Kimberly Underwood

Kimberly er fremtidens tennis stjerne. Hun bliver tilbudt at komme med sin træner til London i 3 uger, sammen med hans familie. Her møder hun han søn.

2Likes
13Kommentarer
1980Visninger
AA

5. kapitel

Døren bliver åbnet. Jeg opdager ikke der kommer nogen ind, før der står en bøjet over min seng. Det er James. Han kigger på mig, og siger: ”Hej, jeg er James, men det ved du nok godt”. Jeg rejser mig op, så jeg sidder op. Jeg siger: ”Ja, det ved jeg. Jeg hedder Kimberly, men bare kald mig Kim”. Han smiler. Jeg kigger på hans ansigt. Det er første gang jeg ser det. Det er maskulint, med høje kindben, og fangende brune øjne. Jeg kigger på ham længe. Han kigger også på mig. Han bryder vores intense stirren, ved at sige: ”Har du fundet noget flot?” i et drillende tonefald. Jeg griner, og siger: ”Man ved aldrig vel? Hvad med dig?” Han griner tilbage, og trækker let på skuldrene. Han sætter sig ned på kanten af sengen. Vi snakker om tennis. Her er jeg i mit es. Det banker på døren. Det er Paul. Han kommer ind, og siger: ”Der er mad om 10 minutter. I spiser begge med i dag, James”. Henvendt til James, da han ikke spiste med i går. Vi går ud i køkkenet. Claire er ved at sætte maden på bordet. Ziloh kommer ned. Hun går hen til mig, og siger: ”Jeg tænkte på om du ikke havde en kjole, jeg kunne låne, for jeg skal nemlig til fødselsdagsfest hos Jill”. Hun kommer aldrig til at passe den hvis jeg har, men det må hun da gerne, hvis hun vil, have en for stor kjole på. Jeg smiler og siger: ”Det må du da gerne”.

Vi spiser, og hjælper Claire og Paul med opvasken. Ziloh løber ned på mit værelse. Jeg går stille efter. James kommer op på siden af mig. Han smiler, og går forbi. Jeg drejer af indtil mit værelse. Ziloh sidder ved mine tasker. Jeg har ikke fået pakket ud endnu. Jeg leder i en af mine tasker efter mine få kjoler. Jeg finder en seddel fra min far. Jeg putter den i bukselommen, og leder videre. Jeg finder kjolerne i den sidste taske, jeg kigger i. Jeg har kun fire. Jeg viser dem til Ziloh. Hun vælger min yndlings kjole. Jeg skal lige til at sige, at den er jeg ikke så glad for, da jeg ser James i døren. Han har vist stået der længe. Han har vist også set mit ansigts udtryk, da Ziloh valgte den kjole. Han kommer hen, og sætter sig ved siden af Ziloh. Han hvisker noget til hende. Hun siger: ”Vil du ikke tage den på, Kimberly? Det vil jeg gerne se”. Jeg nikker og går ud på badeværelset, der hører med til mit værelse, og tager den på. Kjolen er lysegul men en skulder strop. Den har en stor, men tilpas blomst lige under stroppen. Den står rigtig flot til min lidt gyldne hud, og mine lange brune hår. Jeg går ud til dem igen. Ziloh siger ikke andet end: ”Wow”. James kigger bare. Han rejser sig og går ud. Jeg kigger lidt efter ham. Ziloh siger: ”Jeg vil gerne låne en af de andre kjoler, hvis jeg kan passe den. Hvad for en tror du jeg kan passe?”. Jeg tager en lyseblå op. Den vil passe godt til hendes lyse hud og hår. Jeg siger: ”Smut ud og prøv den her, så sætter vi dit hår bag efter. Jeg går lige ind til James i 2 minutter”. Hun smutter ud på mit badeværelse. Jeg går indtil James. Han sidder ved sin computer, da jeg kommer ind. Han vender sig om, og kigger på mig. Jeg siger: ”Tak, for at du fik Ziloh til at vælge en anden kjole. Det er jeg glad for”. Han smiler, og vender sig mod skærmen igen. Jeg går hen ved siden af ham, og siger: ”Hvorfor sagde du ikke noget om kjolen? Synes du den er grim?”. Han vender sig om igen. Han kigger på kjolen igen. Han siger: ”Hvorfor tager du den ikke med til England, så skal jeg nok fortælle dig, hvad jeg synes om den?”. Jeg går indtil mig selv. Ziloh sidder på min seng, da jeg kommer ind igen. Hun har taget den blå kjole på. Hun rejser sig op. Jeg går hen til hende. Hun siger: ”Den er for stor. Kan vi ikke gøre et eller andet, så den bliver lidt mindre. Vi går hen til væg spejlet, og jeg hiver den ind i siderne, så den passer. Claire kommer ind. Hun kigger på os, og siger: ”Hold da op piger. I er godt nok flotte, men Ziloh, den er da vist lid for stor til dig”. Jeg kigger på hende, og siger: ”Kan du sy, Claire?”. Hun nikker. Jeg fortsætter min sætning. ”Kan du sy den ind, så den passer Ziloh?”. Hun tænker lidt, og siger: ”Er du sikker på, at du vil sy den ind, så kan du jo ikke passe den?”. Jeg nikker. Ziloh giver mig et kram. Hun går ud og tager kjolen af, og giver den til sin mor. Jeg bruger den aldrig alligevel. Ziloh kommer ud til mig, og spørge: ”Kimberly, vil du gerne sætte mit hår?” Jeg nikker. Jeg krøller hendes hår, og sætter hendes pandehår op med et lille spænde. Ziloh løber ned til sin mor. Hun kommer tilbage med kjolen på. Hun er smuk i blå. Det er bare en skam det ikke er blå der er moderne, for så ville hun jo gå i det hele tiden.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...