Succes eller ej?

Dette er en novelle om kærlighed og kærlighed til fodbold. Den handler om pigen Kira, som spille fodbold med et drengehold. Hun bliver forelsket i en fra holdet.

5Likes
26Kommentarer
2859Visninger
AA

1. 1 kapitel

Jeg er på vej hjem fra skole. Det har været en elendig dag. Både på grund af vores fag, men også på grund af de andre i klassen. De er bare møg irriterende nogen gange. Det er helt vildt træls at man ikke kan spille fodbold med drengene uden at blive kaldt, dreng og fodboldfreak. Okay… jeg indrømmer jeg er fodboldfreak, men det behøver de da ikke drille med. Jeg er faktisk ret god til det. Kan drible forbi de fleste drenge. ”Hallo, er du der Kir?” spørger Casper. ”Ja, kan du ikke se det?” svarer jeg. Han griner og siger:” Du må gerne drømme, men vil du ikke godt være sød at holde dine øjne åbne?”. Jeg bliver pinligt berørt. Casper og jeg cykler videre hjem mod ham af. Vi skal være sammen i dag. Både fordi jeg skal med ham til fodboldkamp, men også fordi vi skal lave noget sammen.
Efter kampen, som vi vandt 3-1, er der meget snak i omklædnings rummet kan jeg høre. Jeg banker forsigtigt på døren, og spørger om jeg kan komme ind. De griner og siger at jeg bare kan komme. Jeg føler mig som en del af holdet – jeg er nærmest en ”dreng” i deres øjne. Jeg træner og spiller sammen med dem. Når vi møder andre hold, griner de af at de har en pige på holdet, men jeg formår altid at få deres respekt. Selvom det nogle gange kan være lidt svært. En af drengene, Nick, dunker mig i ryggen og siger godt spillet. Træneren kommer ind. Han kigger på mig og Nick, og siger med et smil på læben ”Ja, der er sq nogen ulemper ved at have en pige på holdet”. Jeg griner og kaster et håndklæde i hovedet på ham. Han beder os om at sætte os ned. Der er ikke flere pladser på bænken, så jeg bliver hevet ned oven på Nick, ham der dunkede mig i ryggen. Træneren kigger på os igen, og spørger så: ” Er i kærester eller noget?”. Jeg svarer ham hurtigt: ”Nej, har man ikke lov at være gode venner med sine holdkammerater?”. Han siger ingenting, men begynder på det han rigtigt skulle have sagt. Han ævler løs, og fanger først min interesse ved ordet ”talentspejder”. Jeg hører efter nu, han siger at der vil komme en talent spejder i løbet af året, og kigge på spillerne. Træneren ser åbenbart mit ansigt, for han siger med det samme, at det er en fra USA. Han ved jeg brænder for at blive prof spiller. Jeg bliver mere og mere interesseret.
Efter snakken i omklædningen er jeg på vej hjem. Jeg følges med en af drengene. Vi snakker. Pludselig kommer klassens snobber forbi. De snakker, men holder deres kæft da de ser mig. Drengen, Alex er en af de populæreste på vores årgang. Han siger hej til dem og vi går videre. Grinende siger jeg til ham: ”Jeg tror jeg vil til at følges med dig hver dag, de siger intet når du er i nærheden”. Han smiler og siger: ”Det gør du da bare”. Jeg mumler stille ”Tak”. Jeg drejer hen ad vejen indtil min lejlighed. Jeg ser der holder en bil i vores garage, mon min bror er hjemme på visit. Jeg går op ad trappen, og lige da jeg skal til at tage i døren, bliver den åbnet. Det er Jonas, min bror. Han går tilbage i lejligheden, og råber ind til min mor at jeg er her nu. Jonas sætter sig ved spise bordet, og vi snakker lidt sammen. Han fortæller pludselig at han måske rejser til USA eller England. Jeg siger med et smil på læben: ”Jeg vil gerne med til USA og spille fodbold”. Kvindefodbold er nemlig ligeså populær som mandefodbold er her hjemme. Han griner, vi snakker videre og min mor kommer ud i køkkenet. Hun siger til mig at jeg skal skrubbe i seng da klokken er 23.30. Jeg hopper i seng.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...