Succes eller ej?

Dette er en novelle om kærlighed og kærlighed til fodbold. Den handler om pigen Kira, som spille fodbold med et drengehold. Hun bliver forelsket i en fra holdet.

5Likes
24Kommentarer
3089Visninger
AA

5. 5 kapitel

Næste morgen klokken 8, kommer træneren ind, og siger vi skal op. Vi står op, og Casper kommer hen og giver mig et godmorgen kys på kinden. Alex spørger hvad han har gang i. Casper smiler til ham, og jeg siger stille: ”Casper kysser mig altid godmorgen, når vi har ”sovet sammen”, håber det gør dig mere rolig”. Alex smiler bare og giver mig så et kys på munden. Jeg smutter ud på badeværelset, men ind ser at jeg har glemt alt mit tøj inde ved sengene. Jeg snupper et hurtigt bad, mens jeg prøver at finde et håndklæde, men forgæves. Jeg tager min nat trøje, og tørrer mig med den. Smutter ud med en nat bukser og en klam nat trøje, man kan se igennem. Jeg sniger mig hen til min kuffert, men der står tre drenge og kigger på mig. Da de har regnet ud, at jeg ikke havde noget tøj med ind på badeværelset. Jeg skynder mig at tage noget sportstøj frem, og løber så ud på badeværelset igen. Jeg kan hører drengene blive skuffede, de sukker i hvert tilfælde. Da jeg kommer ud, kigger de på mig, men øv, jeg har sørme fået tøj på. Vi går ned og spiser morgenmad sammen med de andre. Da vi er færdige, tager vi bussen ud til et lille stadion. Der løber allerede nogle drenge og varmer op til en kamp. Alex, Nick, Casper og jeg går hen for at spørge efter et omklædningsrum til os. De kigger mærkeligt, og forstår åbenbart ikke engelsk. Jeg prøver med det spanske jeg kan. De forstår mig, og de andre kigger på mig, som om jeg er sindssyg. De viser os hen til et omklædningsrum, og tager mig med hen til et for piger. Jeg smiler til dem, og prøver at forklare dem at jeg er en del af holdet; men de insisterer på at jeg klæder om derinde, for som de sagde, ”En så smuk pige, skal da ikke klæde om med så mange drenge”. Jeg venter til de er gået, og går så indtil drengene. Det har de vist ikke regnet med, for et par stykker står i underbukser, da jeg kommer ind. Jeg lukker øjnene, og spørger så om de har fået noget tøj på. De trækker hurtigt deres shorts på, og jeg kan igen åbne øjnene. Jeg snubber toilettet lige for næsen af Casper, så jeg kan klæde om. Jeg når kun at få mine shorts på, før jeg ikke kan holde hans banken på døren ud. Jeg må skifte trøje i omklædningsrummet. Drengene står og glor på mig mens jeg skifter trøje. Jeg er ligeglad, så længe de ikke skal stå og glo på mig, mens jeg skal i bad. Vi løber ud på banen, jeg i min Kir trøje. Drengene mener at jeg skal bæres, men det kan de godt glemme, troede jeg. Jeg søger ly bag Alex, men han vil da gerne bære mig. Så jeg kommer op på hans skuldre. Jeg prøver at komme ned igen, men det lykkedes ikke. Da vi kommer ud på banen, snakker vi lidt taktik, med træneren. Træneren prøver på engelsk, at spørge om vi kan opvarme sammen med de spanske drenge. De forstår det ikke. Jeg prøver på spansk: ” ¿Estamos de calor con usted?”, som betyder “Må vi opvarme sammen med jer?”. De svarer: “Usted debe en todos los casos similares, y siga así con el resto”, som betyder “Du må i hvert tilfælde gerne, og så følger resten vel med”. Jeg smiler, og siger god for det til resten af holdet. Vi begynder at løbe, sammen med de spanske drenge. Alex spørger hvad de svarede helt præcis. Jeg siger det de sagde, han griner. Casper kommer hen og spørger hvordan jeg kan spansk. Jeg siger, at det bare er øvelse, sammen med min far. Vi griner, og løber videre, da spaniolerne begynder at danne en cirkel og hoppe. Vi danner en cirkel sammen med dem, og hopper sammen med dem. Det viser sig at de hver især skal finde på et hop. Jeg finder på et, som de vist ikke kender. Men de hopper med alligevel. De andre drenge prøver bare så godt de kan, da jeg er ualmindeligt god til det. Så kommer dommeren, og fløjter kampen i gang. Vi starter med bolden, og snart har vi scoret det første mål, på et frispark. Det var Alex, der scorede. Han sætter den lige i det lange hjørne. Vi jubler, men tager os så sammen. Vi spiller en god kamp, og jeg scorer hele to mål, så kampen ender 3-1. Vi siger tak for kampen. Jeg er den eneste de forstår, for jeg siger det til dem på spank. De spanske drenge løfter mig op, på deres skuldre, og hædrer mig. Jeg griner ad dem. De løfter mig hele vejen indtil deres omklædningsrum, hvor de sætter mig af udenfor.
