Succes eller ej?

Dette er en novelle om kærlighed og kærlighed til fodbold. Den handler om pigen Kira, som spille fodbold med et drengehold. Hun bliver forelsket i en fra holdet.

5Likes
24Kommentarer
2995Visninger
AA

2. 2 kapitel

Næste morgen kommer min mor ind og vækker mig. Jeg springer ud af sengen, hen til spejlet og reder hår. Smutter ud på badeværelset, og børster tænder. Derefter er jeg ude af døren. Jeg møder Karry og Casper uden for mit hus. De siger hej, til mig. Vi cykler sammen til skole. Da jeg kommer ind i skolegården, kommer Alex hen til mig. Han siger: ” Ville du ikke følges med mig, så du slap for drillerierne?”. Jeg griner og svarer ham: ”Jo det vil jeg da gerne, men de driller mig nok bare i timen så, for vi går ikke i klasse sammen”. Han smiler et skævt smil og siger: ”Jeg sørger for at de ikke driller dig i timerne, og det gør Casper også”. Han smiler til Casper og blinker til mig, hvorefter vi går over gården. Snobberne kommer gående i den anden side af gangen. De smiler til Alex, han smiler ikke igen, men nikker bare kort. De kigger forskræmte på hinanden, som om at de tænker ”hvad skal det betyde”. Casper og Alex lægger en arm hver om min skulder. Pludselig kommer Karry løbende bag fra. Hun braser ind i os, og siger meget hurtigt at hele fodboldholdet skal komme ned på rektors kontor. Vi vender om og hun løber videre. Da vi kommer ned på kontoret ser vi at vores træner sidder der sammen med rektor. Vi hilser på træneren og rektoren. Træneren griner, og siger: ”Nå, så du har fundet dig en ny i dag, Kir”. Jeg svarer: ”Ha ha, meget morsomt og nej!”. Resten af holdet er kommet og de begynder at snakke om det de skulle fortælle os. Vi havde ligesom frygtet det værste. Træneren siger: ”Vi er blevet tilbudt at komme til en skoleturnering i 3 uger i Barcelona i Spanien”. Vi kigger på hinanden og råber alle sammen ”YES!”. Rektor siger: ”Det kan kun lade sig gøre hvis I kan finde en sponsor”. Alle kigger på mig, da de ved min far er en temmelig succesrig forretningsmand. Jeg ringer med det samme til ham. Han tager ikke sin telefon, men det gør hans sekretær. Jeg spørger hende om jeg kan tale med far. Det kan jeg godt. Jeg snakker med ham, og mit smil bliver større og større. Jeg lægger på og siger at han gerne vil sponsorere. De andre griner og giver mig et gruppekram. Træneren siger: ”I skal gå til bage til jeres undervisning, en i har fri klokken 13 i dag, for vi skal allerede af sted i eftermiddag ved 16 tiden.”. Vi smutter hurtigt ud, og går ned af gangen. Jeg drejer ind i min klasse sammen med nogle andre. Vores lærer er sur og siger: ”Hvor har i været henne?”. Jeg svarer hende: ”Vi har været på kontoret, og skal have fri klokken 13 i dag”. Hun siger:” Det må jeg hellere lige høre rektor om”. Vi griner bare og sætter os ned på vores pladser. I frikvarteret kommer Alex og tre andre drenge hen, de spørger om mig og Karry vil med ud på fodboldbanen. Snobberne siger hurtigt: ”Nåh, hun tror hun kan charme sig ind på ham, ved at spille fodbold”. Alex svarer dem igen: ”Hvad nu hvis hun kan det”. Det lukker mundene på dem, og jeg kigger taknemligt på Alex. Karry og jeg går med dem ud og spiller fodbold. Vores træner kommer og siger: ”Turen er blevet rykket vi skal allerede af sted klokken 13, så i smutter bare hjem nu og pakker!”. Vi går tilbage til de forskellige klasser, og pakker sammen. På vej ud af min klasse støder jeg ind i den lærer jeg havde haft. Hun siger surt: ”Og hvor tror du så du skal hen?”, i det samme kommer resten af fodboldholdet. De siger:” Hun skal med os til Barcelon3
a”. Jeg går forbi læren og smiler for sjov til hende.
På vej til Barcelona. Vi har fået lov af min far til at låne hans privatfly, det er mega nice. Vi sidder og snakker. Pludselig kommer der en ud inde fra personale rummet, det er min far. Jeg springer hen til ham og giver ham en knuser, da det er ret lang tid siden at vi har set hinanden. Drengene griner af mig og demonstrerer på hinanden hvordan det så ud. Casper rejser sig fra sofaen og går hen og snakker med min far. De kender hinanden ret godt. For når han er hjemme er Casper, der næsten altid. Min far kommer over til os andre og siger højt: ”I skylder mig mindst en sejr, og at min datter kommer hjem uden skader”. Vi griner og jeg siger til min far: ”Hvis jeg kommer hjem med skader så er det ikke deres skyld, og selvfølgelig vinder vi da”. Træneren kommer ud med en taske fuld af nyt spiller tøj. Det er min far der har købt det. Han er bare den bedste. Jeg gennem roede tasken for at finde en trøje med nummer 4, men den var der ikke. Jeg kiggede spørgende op min far. Han ved da godt at jeg altid spiller med nummer 4. Min far sagde: ”Nårh ja… Kir her er din trøje”. Jeg fik en trøje med et guld 4-tal på brystet og ryggen, og så stod der Kir! På ryggen over 4-tallet. Jeg tog trøjen over hovedet, og smilte til min far. Drengene kiggede på min trøje, og nogle udbrød endda ”Wow”. Casper gav mig et kram, og sagde jeg så godt ud i trøjen. Jeg hoppede hen til min far og gav ham den største krammer til dato! Alex, Nick og nogle flere giver mig også et kram.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...