Festens midtpunkt

Det handler om Michelle når hun er til fest og hvordan alting kan ændres på meget kort tid.

1Likes
1Kommentarer
381Visninger
AA

1. Festens midtpunkt

Hun står på bordet midt i stuen, Michelle altså. Alt er fint. Hun danser til den høje musik, der kommer ud af de store højtalere. Hendes dans, ja den er knap så elegant. Det kan ha' noget at gøre med mængden af de øl og shots hun har fået indenbords. Michelle drikker flittigt til festerne, og alle ved det. Hun kan ik' finde grænsen for hvornår nok er nok. Nok er nu. Michelle er langt væk nu. Hun tilter rundt på det massive egetræsbord, som heldigvis står godt fast. Det står midt i stuen, omringet af mennesker og sofaer. Alle flokkes rundt om Michelle og bordet. Det her kommer til at gå galt, det ved hun. Hun fortrænger det bare. Hun hopper ned fra bordet, snubler i menneskemængden og prøver at stå ordentligt.

Hun ser søgende ud, som om hun leder efter nogen. Hun kniber øjnene sammen, drejer rundt og snubler ind i en der hedder Christian. - Har du set Markus? Ka' jeg høre hun spørg. - Nej, ik' på det seneste. Svarer Christian forvirret det fulde apparat. Han går videre mens han kigger sig nervøst over skulderen, rynker lidt på panden og ryster så på hovedet. Michelle tumler videre, ud mod køkkenet, ind i den anden stue og videre rundt i huset.
- Markus!? Råber hun. Alle hun kigger spørgende på, ryster lidt på hovedet eller trækker på skuldrene. Hun kommer langt om længe ud til gangen, efter at ha' været resten af huset igennem. Hun stopper først op i dørkarmen, hun er stille og rolig.

Hun kigger op og får øje på Markus, hendes kæreste. Han står og kysser med Stine fra parallelklassen. Michelle bliver i løbet af et split sekund som lyn og torden. Hun tar’ et skridt over mod dem og rækker ud efter dem i samme sekund som de kigger op. Michelle kigger op på Markus og derefter op på Stine. - Hvor ku' i? Min kæreste og en af mine såkaldte bedste veninde! - Jamen, det... - Nej, i ska' ik' forklare noget! Michelle gir' Markus en flad, ik' en perfekt en, men alligevel en der gør ondt. Hun tumler ud af døren, på bare fødder og uden jakke. Markus tager sig til kinden og skubber Stine væk. Han løber ud af døren og råber efter hende. - Michelle! Skat, kom nu tilbage! Han har tydeligvis ik' drukket ligeså meget som hende. Michelle har et stort forspring, trods hendes fuldskab. Markus bliver ved med at kalde på hende, mens flere fra festen nu er kommet ud for at se hva' der sker.

Michelle sætter sig bag en busk et stykke der fra, hendes bare fødder er fulde af rifter efter hendes lille flugt. Hun sidder med sit barberblad, hun klemmer det hårdt i hånden, det bløder. Michelle ka' ik mærke det, smerten er der ik. Hun skær igen og igen. Hun er stille, græder ik' mere, snøfter ik' mere, hun gør ingenting. Lidt der fra løber Markus stadig rundt og leder efter hende. - Michelle!?

Hun svarer ik', der er ik' en eneste lyd at høre, udover de mange råb fra festens gæster. Markus kigger bag træer, buske, bænke, ja alt han ka' se kigger han bag. Han ser bag en stor busk, han ser Michelles blonde hår, han går om på den anden side og ser hende sidde og af busken. - Michelle? Kig i det mindste op på mig. Hun svarer ham ik’. Markus ligger forsigtigt, en hånd på hendes hage og løfter hovedet op. Han slipper forskrækket og gisper. Han går i panik, men får alligevel ringet 112. De andre er langt væk da de endelig sender en ambulance. Marcus er i chok, han holder Michelle i sine arme og gynger forsigtigt. - Michelle!? Kom nu skat. Vågn nu op.

Hans råb går stille hen og bliver en hvisken. Han hører ambulancen komme og rejser sig op, vifter med armene og prøver at løfte Michelle. Ambulancefolkene er hurtigt hos ham, de ligger hende op i ambulancen og tager Markus med sig. De snakker ik’ rigtig med Markus, de koncentrerer sig om Michelle. Ambulancen kører ind ved hospitalet og de forsvinder hurtigt med Michelle. Markus for af vide, at han kan vente ved sofaen ovre i hjørnet. Han sætter sig stille i hjørnet af sofaen, med knæene oppe og vipper frem og tilbage. Lidt efter kommer lægen ud, han kigger på Markus og ryster stille på hovedet.
- Vi har ringet til hendes forældre, så de ka’ få beskeden. Siger lægen. - Men hun dansede jo bare på bordet, alt var fint. Ja, alt var fint. Mumler Markus stille for sig selv mens lægen sætter sig ved siden af ham.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...