Drengen Fra Amerika 2 - Jonas Brothers

Alison og Nick Jonas et af medlemmerne fra gruppen Jonas Brothers har været sammen i tre måneder nu, og de har det så godt sammen som aldrig før. De tilbringer meget af deres tid sammen, de har aldrig været så glade før og de holder meget af hinanden, men er det nu også helt altid nok?

31Likes
146Kommentarer
9370Visninger
AA

6. Puriry ringen

Min mor kom tilbage med vores store kamera. ”Nu fordi det er jeres tremåneders dag, så vil jeg lige tage et billede af det yndige par,” sagde mor og fik tændt kameraet. Nick rejste sig op, og jeg fik smidt tasken fra mig, og bagefter stillede jeg mig over ved siden af Nick, som stod klar til blive fotograferet af en ny slags ”Fotograf”. Han tog min hånd og flettede hans fingre ind i mine. ”Er i klar i to,” sagde min mor og tog et par billeder. ”I er nu søde sammen,” sagde min far pludseligt og jeg sendte ham et takkende smil. ”Men vi må nok hellere til at komme videre. Denise er sikkert ved at blive lidt urolig,” konstaterede jeg og fik taget mine sko og min jakke på. Jeg fik sagt farvel til mine forældre og turen gik nu til Nicks familie.
Den kommende aften gik vi rent sent i seng, og Denise havde sagt go for at jeg gerne måtte rykke op i Nick dobbelt seng, op til ham, så nu behøvede jeg ikke at sove nede på madrassen længere. Jeg vidste godt at jeg ikke måtte være ”sammen” med Nick, og det var nu heller ikke det jeg havde i sinde at gøre. Jeg var nu mest glad for at han var min kæreste. Alle medlemmerne i Jonas Brothers – Joe, Kevin og Nick havde en puriry ring, en slags renhedsring, som viste at de ikke ville gå i seng med nogen før ægteskabet. Deres far havde tidligere været præst, så de gik meget op kristendommen, og jeg syntes det var en god skik.
Lidt efter lå jeg i sengen ved siden af Nick, som allerede snork boblede. Jeg lukkede stille mine øjne, og faldt også snart i søvn, med min hånd i Nicks. Jeg kunne mærke at hans stillede nussede min hånd.
Dagen efter vågnede jeg ved at et skarpt lys udefra, lyste mig lige ind i øjnene. Jeg satte mig langsomt og træt op i sengen, og så at det var solen som skinnede igennem en lille revne i gardinet. Jeg fik mig væltet ud af sengen, og slentrede træt over til gardinet, som jeg stille tog lige fra. Ganske rigtigt skinnede solen udenfor, og den spejlede sig ned i den glitrende sne, som fik solen til at skinne med et endnu stærkere og kraftigere lys. Ved at uheld fik jeg på en eller anden lyset udefra, til at lyse over i Nicks ansigt, så han også vågnede. ”Undskyld,” sagde jeg stille, og kiggede over på Nick. ”Bare sov videre,” fortsatte jeg og smilede svagt til ham. ”Det er iorden, og jeg tror jeg sover lidt videre,” sagde Nick og vendte sig om på den anden side, og sov videre. ”Sovetryne,” mumlede jeg for mig selv, og klemte et grin inde. Jeg kiggede igen ud af vinduet, og så Joe og Frankie som havde gang i en sneboldkamp nede i haven. Jeg gik lidt væk fra vinduet, og derefter gik jeg ud på badeværelse og fik taget noget varmt tøj på, og fik lagt en fin vandfast makeup. Jeg listede ned til mine sko og mit overtøj, for ikke at vække de andre fra Jonas-familien. Jeg tog mit varme tøj på, og løb ellers ud i haven til Frankie og Joe. Jeg blev ramt af en våd overraskelse. De to havde åbenbart set at jeg kom ud og holdt dem med selskab, så de stod klar med to snebolde hver, en i hver hånd, og da jeg ellers drejede om det sidste hjørne af huset, kastede de dem på mig. ”Tak for den fine velkomst,” sagde jeg da jeg var blevet ramt af deres snebolde. ”Er du med på en omgang sneboldkamp?” sagde Joe og lavede et par snebolde på nul komma fem. ”Altid,” svarede jeg og fik hurtigt lavet en snebold som jeg kastede på Frankie. ”Hey,” sagde Frankie, og jeg fik hurtigt en snebold tilbage fra ham. Det blev Frankie og jeg mod Joe. Mig og Frankie var meget bedre til det end Joe, måske også fordi vi var to mod en. På et tidspunkt bukkede jeg mig ned, for at lave en snebold, og da jeg ville til at skyde den efter Joe, var det ikke ham jeg ramte. Jeg tog hurtig min ene hånd op til min mund, for ikke at begynde at grine. Jeg havde ikke ramt Joe, heller ikke Frankie…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...