ikke selv bestemt, at jeg ville være i familie med dig!” sagde Nick og gav Joe en albue i siden. Søskendekærlighed i første klasse. ”Jeg ved du elsker mig Nick!” sagde Joe, og prøvede på at spille fornærmet. ”Selvfølgelig gør jeg det. Dig, Kevin og Frankie i er som mine bedste venner, så hvorfor skulle jeg ikke elske jer?” Nick snakkede langsomt og meget tydeligt, så han var sikker på at Joe kunne følge med, eller også var det bare for at irritere ham, sådan for sjovt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...