Drengen Fra Amerika - Jonas Brothers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2010
  • Opdateret: 12 maj 2010
  • Status: Færdig
Alison bor i Danmark, og en dag siger hendes forældre at hun skal flytte med dem til New York, hvor hun møder Jonas Brothers. Da hun møder dem, tager mange ting i hendes liv en drejning. Hun forelsker sig for første gang d;

37Likes
54Kommentarer
14650Visninger
AA

51. Kapitel 51:

Kapitel 51:
Da vi igen sad i tour bussen, på vej til endnu en destination, hvor drengene også skulle spille koncert, var der en pinlig tavshed, som lå hen over os. Vi sad alle sammen ved et bord, inde i bussen, og spiste vores aftensmad. Vi havde hentet noget mad fra Starbucks, hvor de laver store flutes, og sandwicher. Jeg ville meget gerne bryde denne her tavshed, som lagde over aftensmads bordet, men hvad jeg skulle sige, vidste jeg ikke. Jeg tror vi alle sammen sad og ventede på at nogen skulle bryde den. ”Tak for mad,” var der endelig en der sagde, og Frankie rejste sig. ”Ja tak for mad,” sagde Joe lidt efter, og gik over med sin tallerken lige efter Frankie. Lidt efter lidt, rejste vi os alle sammen, og gik ellers fra bordet. Jeg satte mig ind i min køje, og lidt efter kom Nick ned til mig, i min køje. Jeg gik for sjovt ud af min køje, og sprang derefter op i Nicks køje. Da jeg kom op i Nicks køje, kunne jeg se at der lå et blad på hans dyne. Jeg tog stille bladet, og kiggede på forsiden af det. ”Nalison… Et nye par!” stod der med store fede bogstaver. Nick kom nu op til mig, og jeg viste ham bladet, hvorefter han bare smilte. Jeg havde faktisk ikke noget imod at det var mig og Nick, som var på forsiden af bladet. Det var et billede, som var taget af os, dengang vi var nede i Central Park. Den dag hvor vi blev kærester. ”Hvad er det for et blad?” spurgte jeg Nick om, og rakte ham bladet. ”Det er et blad, som jeg købte her for et stykke tid siden. Det var ikke meningen du skulle have set det, hvis du ikke kunne lide den opmærksomhed, som det medfører at være kærester med en kendt,” svarede Nick, og kiggede lidt ned. ”Hey! Jeg har ikke noget i mod det. Jeg er ligeglad med om jeg kommer på forsiden af et par blade, bare jeg kan være sammen med dig Nick. Og jeg kan faktisk godt lide vores kendisnavn; Nalison… Det er ret sødt,” sagde jeg, og krammede Nick, mens jeg begyndte at grine. ”Så du syntes ikke det er træls at være på forsiden af sladderblade, og alt muligt andet?” spurgte Nick mig om, og smilte til mig. ”Nej overhovedet ikke,” svarede jeg og tog stille bladet, som Nick havde lagt ned på sengen igen. Jeg bladrede op på en af de første sider, hvor der stod noget med mig og Nick. Der var et billede af os, hvor vi gik sammen ude i New Yorks gader. Hånd i hånd. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, for jeg var ikke vant til at se mig selv i sådan nogle blade. Nick rakte hovedet ind over bladet, og grinte. ”De er nu et godt par de der,” sagde Nick, og hentydede til os selv, som var i bladet. ”Det har du helt ret i,” sagde jeg og grinte med. ”Hvorfor har du egentligt det her blad med?” spurgte jeg nysgerrigt Nick om. ”Det er sådan at jeg ikke kommer til at savne dig, når vi ikke er sammen. Bladet er altid her i bussen, faktisk her i min køje, under min hovedpude, helt præcist,” sagde Nick, og lagde bladet ned under hans hovedpude igen. ”Jeg har ikke engang noget der minder om dig, ligesom du har bladet. Så har jeg ikke noget som minder mig om dig,” sagde jeg, og blev ret forvirret over det jeg sagde, for det gav ikke rigtigt mening, men jeg håbede på at Nick stadig forstod det. Han lavede først et underligt ansigtsudtryk, men sagde derefter: ”Så du mener at du mangler noget som minder om mig. En ting som får dig til at tænke på mig, når vi ikke er sammen. En ting så du ikke kommer til at savne mig.” Jeg nikkede ivrigt, for jeg kunne ikke selv have sagt det bedre. Nick gik hurtigt ned fra hans seng, og ind i deres garderobe, som de havde i bussen. Mens han var væk, sad jeg bare og nynnede lidt for mig selv, og da han kom tilbage igen rykkede jeg lidt til siden, i sengen så han også kunne være der. Jeg kunne se at han havde noget omme bag hans ryg, men hvad det var, vidste jeg ikke. ”Jeg har noget til dig. Det er også noget som jeg har, så jeg også kan tænke på dig, når vi ikke er sammen,” sagde Nick smilte lumsk til mig. ”Luk dine øjne!” sagde han med hans dejlige stemme, og jeg gjorde som han sagde. Jeg kunne mærke at han tog noget om min hals, noget ret koldt noget, og jeg ventede spændt, på at se hvad det var. ”Åben øjnene,” sagde Nick lidt efter, og smilte. Jeg tøvede med at åbne mine øjne, for jeg vidste ikke om jeg turde at se hvad det var. ”Skal du ikke åbne øjnene søde?” spurgte Nick mig om, og det gik op for mig, at jeg faktisk ikke havde åbnet mine øjne endnu. Jeg var sunket hen i mine tanker. Mine tanker om Nick…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...