DØREN

Line er 13 år og bor i København med sin mor og sin lillebror. Hun er lidt for dygtig i skolen og har ikke nogle bedste veninder, derfor bruger hun bruger en del tid på at læse og dagdrømme. Da Line en dag får øje på noget mærkeligt i kælderen under deres bygning, bliver det begyndelsen på en oplevelse ud over det sædvanlige.

3Likes
7Kommentarer
865Visninger
AA

1. Opdagelsen

Hun havde aldrig set den før. I tretten år havde hun boet i samme bygning. Men Line havde aldrig før bemærket den lille, brune dør, som hun nu stod som hynotiseret og stirrede på, mens larmen fra kælderens store vaskemaskiner fyldte hendes hoved. Døren sad lige mellem de to tørretumblere i ejendommens vaskekælder. Siden hun var ti, havde Line hver søndag formiddag hjulpet sin mor med vasketøjet. Uge efter uge havde hun siddet på den gamle skammel ved det vakkelvorne plasticbord med en bog eller et blad og ventet på, at tøjet skulle blive først rent, så tørt. Hvordan i alverden kunne det lade sig gøre, at hun ikke havde set døren før? Den var ikke ret stor, døren. Nåede vel knap hende til skulderen, hun ville virkelig skulle bukke sig, hvis hun skulle gennem den... Dens håndtag var gråt og støvet, som havde ingen rørt det i årevis. Nu var vaskemaskinen færdig med at slynge tøjet, og der blev stille i vaskekælderen. Men Line opfattede det ikke. Heller ikke, at Vi Unge gled på gulvet. For hun havde rejst sig og stod nu meget tæt på døren. Og uden, at hun egentlig tænkte over det, løftede hun sin ene hånd og lagde den på det støvede håndtag.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...