Drengen Fra Amerika 2 - Jonas Brothers

Alison og Nick Jonas et af medlemmerne fra gruppen Jonas Brothers har været sammen i tre måneder nu, og de har det så godt sammen som aldrig før. De tilbringer meget af deres tid sammen, de har aldrig været så glade før og de holder meget af hinanden, men er det nu også helt altid nok?

31Likes
146Kommentarer
9364Visninger
AA

28. Lad os slå et par ting fast!

Den første sang vi dansede til, var en sang med godt gang i. Den havde en god rytme, og man skulle være kvik på fødderne for at kunne følge med takten. Jeg havde aldrig været den helt store danser, men Nick var rigtig god til, at føre an og det undrede mig lidt, at han faktisk godt kunne finde ud af at danse. ”Du er da god til det Nick,” råbte jeg til ham. Hvis vi ville føre en samtale måtte vi råbe til hinanden, for at kunne overdøve larmen fra musikken. Jonas Brothers spillede ikke mere, og der var kommet en DJ op i stedet for. Godt nok var ham DJ’en en af lærerne fra min skole, men han klarede det nu vældig fint. Mens vi var godt i gang med at danse i et hurtigt tempo, så blev der sat en langsom og stille sang på. Nick rakte sin hånd frem mod mig, som tegn på at jeg skulle tage imod den, hvis jeg ville danse med ham igen. Jeg tog hurtigt mod hans hånd, og lagde mit hoved på hans skulder. Sangen var en sang, som virkelig fik alle minderne med Nick til at strømme tilbage til mig. Sangen var den sang som Stevie Wonder havde spillet for os på vores tre månedersdag – I Just Called To Say I Love You. ”Det er vores sang,” sagde Nick og nussede mig stille på ryggen mens vi dansede. Jeg nikkede svagt, og da jeg slog blikket op, opdagede jeg at alles blikke hvilede på os. Alle kiggede på os, men det var nu heller ikke så sært. Her dukkede Nick Jonas op til et bal på en helt almindelig high school, og så danser han tættere end tæt med en pige, og ikke nok med det, så sang han ovenikøbet også en sang for hende, hvorefter han sluttede sangen af med et kys til hende. Det var ikke hvem som helst som kom til at opleve det. ”Du ved godt alle kigger på os Nick,” hviskede jeg til ham, og ventede på et svar. ”Jeg har set det, men jeg er ligeglad. Jeg er bare glad for at stå her sammen med dig igen. Det minder mig så meget om vores tre månedersdag. Den sang, din kjole og alle de mennesker,” svarede Nick og stoppede pludseligt med at danse. ”Men der mangler bare en ting!” sagde han med et lumsk smil smørret hen over læberne. ”Og hvad er det?” sagde jeg og grinede. ”At vi er kærester,” sagde han lavt og kiggede på mig. ”Lad os give det noget tid Nick. Nu er vi trods alt lige blevet venner igen, så lad os være det i et stykke tid nu. Vi skal ikke tage skridtet for hurtigt, for måske springer en fra i svinget,” sagde jeg og håbede på, at han forstod det jeg prøvede på at sige. Jeg var ikke så god til at formulere mig, og det havde jeg aldrig været. ”Jaja!” sagde han og jeg kunne høre at han allerede var klar til at tage det næste skridt igen, men jeg holdt fast ved min beslutning, med at vi kun var venner. Indtil videre hvertfald. ”Bliver i her hele aftenen?” sagde jeg og skiftede hurtigt emne, for at få noget andet vi kunne snakke om. ”Det har vi snakket om, men nej. Vi tager snart hjem,” sagde han og kiggede sørgmodigt på mig. ”Så tager jeg også hjem!” sagde jeg bestemt. ”Det skal du da ikke! Det er jo din skole, og din fest.. jeres fest,” sagde Nick hurtigt. Alt for hurtigt efter mit hoved. Der var noget, som gik ham på, det kunne jeg mærke. ”Nick hvad er det, der går dig på nerverne?” Jeg snakkede langsomt og tydeligt. ”Ikke noget,” sagde han igen al for hurtigt. ”Jeg kender dig altså