Drengen Fra Amerika 2 - Jonas Brothers

Alison og Nick Jonas et af medlemmerne fra gruppen Jonas Brothers har været sammen i tre måneder nu, og de har det så godt sammen som aldrig før. De tilbringer meget af deres tid sammen, de har aldrig været så glade før og de holder meget af hinanden, men er det nu også helt altid nok?

31Likes
146Kommentarer
9584Visninger
AA

7. Undskyld!

Jeg havde ramt Denise. ”Ups. Undskyld Denise. Det var virkelig ikke med vilje,” sagde jeg uskyldigt og kiggede over på hende. Jeg havde ramt hende midt på hendes sorte frakke, så man kunne tydeligt se hvor snebolden havde ramt. Først havde hun et alvorligt ansigtsudtryk, men efter lidt tid lyste hun op i et stort, varmt smil. ”Det gør ikke noget Alison. Det er hvad der kan ske,” sagde hun og begyndte nu at grine. ”Godt ramt Ali,” kom det fra Joe som også grinede. Denise fik hurtigt formet en snebold, og kastede den over mod Joe, som fik den lige i hovedet. ”Sneboldkrig,” råbte Frankie ufatteligt højt. Jeg kunne høre et vindue blive åbnet, og jeg kiggede automatisk hen mod Nicks vindue ind til hans værelse. Jeg kunne se hans ansigt dukke op i vinduet. ”Kommer du ikke ud Nick?” råbte jeg til ham og smilede. ”Jeg skal lige have noget varmt tøj på, så kommer jeg,” svarede han og lukkede igen vinduet. ”Så er jeg på hold med Nick,” sagde Joe til hans forsvar. ”Det skal være alle mod alle,” konstaterede Frankie og formede endnu en snebold.
Lidt efter var både Nick, Kevin, Danielle og Paul kommet udenfor og gjorde os selskab. Det var blevet alle mod alle, men efterhånden som tiden skrev frem, havde Denise og Paul slået sig sammen, det samme have Danielle og Kevin gjort, mens vi andre var alene. Måske var det ikke alle mod alle, nærmere mig mod Nick, og Frankie og Joe mod de fire andre. Vi havde det så sjovt, jeg tror aldrig jeg har haft det så hyggeligt og sjovt før. Jonas-familien var blevet min anden familie. Jeg tog herhen, når jeg var ked af noget, eller når jeg savnede nogen at snakke med som ikke var min egen familie. Nogen gange kunne jeg ikke tage herhen, da drengene jo skulle spille koncerter forskellige steder rundt i USA, og nogen gange også i andre lande. Jeg snakkede også stadig sammen med Liana og det samme gjorde Joe. Da Liana havde besøgt mig for omkring tre måneder siden, var hun blevet rigtig gode venner med Joe. Jeg havde troet det ville blive til mere end venskab mellem de to, men de holdt sig til at være gode venner. Jeg vågnede op fra min tankegang, ved at jeg blev ramt af en snebold i ryggen. Jeg kiggede rundt, og så Denise stå med et stort smil på læberne. ”Så står vi lige,” sagde hun og grinede. ”Det gør vi vel,” sagde jeg og gik stille over til hende. Da jeg kom derover fik jeg et ordentligt kram af hende. ”Alison.. Du skal vide at vi elsker at have dig herhjemme. Det er så hyggeligt hver gang du er her. Du skulle se hvordan Nick forandre sig hver gang du er her. Han er altid glad og lykkelig, når du er i vores selskab, mens han ikke griner og smiler så meget når du ikke er her. Du skal vide at det betyder rigtig meget for os alle sammen Alison. Vi elsker dig,” sagde Denise med hendes varme, bløde stemme. ”Jeg elsker virkelig også jer alle sammen,” sagde jeg og kiggede ud på min ”familie”.
”Vi ses Nick,” sagde jeg og krammede ham. ”Vi ses smukke,” sagde han og kyssede mig i håret. Vi stod udenfor hoveddøren til mit hus. ”Jeg kommer herhen i overmorgen. Vær klar ved en et tiden,” sagde han og tog min hånd. Vi havde aftalt at vi skulle ud og stå på skøjter ude på en skøjtebane, som lå inde i New York. ”Jeg skal nok være klar,” sagde jeg og flettede mine fingre ind i hans. Jeg kunne mærke hans hænder på mine hofter, og jeg svingede forsigtigt mine arme om hans nakke. Jeg kunne mærke at han pressede sine læber mod mine, og jeg gav stille efter. Vi stod i et godt stykke tid foran min hoveddør og kyssede, indtil vi blev afbrudt af at døren gik op. Jeg trak mig hurtigt ud af Nick favn og dermed stoppede kysset også. Jeg kiggede hurtigt over mod døren, for at se hvem der var, som stod i døren. Jeg kunne høre at Nick begyndte at grine, og det samme gjorde jeg. ”Ehm.. Hej…”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...