Min far har skaffet billetter til en fodboldkamp. FC Barcelona – Real Madrid. Det skal nok blive spændende, og det gør det skam også. Kampen ender 3-2 til FC Barcelona, da Ronaldinho lige ligger den perfekt ind 2 minutter ind i overtiden. Vi går ned og ser om vi kan få en autograf. Ronaldinho, og nogle andre er stoppet, og har fået øje på mit lyse hår. Jeg smiler til dem, og spørger:” ¿Podemos obtener un autógrafo?”, som betyder, ”Må vi få en autograf?”. De griner og siger ja. Vi får alle en, og jeg får et billede sammen med Ronaldinho. Nice. Deres træner kommer. Pludselig kan jeg genkende ham. Han genkender også mig. Han kommer i hvert fald og giver mig et fransk kys, og spørger til min far. Jeg snakker lidt med ham. Han får os ind back stage – eller hvad man nu siger til en fodbold kamp. Da spillerne er færdig med at klæde om, går vi med dem hen til en cafe, og hygger os sammen. Da klokken er ved at være godt 01.00 ringer min mobil. Det er træneren, der siger at vi skal tilbage til hotellet. En af spillerne tager telefonen fra mig, da han åbenbart forstår dansk. Han snakker lidt med træneren, og dem der vil må tage med tilbage til hotellet. Da vi kommer tilbage til hotellet snakker FCB’s træner med vores, og de aftaler at nogle FCB’ere skal træne vores hold i morgen.
Det bliver en helt vildt nice træning. Den var ikke så hård, men alligevel, er jeg godt øm i musklerne nu. Jeg skal godt nok at jeg skal op at sove, måske skulle jeg ikke lige have snakket med FCB spillerne så lang tid. Flere af dem kommer hen til mig og siger godt spillet. Jeg bliver helt vildt glad er ikke helt vant til at så store stjerne roser mig. Jeg går op på værelset, og skal lige til at trække min trøje over hovedet, da døren går op. Det er Alex, Casper og Nick, der kommer ind. De siger hej til mig. Nick er så fræk at spørge om jeg synes det var hårdt. Jeg griner bare, mens jeg siger: ”Måske lidt, men i er jo også drenge, ikke?”. De griner, jeg smider hurtigt trøjen og shortsene og hopper ned under dynen. Jeg prøver at sove, men det kan jeg ikke. Drengene larmer. Jeg finder min bærbare, og kobler mig på nettet. Jeg smider en mail, hos Karry, og min mor. Karry svarer hurtigt tilbage, at hun savner mig. Jeg skriver tilbage, og sådan skriver vi frem og tilbage.
I løbet af de næste to uger får vi spillet en masse fodbold, og trænet en masse. Pludselig en dag kommer træneren ind og siger, da der jo kun er to dage til hjemrejse, må i lave lige hvad i vil. Alex kigger hen på mig. Jeg ved allerede hvad jeg vil lave. Shoppe. Man er vel pige. Jeg siger hvad jeg gerne vil, men bliver nedstemt, på værelset. Man skal nemlig følges med sine værelses kammerater. Jeg går hen og til Alex og sætter mig ned foran ham. Han kigger underligt på mig, men jeg siger ingenting, bliver bare ved med at stirre. Han kigger mig i øjnene. Han siger: ”Hvad er det du laver, søde skat?”. Jeg svarer ham ikke. Han overgiver, sig og siger bestemt, ”Vi tager med Kir, ned og shopper”. De andre drenge siger ikke noget, men ryster bare på hovedet. Jeg smiler til ham og giver ham et kys. Jeg springer og til Casper, og giver ham et kys på kinden, det samme gør jeg ved Nick. Vi kommer ned i Barcelona centrum. Jeg kigger på vinduer, og ser en mega sej bikini. Den må jeg bare eje. Jeg hiver drengene med ind. Jeg finder den rigtige størrelse, og siger at jeg lige prøver denne her. Drengene går med mig. De står udenfor og venter. Jeg stikker hovedet ud og spørger om de vil se. De nikker, og jeg hiver dem ind i prøverummet. Der er ikke særlig meget plads, men jeg kan lige dreje rundt. De kigger på mig med store øjne. Casper udbryder: ”Du er jo en pige, Kir!”. Jeg smiler og siger: ”Hvad fanden skulle jeg ellers være?”. Casper griner, jeg sender dem ud igen. Jeg køber bikinien. Resten af dagen går vi bare og shopper, og har det smadder hyggeligt. Da vi kommer tilbage til hotellet er vi trætte. Jeg smider mig på sengen. Alex hopper ned ved siden af mig. Casper og Nick, smider sig også på vores seng. Jeg kigger lidt rundt omkring. Mit blik ender ved en person ved væggen. Det er Karry! Jeg springer op ad sengen, og hen til væggen og giver hende det største kram. Vi griner, og snakker i munden på hinanden. Casper kommer hen til os. Han giver Karry et kys. Hun kysser tilbage. Alex siger henne fra sengen: ”Hvorfor er du her nede?”. Hun svarer: ”Jeg fik et lift af ham her”. Ind ad døren kommer min far. Jeg løber hen og giver ham et kram. ”Hvorfor er du her nu far?”. Han svarer: ”Fordi du skal i skole i morgen, så vi flyver hjem i nat. Jeg kigger på ham som om han er sindssyg. Jeg kigger lidt på ham. ”Mener du det?”. ”Nej selvfølgelig ikke! Jeg ville bare være lidt sammen med dig, for jeg har fri i dag og i morgen”.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...