Kimberly Underwood

Kimberly er fremtidens tennis stjerne. Hun bliver tilbudt at komme med sin træner til London i 3 uger, sammen med hans familie. Her møder hun han søn.

2Likes
15Kommentarer
1861Visninger
AA

1. kapitel

"Ja, sådan! Kom så de sidste 10 minutter". Jeg spiller videre. Efter den lange træning kommer min far og træner over til mig. Min far siger: "Flot spillet, Kim". Min træner nikker anerkendende. Min far fortsætter hans sætning: "Kim, Paul her har tilbudt at tage dig med på 3 ugers trænings lejr i London. I kan komme ind og se Wimbledon (en stor tennis turnering red.) og træne samtidig. Der er bare det at Paul skal have sin familie med. Har du lyst til at tage med dem? Det er i orden med Alexia og jeg. Du skal bare give dit svar og vi bestiller en billet til dig!" Jeg kigger på min far. Han har lige tilbudt at sende mig til England, for at se og spille tennis. Han er godt nok forelsket i hende Alexia, og som om hun overhovedet bekymrer sig om hvor jeg er. Jeg siger: "Jeg vil gerne med, men jeg har altså andre planer, så kan vi finde ud af et fælles tidspunkt?" Min far kigger bedende på min træner, og han siger: "Det kan vi godt. Tag din kalender med næste gang vi ses, så finder vi ud af noget der!" Jeg går ned mod bilen. Det her skal min far godt nok høre for. Det kan han være bekendt. At bede min træner om at tage mig med på hans familie ferie, og så oven i købet, bare fordi min far vil have noget 'voksentid' med hans nye kæreste, Alexia! Det er simpelthen for meget. Han kunne da bare sende mig hen til mor, men det vil han nok næppe. Da min far kommer ind i bilen, siger jeg til ham: "Hvordan kan du få dig selv til at spørge, om han ikke vil tage mig med på hans ferie? Jeg forstår dig simpelthen ikke. Du er bare for meget. Du kunne da bare sende mig hen til mor. Hun er min mor, og jeg har ret til at se hende, uanset hvor meget du hader hende!" Han kan ikke en gang tage sig sammen og forsvare sig, han siger bare: "Jeg ved godt du har krav på at se din mor, men hun er altså ikke hjemme. Jeg har snakket med hende om det! Og desuden, var det Paul der spurgte om han ikke måtte tage dig med! Du skal ikke bryde dig om at råbe af mig unge dame!" Jeg kigger på ham. Jeg kan se han lyver. Han er så sårlig til det. Jeg råber lige op i hovedet på ham: "Sær mig af nu! Du skal ikke lyve overfor mig, og slet ikke om min mor!". Han standser bilen. Jeg tager mine ketsjere, og stiger ud af bilen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...