Drengen Fra Amerika - Jonas Brothers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2010
  • Opdateret: 12 maj 2010
  • Status: Færdig
Alison bor i Danmark, og en dag siger hendes forældre at hun skal flytte med dem til New York, hvor hun møder Jonas Brothers. Da hun møder dem, tager mange ting i hendes liv en drejning. Hun forelsker sig for første gang d;

37Likes
54Kommentarer
14619Visninger
AA

47. Kapitel 47:

Kapitel 47:
Dejen faldt længere ned end panden, og ramte gulvet i køkkenet, med et klask. ”Ups. Undskyld,” var det eneste jeg kunne sige. Det var virkelig flovt, at jeg ikke engang kunne finde ud af at lave pandekager. ”Det gør da ikke noget søde. Man kan vel ikke være god til alt,” sagde Nick, og samlede med ét perfekt træk pandekagen op, nede fra gulvet, og smed den i skraldespanden. ”Du er da god til alt,” svarede jeg, og fik hældt noget nyt dej op på panden, mens jeg vred en våd klud op, så jeg kunne tørre gulvet rent. ”Nej, det er jeg ikke,” svarede Nick og fik vendt endnu en pandekage. ”Jo du er. Kan du ikke se det. Du er perfekt til at spille på trommer, klaver, guitar, til at synge, til at lave mad, du har over en million fans, over 100.000 piger kan lide dig, og så har du valgt mig frem for nogen af dem + alle de andre ting du også er god til,” sagde jeg, og kiggede ned, for jeg kunne ikke få mig selv til at kigge ham i øjnene, efter det jeg lige havde sagt. Jeg kunne høre at han satte panden fra sig, ned på komfuret igen, og pludselig kunne jeg mærke hans ene hånd under min hage. Han løftede stille mit hoved op, så jeg nu kiggede ind i hans skønne øjne. ”Hvor er du sød Alison, men ved du hvad?” sagde han med hans bløde, dejlige stemme. Jeg rystede med hovedet, og det fik ham til at smile. ”Jeg valgte dig ikke. Du blev som givet til mig, fra himlen. Du er som skabt for mig, og jeg elsker dig mere end noget andet søde. Der er ingen af de 100.000 piger, som er så dejlig som du er. Ikke engang tilsammen, kan de måle sig med dig,” fortsatte Nick og kyssede mig blidt på munden. Jeg kunne ikke lade være med at græde af lykke. ”Mener du virkelig alt det du lige sagde?” spurgte jeg Nick om, og tørrede min tårer væk. ”Ja jeg gjorde. Du er virkelig skøn Alison,” svarede Nick og kyssede mig i håret. Jeg kunne mærke hans varme læber på min hovedbund, og jeg smilte for mig selv. ”Det er du også Nick. Og jeg elsker virkelig også dig mere end du aner,” sagde jeg og kiggede på ham. Han tog hans arme om mig, og omfavnede mig, så jeg nu var inde i hans dejlige varme favn. ”Jeg slipper dig aldrig igen,” sagde Nick, og grinte. ”Jeg slipper heller aldrig dig igen,” sagde jeg tilbage til ham, og grinte også. Pludselig kunne vi lugte noget, som virkelig lugtede brændt. Vi vendte begge to, hurtigt vores hoveder, over mod komfuret, hvor vi fandt en kulsort pandekage. ”Jeg troede jeg havde sat den over på en anden kogeplade,” sagde Nick overrasket, og trak mig stille ud af hans favn, hvorefter han gik over og fik ordnet den brændte pandekage. ”Vi må bare lave en ny en så,” sagde jeg og grinte. ”Ja det må vi vel,” sagde Nick, mens jeg hældte noget nyt dej over på panden. En halv time efter, kom Joe vaklende ned i køkkenet. ”Hvad er det for en super dejlig duft, som man vågner op til?” spurgte Joe os om, og vi viste ham de pandekager vi havde lavet. ”Pandekager. Det er godt nok lang tid siden jeg har fået det. Var det Alisons idé?” sagde Joe til os, og smilte. Vi nikkede begge to, og grinte stille. ”Jeg går op og vækker de andre,” sagde Nick og grinte. Mig og Joe begyndte stille at dække på bordet, mens vi fik lavet de sidste pandekager færdig. Da alle pandekager var lavet færdig, stillede Joe dem over på bordet, og pludselig kunne vi høre nogen på vej ned af trapperne. Nick kom først ind i køkkenet, og gik over til mig og Joe. Bagefter kom hele familien Jonas, stadig med trætte øjne, men de lyste alle sammen op da de kom ind i køkkenet, og så at vi havde lavet morgenmad. ”Har i lavet morgenmad. Hvor er i søde,” sagde Denise overrasket, og kiggede over på mig, Joe og Nick. ”Faktisk var det Alisons idé, så det er hende i skal takke,” sagde Nick stolt, og tog min hånd. Jeg kunne mærke a t mine kinder blev helt varme, og jeg rødmede en lille smule. Denise lyste op i et stort varmt smil. Hun kom over til mig, slog armene om mig, og gav mig et kram. ”Velkommen i familien Alison,” sagde Denise. ”Det fik jeg vidst ikke sagt i går,” fortsatte hun, og gik derefter hen til Nick, og gav også ham et kram. ”Du skal være heldig med at du har fået sådan en som hende, Nick,” sagde Denise til Nick og smilte et rigtigt mor-smil. ”Det ved jeg mor. Det er jeg også mere end lykkelig for. Jeg er virkelig glad for at Alison er min kæreste,” sagde Nick, og jeg kunne se at han rødmede, ligesom jeg selv gjorde. Han drejede hovedet og kiggede på mig. Vi smilte begge to da vores blikke mødtes og jeg blev helt varm indeni. ”Men skal vi spise eller, hvad bliver det til?” sagde en meget utålmodig Frankie og stod og steppede med fødderne. Vi grinte alle sammen af hans sjove kommentar. ”Vi skal nok snart spise Frankie,” sagde Paul, og derefter satte de sig alle sammen ned ved spisebordet. Da vi endelig kom i gang med pandekagerne, blev de spist på ingenting. Efter min anden pandekage, kunne jeg virkelig ikke spise mere, mens alle de andre, undtagen Danielle, Kevin, Denise og Paul, spiste videre. Nick, Joe og Frankie spiste løs af de sidste pandekager, der var tilbage. Efter de havde spist omkring fem pandekager hver, lænede de sig alle sammen tilbage i stolen, med en fuld mave. ”Tak for mad Alison,” sagde Danielle, og smilte til mig, hvorefter alle de andre også sagde tak for mad. ”Det var så lidt, men Nick var også med til at lave dem. Han vendte dem på panden, for det var jeg ikke så god til,” sagde jeg og smilte stort. ”Nej det kan man godt sige du ikke var. Din pandekage endte på gulvet,” sagde Nick, og vi begyndte alle sammen at grine…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...