bedre end du tror, til at jeg hopper på den der Nick. Der er noget, som går dig på. Det ved jeg. Du kan ligeså godt sige det. Intet hemmeligt overfor hinanden mere, for ellers så er jeg den der er…” ”Der er noget som går mig på ja!” Han afbrød mig hurtigt i min sætning, og sendte mig et forsigtigt smil. ”Hvad sagde jeg? Hvad er det der går dig på?” sagde jeg stille og gik et skridt tættere på ham. ”Jeg føler bare ikke, at vi har det samme forhold til hinanden mere, som vi har haft før!” Hans stemme knækkede i det de sidste par ord, men jeg smilede opmuntrende til ham. ”Nick...” Jeg tøvede ligesom han også var ved før. ”Vi har ikke det samme forhold til hinanden mere som vi havde dengang. Det vi havde dengang var unikt, og det var virkelig et specielt forhold. Men så var der lige en som valgte at ødelægge det forhold, så..” Jeg stoppede op midt i min sætning, da jeg kom til at kigge på Nicks sørgmodige ansigtsudtryk. ”Undskyld!” sagde jeg stille og så at han havde vendt hans blik ned mod jorden. ”Jeg tror bare jeg går,” fortsatte jeg, og jeg havde det virkelig som om at jeg snakkede alt for meget. Det var nok bedre jeg gik. Jeg drejede hurtigt rundt på hælen, og skulle til at gå da jeg kunne høre Nick råbe efter mig. ”VENT!” Jeg kunne høre hans stemme komme syngende igennem luften, som en dejlig let brise. Jeg vendte mig hurtigt om, og mødte igen hans dejlige blik. ”Måske skulle vi starte på en frisk. På en helt ny begyndelse,” sagde han og sendte mig hans dejlige, blændende smil. Jeg tog et skridt hen mod ham. ”Hej! Jeg hedder Alison. Har vi mødt hinanden før?” Jeg sagde det med en del alvor i stemmen, for at lyde seriøs, og det virkede også ganske fint. ”Hej Alison. Smukt navn. Jeg hedder Nick. Men jeg er mere kendt som enten Nick Jonas, eller som et af medlemmerne i Jonas Brothers. Måske du har hørt om det navn før?” sagde han og rakte hans hånd frem mod mig. Jeg tog endnu et skridt hen mod ham, og tog hans hånd. ”Tak og i lige måde. Jeg tror jeg har hørt navnet før, det virker ret bekendt,” svarede jeg og da vi var færdige med vores lille sjove samtale, besluttede vi os for at gå hen til Joe og Kevin.
”Vil i med hjem?” sagde Nick til Joe og Kevin da vi var kommet hen til dem. Vi gik lidt væk fra hinanden, Nick og jeg, og vi havde ikke kropskontakt på nogen måder, hvilket irriterede mig lidt. Jeg savnede at have min hånd i hans. ”Ja lad os tage hjem,” sagde de i munden på hinanden. ”Men så ses vi Alison,” sagde Nick og rakte igen hans hånd frem mod mig. ”Jeg tager alligevel også hjem nu. Men ja vi ses vel. Dejligt at møde dig Nick,” sagde jeg og trykkede hans hånd. Han svang mig ind til et kram, og jeg smilede stort da han gjorde det. ”Hvad sker der lige for jer?” sagde Kevin undrende til os og Nick og jeg kunne ikke holde masken. ”Vi besluttede os for at starte på en frisk,” sagde jeg og trak mig ud af Nicks favn. ”I er altså mærkelige i to!” sagde Joe hurtigt og vi grinede alle fire. ”Men vi ses,” sagde jeg og sagde farvel til Joe og Kevin, og da jeg kom til Nick krammede jeg ham igen. ”Jeg har altså stadig ikke helt glemt alt det vi har haft sammen,” hviskede jeg ind i øret på Nick, da vi krammede. ”Det har jeg heller ikke, og det vil jeg heller ikke. Jeg vil hvertfald ikke glemme de gode ting,” sagde han og inden vi trak os fra hinanden, kyssede jeg ham hurtigt på kinden, og jeg kunne se at han rødmede. ”Men vi ses,” sagde jeg og fik taget afsked. Jeg vinkede til dem indtil de var ude af syne, og så løb jeg ellers ud på parkeringspladsen, hvor min far ventede på det sted hvor vi aftalte han skulle holde…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...