Drengen Fra Amerika 2 - Jonas Brothers

Alison og Nick Jonas et af medlemmerne fra gruppen Jonas Brothers har været sammen i tre måneder nu, og de har det så godt sammen som aldrig før. De tilbringer meget af deres tid sammen, de har aldrig været så glade før og de holder meget af hinanden, men er det nu også helt altid nok?

31Likes
146Kommentarer
9374Visninger
AA

24. Klar til fest?

Det var blevet lørdag, og alt var helt klart til festen i aften. Hvertfald alle ting på skolen stod klar. Jeg var dog stadig langt fra klar. Jeg havde lige været i bad, så jeg ville lige lade mit hår tørre, og så ville jeg begynde med at lægge makeup og alle de nødvendige ting. Da jeg så var færdig med det, smuttede jeg i kjolen og kiggede lige hurtigt på mig selv i spejlet. Jeg var næsten klar nu. Min mormors halskæde, som jeg havde fået af hende i døbsgave, blev placeret om min hals, og jeg lod den falde ned af halsen på mig. Den var rigtig smuk til kjolen, og det hele passede perfekt sammen – min makeup, mine hvide gladiator sko, min kjole, mit hår og min halskæde. Jeg var nu klar til at tage af sted. Jeg fik min far til at køre mig op til skolen, hvor festen jo skulle holdes, da der ikke gik nogen busser som jeg kunne tage op til skolen, eller rettere sagt, så ville jeg ikke tage en bus, jeg ville hellere blive kørt.
Da jeg kom op til skolen, var det rigtig svært at finde et sted, hvor jeg kunne blive sat af ved, da der var en del biler og endnu flere mennesker. Jeg fik min far til at sætte mig af ude ved en vej, og så skulle jeg dog gå lidt for at komme til skolen. ”Tak fordi du ville køre mig her far. Vi ses!” Jeg vinkede til mig far da jeg gik ud af bilen, og lidt efter kørte han igen hjem. Nu skulle festen snart skydes i gang, og jeg glædede mig faktisk en lille del. Det ville selvfølgelig være lidt kedeligt, og pinligt at komme til en parfest uden en partner, men jeg var sikker på at jeg dog ikke var den eneste som ikke havde en ledsager til festen.
Da jeg kom ind i gymnastik salen var festen allerede i fuld gang, og hvorend man kiggede, så kunne man kun se piger og drenge som dansede sammen inde på dansegulvet. Alle havde de en partner. I dét sekung fortrød jeg inderligt at jeg var taget med til denne her fest. Jeg følte mig ufatteligt meget alene lige nu, men pludselig mens jeg var i fuld gang med at tænke, så kunne jeg mærke at en hånd blev lagt på min skulder, og jeg vendte mig forskrækket rundt. ”Hej Kathrin!” sagde jeg overrasket over at se hende. ”Hej Alison,” sagde hun og jeg fik hurtigt et kram af hende. ”Jeg sagde jo at vi ville sige hej til hinanden i dag,” sagde hun og sendte mig et hurtigt smil. Ved siden af hende stod en dreng på vores alder og holdt hende i hånden. Jeg gik stærkt ud fra at det var hendes kæreste. ”Ja og du fik helt ret,” sagde jeg og så at Kathrins kæreste så ud til han gerne ville videre. ”Men vi ses,” sagde jeg afbrydende, og vente mig hurtigt om og gik op til scenen. Jeg ville lige studere de kunstværker jeg havde lavet. Da jeg nåede op til scenen, kunne jeg se at de var blevet sat op nede langs scenekanten, ligesom der også var planlagt at de skulle. De hang rigtig fint der, og i det hele taget var hele udsmykningen og al pyntet blevet sat virkelig smukt op. Jeg vendte mig hurtigt rundt, da jeg lige ville kigge mig lidt omkring, og det første mit blik mødte var Cecilies hadefulde blik, som nærmest brændte da det så mig. ”Hvad laver sådan en taber som dig til denne her fest?” sagde Cecilie med hendes snobbede accent, da hun gik hen til mig. ”Hvad jeg laver her? Alle har lov til at være her, eller hvertfald alle som går på denne her skole, og siden jeg også er en af de elever, så har jeg også rettigheder til at være her,” sagde jeg bestemt og vendte mig igen om, så jeg nu igen havde front mod scenen. En af lærerne på vores skole kom ind på scenen. ”Hej alle sammen. Tusind tak fordi der er mødt så mange op. Vi har en lille overraskelse til jer her i aften, og vi håber at i vil nyde den. Her kommer den,” sagde læreren og gik lidt tilbage og pegede hen på scenen, hvor lyset i mellemtiden var blevet slukket. Alle begyndte at hviske omkring mig, og jeg kunne mærke at Cecilie stod lige bagved mig, da jeg kunne høre at hun hviskede med hendes veninder. ”Hvad tror i der sker nu?” sagde en af Cecilies veniner og jeg kunne høre at de fniste lidt engang imellem. ”Ja tror du selv at vi ved hvad der kommer til at ske? Vi ved ligeså meget af det, som du ved tumpe,” sagde Cecilie og jeg kunne høre at hun tog sig selv til hovedet med et smæld. ”Ja det har du nok ret i,” sagde en helt anden stemme, og til sidst valgte jeg at lade være med, at lytte til deres samtale, da jeg ikke kunne finde rundt i, hvem der snakkede hvornår, og hvad de snakkede om. Pludselig kunne jeg høre nogen trommestikker som blev slået mod hinanden, og en eller anden begyndte at spille på trommerne i mørket. Man kunne næsten ikke se noget frem for sig, men jeg vidste dog at lyset snart ville blive tændt, og ganske rigtig så blev det også tændt. ”What!” kunne jeg høre Cecilie skrige, og jeg vendte mig hurtigt om mod hende. Jeg vidste ikke rigtigt hvad hun skreg af, da jeg ikke selv havde set hvad der foregik oppe på scenen.”Hej alle sammen. Vi er Jona…!” Drengen som var midt i en sætning gik i stå, og jeg vidste hurtigt hvorfor…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...