Kimberly Underwood

Kimberly er fremtidens tennis stjerne. Hun bliver tilbudt at komme med sin træner til London i 3 uger, sammen med hans familie. Her møder hun han søn.

2Likes
13Kommentarer
2007Visninger
AA

3. kapitel

Jeg går med langsomme skridt hen mod hoveddøren. Jeg går ligeså stille ind. Da jeg kommer ind af døren står Alexia der. Hun siger: ”Skynd dig op. Din far er sur!” Jeg skynder mig op ad trappen. Min far kommer ud, da jeg er næsten helt oppe. Han råber op til mig: ”Jeg finder mig ikke i at du først råber af mig, også bag efter tager hjem til andre uden jeg ved hvor du er!” Jeg ignorerer ham, og går ind på mit værelse. Jeg skriver en sms til Alexia. Der står: ” Tak for advarslen. Måske er du ikke så slem endda=)” Jeg får hurtigt en tilbage. Der står: ”Det er ikke fair han er så sur på dig. Det er trods alt ham, der sender dig væk. Og tak!” Jeg går i bad, og seng.

Næste morgen er det min far der kommer op og vækker mig. Han siger: ”Det er sidste skoledag i dag”. Jeg står op, og tager et par stramme jeans på, og en sød top. Jeg går nedenunder og griber et æble på vej ud af døren. Jeg tager min cykel. Der er så dejligt vejr i dag. Jeg stiller den i cykelstativet uden for skolen. På vej ind ad døren, ser jeg Ziloh. Hun smiler hurtigt til mig, og jeg blinker til hende. Jeg går ned mod klassen hvor jeg skal have min første time. Jeg smider min taske i mit skab på vej ind. Det er kun Sarah og Samantha der er i klassen, da jeg kommer ind. Jeg går igen. Ude på gangen, er der mange. De står og snakker med deres venner. Jeg går bare stille i den ene side af gangen. Jeg stopper, da jeg ser Jack fra min klasse. Han kommer gående, hen mod mig. Han er min bedste ven. Han giver mig et kram, og vi går tilbage mod klassen. Da vi kommer tilbage, er der kommet mange andre. De sidder på hinandens borde og snakker. Jeg sætter mig ved Jacks bord, og snakker lidt med ham. Klokken ringer, og vores lærer kommer ind. Hun siger: ”God morgen. I dag skal i pakke jeres skabe ned, og så til fællessamling i aulaen. Noget jeg altid plejer at hade; men i år glæder jeg mig. Der er ikke nogen chance for jeg skal op på podiet. Det er jeg glad for. Jeg hader når opmærksomheden bliver rettet mod mig. Jeg pakker mine ting sammen i mit skab, og putter dem ned i min taske. Jeg kigger ned, og ser et par sko. Jeg kigger op på skoenes ejer. Det er en jeg ikke har set før. Han er pæn. Hans hår er sjusket sat. Jeg når ikke at se hans ansigt. Han siger: ”Min far siger jeg skal tage dig med hjem sammen med Ziloh. Jeg venter udenfor kl. 11.40 præcis. Vær der eller det er ærgerligt”. Han vender om. Jeg kigger efter ham. Enten er det James, eller også er det en Paul har ansat til at hente Ziloh. Jeg pakker mine bøger sammen. Jeg går ned mod aulaen. Vi skal være der om 10 minutter. Da jeg kommer ind, er der næste ikke flere pladser. Jeg finder en ved siden af Jack. Vi sidder og hører på vores rektors tale, det er den samme som vi hører hvert år. Pludselig nævner han uventet mit navn. Han siger: ”Vi er stolte af vores mange elite sportsudøvere. Vi vil gerne se dem her på scenen. Bla bla bla bla, Kimberly Underwood, bla bla bla”. Jeg rejser mig modvilligt op. Jeg går op mod scenen. Da jeg kommer der op, venter de kun på mig og en anden. Jeg kommer heldigvis op før ham. Rektor siger tak, og vi får lov at gå ned igen. Det var et nyt twist af hans årlige tale. Efter en sang, er vi færdige til at gå, og vi går alle sammen ud af døren. Sommerferie! Et hit der kommer tilbage hvert år. Hvor fedt er det lige? Jeg kigger efter Ziloh, og får øje på hende. Hun stiger ind i en bil, og jeg skynder mig der hen. Jeg hopper ind på passagersædet. Ziloh siger: ”Hej igen. Det her er James. Han er min storebror.” Han nikker bare kort, og begynder så at køre. Jeg kigger på hans profil. Den er uden tvivl lige så flot som hans ansigt forfra. Da bilen holder er det ved tennisbanerne. Paul stiger ind. Han har lige spillet kan man se på ham. Han siger hej til mig, og hans børn. James vender stadig ikke sit ansigt, så jeg kan ikke se det. Da vi kommer hjem til Paul, stiger vi alle ud. Claire står i døren, og hilser på os alle sammen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...