Den sorte prinsesse

en fremmed pige i et vindue forandre alt
men ikke kun til det bedre

0Likes
3Kommentarer
1671Visninger
AA

5. Mor

"Hvordan er dine forældre" spørger Dia stille. Det er som om at jeg pludselig vågner fra en skøn drøm. "Åh nej Dia jeg bliver nød til at smutte". hun ser skuffet på mig "kommer du igen". jeg trækker på skuldrene "imorgen". Hun nikker roligt og smiler så "vi ses imorgen". Jeg smiler stort til hende før jeg kravler ned ad stigen. Jeg tror aldrig jeg har kørt så langsomt hjem. Jeg ville meget hellere blive hjemme hos Dia. Især tanken om hvad der venter hjemme for mig til at cykle langsomt. Lige så snart jeg har smidt cyklen i garagen styrter min far ud af hoveddøren. "Hvor har du været!". Jeg sukker tungt. "Bare hos en veninde" svarer jeg koldt. "Hvordan kan du finde på bare at forsvinde midt om natten" råber han. Jeg svarer ikke går bare ind på mit værelse og smider mig på sengen. For satan jeg er 16 år nu må han lige stoppe. Han har været sådan lige siden mor forsvandt. Over bekymret råbende vred og bestemmende. Det værste jeg kan huske var et år efter at mor forsvandt. Jeg var 8 år gammel. Da jeg kom ned af trappen parat til at gå i skole var jeg iført helt sort tøj og min mors gamle eyeliner. Sort. Da far spurgte hvorfor svarede jeg bare stille "jeg sørger fordi min mor ikke vil ha mig". Jeg har altid været lidt dramatisk.Jeg tror aldrig jeg har set min far så forskrækket. Han råbte af mig længe og gik så. Jeg gemte mig på mit værelse. Bange. jeg havde aldrig prøvet at være alene hjemme før. Da jeg lidt senere vågede mig ned i køkkenet lå der en lille seddel på bordet. "Hej Celina jeg er taget over til en gammel ven. kh. far" og hold da op hvor jeg græd. Jeg troede at far også havde forladt mig. Så da han senere kom hjem fandt han mig grædende i foster stilling under spisebordet. Jeg ville ikke snakke med ham. Da han så begyndte at råbe af mig igen græd jeg bare endnu mere. Til sidst begyndte han også at græde men der gik timer før han endelig fik lokket mig ud. Jeg snakkede ikke til ham før næste dag.Vi har aldrig snakket om det. Jeg begynder at græde ved mindet. Har aldrig været så bange. Da far lidt senere stikker hovedet ind af døren finder han en rød øjet pige siddende i skrædder stilling på sin seng med høretelefoner i. han smiler forsigtigt "Roben har ringet". Jeg hopper forskrækket over min kærestes navn. Jeg har ikke skænket Roben en tanke i over tre dage. "Okay" svarer jeg stille far. Jeg kigger op i loftet på mit glasloft og sukker tungt. Hvorfor ville hun ikke ha mig?.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...