Kimberly Underwood

Kimberly er fremtidens tennis stjerne. Hun bliver tilbudt at komme med sin træner til London i 3 uger, sammen med hans familie. Her møder hun han søn.

2Likes
13Kommentarer
1977Visninger
AA

2. kapitel

Jeg begynder at gå langs vejkanten. Jeg kigger på bilen. Han fortsætter med at køre, uden at kigge tilbage. Jeg fortsætter bare med langsomme skridt. Havde det været en hver anden far, havde han blevet og plaget mig, om at stige ind i bilen igen til jeg gjorde det. En bil stopper i vejkanten. Jeg kigger op mod den, det er Paul min træner. Han siger til mig: ”Kørte din far dig ikke hjem i dag?”. Jeg går hen mod bilen, og siger: ”Jo, men vi nåede at blive uvenner inden vi kom længere”. Paul smiler, han ved godt jeg ikke har tilgivet min far efter han blev skilt fra min mor. Han siger: ”Hop ind, så kan du tage med mig hjem og planlægge vores ferie, eller ups… træningslejr”. Jeg hopper ind ved siden af ham, efter jeg har stillet mine ketsjere på bagsædet. Jeg siger: ”Undskyld min far ødelægger jeres ferie. Det er ikke fair, men tak fordi du gider have mig med”. Han smiler. Han ville være en meget bedre far end min far er. Han forstår mig. Jeg brænder for mit tennis, og det forstår min egen far ikke. Jeg er heldig, han gider at betale for min træning overhovedet. Da vi kommer hjem til Paul, sender jeg en sms til Alexia, om hvor jeg er. Hellere til hende, end til min far lige nu. Vi sætter os ud i køkkenet. Han tager et æble op, og siger: ”Grib!” Jeg griber, og giver mig til at spise det. Han sætter sig overfor mig, og siger: ”Din far betaler mig for at tage dig med, men du må gerne være med til at bestemme lidt. Mine børn kommer hjem lige om lidt, så kan vi lige snakke om det!” Jeg kiggede ned i bordet. Han er så pinlig. Han har betalt min træner for at tage mig med på hans ferie. Vi snakkede om hvad vi kunne lave i 20 minutters tid, så kom hans datter ind af døren. Paul siger: ”Hej Ziloh. Det her er Kimberly Underwood. Hun skal med til London. Vil du være med til at snakke om hvad vi skal lave? Og hvor er James?”. Hun kommer ind i køkkenet. Ziloh er 11 år og går på min skole, bare nogle klasser under mig selvfølgelig. Hun er sød, men hun ar lidt stjernenykker, hvis man kan sige det sådan. Hvis ikke man er sej, vil hun ikke hilse på en. Jeg troede egentlig ikke han havde flere børn, men min ikke James er på Zilohs alder. Hun siger: ”Ved du godt hvor meget det der vil ødelægge mit rygte? Helt ærligt far! Hende kan du da ikke tage med på vores familie tur. Hun er ligesom heller ikke familie!” Jeg kigger på Paul, men han forholder sig helt i ro, og tager sig ikke af hans datters flip. Han siger bare: ”Sådan er det Ziloh, og det bliver ikke lavet om. Claire har sagt ja. Så hende kan du ikke bruge mod mig”. Jeg kigger lidt på Paul. Hans kone hedder Claire. Det er åbenbart også i orden med hende. Det er dejligt. Ziloh sætter sig ned, og siger: ”Okay, men James skal også med så! Han fik lov at slippe sidste år. Bare på grund af noget fodbold!” Paul nikker, og efter 10 minutter er Ziloh godt i gang med at diskutere hvilke butikker hun skal i sammen med mig. Paul smiler for sig selv. Hun kan godt være sød, når der ikke er nogen der ved hun snakker med nogen som hun ikke burde. Da klokken nærmer sig syv ringer min telefon. Jeg tager den op. Det er Alexia. Jeg tager den. ”Hej det er Kimberly”. Alexia siger noget il min far, og siger så til mig i røret: ”Hvornår kommer du hjem? Og har du spist?”. Jeg kigger hen på Paul, hans kone er lige kommet hjem. Jeg tager røret ned fra øret, og spørger: ”Kan jeg spise her? Eller er det til besvær?”. Claire svarer ham, inden han når at svare: ”Det er helt i orden Kimberly. Jeg skal nok køre dig hjem bag efter”. Jeg smiler til hende, og giver beskeden videre. Claire har mad med hjem fra en nærtliggende restaurant, så det er hurtigt klar. Da vi sidder og spiser, kommer der en ind af døren. En drengestemme råber: ”Jeg er hjemme!”. Jeg går ud fra det er James. Jeg kigger ud mod gangen, men der komme ingen forbi døren. Paul råber tilbage: ”Okay, vi spiser nu”. Hvis jeg var kommet hjem midt i maden, havde jeg ikke fået noget. Her bliver han tilbudt det. Det er utroligt så meget forskel, der kan være på to familier. James kommer ikke ind. Han er nok gået ned på sit værelse. Efter maden kører Claire mig hjem. Vi snakker i bilen. Hun siger: ”Du er altid velkommen ved os Claire. Det skal du bare lige vide. Din far lyder ikke altid så venlig”. Jeg kigger på hende, og siger: ”Han er bare sur på min mor efter skilsmissen. I må altså undskylde, at jeg spolerer jeres familieferie. Ziloh er vist ikke så begejstret for det”. Claire griner, mens hun siger: ”Hun vil nyde dit selskab, så snart vi kommer der over. Hun ser meget op til dig. Hun spørger altid Paul, om de ikke skal spille tennis lige som i gør. Hun er god nok, men hendes veninder er ikke alle sammen søde”. Jeg smiler ved tanken om Ziloh på en tennisbane. Claire kører op i indkørslen foran vores hus. Hun kigger på mig, og siger: ”Vi ses vel snart”. Jeg nikker, og stiger ud af bilen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...