Drengen Fra Amerika 2 - Jonas Brothers

Alison og Nick Jonas et af medlemmerne fra gruppen Jonas Brothers har været sammen i tre måneder nu, og de har det så godt sammen som aldrig før. De tilbringer meget af deres tid sammen, de har aldrig været så glade før og de holder meget af hinanden, men er det nu også helt altid nok?

31Likes
146Kommentarer
9377Visninger
AA

41. Men så skilles vores veje her!

Vi fik hurtigt fundet vores bagage, og Sandra fik også fundet hendes. Hun var kommet ind med et fly fra Bangkok, som lå i Thailand. Hun havde været på udviklingsrejse derovre i lidt over tre måneder, og nu skulle hun tilbage til hendes skole igen. Hun havde fortalt at hun var atten, og at hun var flyttet hjemmefra, og boede ude i en lille by i midten af Jylland. Vi havde fået en god snak med hende på vej hen til vores bagage, og da hun havde fået hendes bagage, besluttede hun så for at gå ud og tage noget nyt tøj på, så hun ikke skulle rende rundt i hendes tøj som var smurt ind i alverdenes kaffe. ”Men så skilles vores veje her!” sagde Joe og kiggede på hende. Jeg var helt sikker i min sag nu – Joe kunne lide Sandra! De havde ikke engang kendt hinanden i mere end en time, og alligevel var Joe væk i hende. Det kalder man kærlighed ved første blik. ”Ja det gør vi vel! Og tak fordi jeg måtte låne din jakke – Her!” Sandra tog Joes jakke af, og gav den stille til ham. ”Nej behold du den bare. Det kan være vi ses en anden gang!” fik han sagt og de krammede hurtigt. Nick og jeg fik dog også sagt farvel til hende, men det var sådan et lille håndtryk, da vi ikke havde snakket så meget med hende. ”Kan vi nå vores bus ind til hovedbanegården?” spurgte jeg hurtigt Joe om, da Sandra var ude af syne. ”Hvis vi igen løber. Nu gik der lidt tid med det her virvar, men jeg tror godt stadig vi kan nå det!” Jeg fik guidet os ud til den bus, som vi skulle med, og den var der dog heldigvis også stadigvæk. Vi fik smidt vores kufferter ind i bussen, og derefter gik vi selv ind. Igen lurede der en masse menneskers blikke på os, og da der kom en del fans hen til Nick og Joe for at få deres autografer. Der valgte jeg at gå ned på en ledig plads i bussen, da jeg ikke lige orkede alt det tumult. Det så ikke ud til at Nick og Joe havde opdaget at jeg var gået, men de var også i fuldt sving med at snakke med alle deres fans. Det var bare en pligt som fulgte med til rockstjerne livet. Jeg sad alene nede på et af sæderne i et godt stykke tid, da Nick og Joe endelig kom ned til mig, efter et par billeder de skulle med på, og en masse autografer. ”Hvorfor sidder du hernede helt alene søde?” spurgte Nick mig roligt om, da de nåede helt ned til mig. Nick satte sig ned ved siden af mig, og Joe satte sig ovre på de to sæder som var lige ved siden af vores sæde. ”Jeg havde vel bare brug for lidt alenetid. Jeg er jo ikke så interessant for jeres fans, når i er i nærheden. Så vil de ikke havde Alison, men Nick, Joe og Kevin!” sagde jeg og kiggede ned. ”Det skal du ikke tage så tungt. Jeg ved de hellere end gerne også vil have noget ”Alison” for hvis ikke de ville det, så er der da noget helt galt med dem!” Nick lagde sin ene arm om mig, og jeg lagde hurtigt mit hoved på hans skulder. ”Tak Nick!” Jeg kiggede hurtigt op på ham, og jeg mødte hans dejlige og brune øjne, som gjorde mig helt varm inden i. ”Hvor lang tid skal vi egentligt køre i tog, når vi kommer til den del?” spurgte Joe hurtigt om, og kiggede over på os. ”Jeg tror det er omkring fire eller fem timer!” svarede jeg og smilede til ham. ”Det var da egentligt lang tid! Men whatever – Vi overlever nok. Vi har jo hinanden, så vi skal nok klare det!” grinede Joe og kiggede derefter ud af vinduet. ”Ja det er vel rigtigt nok!” sagde jeg og sukkede kort. ”Er der noget galt?” Nick kiggede medlidende ned på mig, og kyssede mig derefter stille panden. ”Nej.. Nej det er der ikke. Jeg tror bare jeg er lidt træt ovenpå den lange flyvetur, og den hårde løbetur!” svarede jeg sagte, og det fik både Nick og Joe til at grine. ”Det var også hårdt at løbe sådan, og så havde vi ikke engang behøvet det – JOE!” sagde Nick og lagde ekstra tryk på Joes navn. ”Det var da ikke min skyld, at jeg skulle løbe ind i en pige rundt om hjørnet!” sagde Joe hurtigt til sit eget forsvar, og kiggede over på os. ”Jeg troede da ellers du var glad, for at løbe ind i hende. Du så da ud til at være noget optaget af hende!” sagde Nick og lænede sig over mod Joe, hvorefter han stille daskede ham på skulderen. ”Hey! Det var jeg altså ikke! Jeg har en anden idé!” sagde han hemmelighedsfuldt, og kiggede drømmede over på os. ”Og det er?” spurgte jeg ham stille om, og det fik Nick til at smile. ”Ja det er så ikke godt at vide!” svarede Joe hurtigt – Lidt for hurtigt efter min mening. Hvad han havde i tankerne, havde jeg ikke en eneste anelse om, men det var sikkert et eller andet om en pige…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...