Den Gamle Kone Og Citrontræet

Dyster fremtidsvision hvor snigskytten A-27 er på sit livs vigtigste mission.

0Likes
0Kommentarer
784Visninger

4. 4.

Fem minutter senere får A-27 øje på tårnet, som fra jordens kontrolcenter er udpeget som hans post, hans shooting gate på denne ekspedition. Et stykke fra tårnet, der har været anvendt til diverse signaltransmissioner, tager han sin kropsvarmedekoder op af sidetasken, der er monteret på siden af bæltet. Det digitale apparat kan spore kropsvarme næsten en kilometer væk, og han vil være sikker på at der ikke ligger skjulte farer på lur inde i tårnet. Kropsvarmedekoderen giver ikke noget synderligt udslag – det kan være endnu en stor rotte den har opfanget. Han pakker den væk, og kalder piloterne i rumfartøjet op over radioen. De giver ham grønt lys til at indtage positionen i tårnet. Hvis der nogensinde har været en trappe op til tårnets kontrolrum, så er den blevet fjernet, hvilket gør at han må klatre de cirka tyve meter op ad det glatte jernskelet, der er på størrelse med en dinosaur. Det gør ham ikke så meget; det meste er prøvet før og overraskelser er efterhånden yderst sjældne, når man som han har været i branchen i over fem år.
Han når op til kontrolrummet, hvor de fleste ruder er knust; væggene er sorte af regn og fugt. Gulvet er råddent. Han trækker vejret dybt ned i lungerne og føler med en finger på det læderede ar, der løber som et minimalistisk jernbanespor skråt nedover hans ene kind. Arbejdsskade, tænker han hver gang han rører ved det. Med forsigtige skridt træder han ud på de rådne gulvplanker og bevæger sig over til det sydvendte vindue. Med det ene knæ mod det gennemvædede gulv tjekker han magasinet, slår laserkikkertsigtet til og anbringer shotgunen i skudstilling ved kinden. Det, der dukker op i kikkertsigtet et par hundrede meter borte, er en lille tagterrasse med pileflettede hegn omkring flere bede og krukker. Et rundt bord med fire stole er anbragt midt på terrassen. Da han får øje på krukken med blå og hvide blomster på, ved han, at det er det rigtige sted, han har shotgunen rettet mod. I krukken står et træ, der er omkring to meter højt med hvide og lyserøde kronblade og tolv-femten gule, ægformede frugter hængende fra flere af træets tornede grene. Citrontræet er fundet. Nu er hans eneste opgave at vente på, at dets ejermand dukker op.
Med blikket fastlåst i kikkertsigtet sidder han i dyb koncentration, da døren ud til tagterrassen går op, og en spinkel skikkelse kommer til syne i kikkertsigtet. Han ved, at det er hende. Hun har et gråt regnslag over sig, og bevæger sig sammenkrøbet og slæbende, som den gamle kone hun er blevet. Hun stavrer over til citrontræet og rører ømt ved de regntunge blade og frugterne, der næsten virker neongule i ozonudslippet. Han tager fire dybe indåndinger; styrer sin puls. Nu ska’ du udslettes, Morte Materna, tænker han i sekunderne inden skuddet og skænker også en tanke til de tyve, måske nærmere tredive millioner tabte menneskeliv, som denne gamle kone er ansvarlig for. På grund af lyddæmperen afgiver shotgunen kun et bidende ’pfaff’. Skuddet suser lige forbi den gamle kones baghoved, men flækker citrontræets stamme midtover. Han gisper uforstående over det kiksede skud; mærker en kold sved springe frem på panden. Febrilsk tager han sigte igen… Det kolde dødbringende stål, der i samme sekund bliver trykket ind mod hans halspulsåre sender en isning igennem hans krop. Missionen er ikke fuldført; han har fejlet, og han var allerede inden afrejsen klar over at han næppe ville slippe levende væk fra disse gader, dette sted. Tilintetgørelsen af det livsfarlige intellekt, der lever bag den gamle kones pandebrask, har slået fejl. Det er ikke lykkedes ham at ødelægge en frygtelig plan, en terroristisk dødsvision af dimensioner, og dermed redde en masse menneskeliv. Der er ikke flere udveje.
”Vig bort fra os, djævledreng,” gjalder en maskinelt rungende stemme til venstre for ham. Der er ingen lyde, kun rekylen der slår voldsomt ind mod hans hals og varmen fra den efterfølgende blodstrøm. Tiltagende bevidstløshed tilsat klare, enorme og langsomt dalende regndråber. Og faldet – i superslowmotion – ned hvor regnen er uendelig…


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...