Drengen Fra Amerika - Jonas Brothers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2010
  • Opdateret: 12 maj 2010
  • Status: Færdig
Alison bor i Danmark, og en dag siger hendes forældre at hun skal flytte med dem til New York, hvor hun møder Jonas Brothers. Da hun møder dem, tager mange ting i hendes liv en drejning. Hun forelsker sig for første gang d;

38Likes
54Kommentarer
14757Visninger
AA

35. Kapitel 35:

Kapitel 35:
”Jeg vil bare ikke være væk fra dig igen, for at sandheden er at jeg tror jeg er blevet forelsket i dig,” sagde jeg og rødmede. Han smilte og lagde sin arm om min skulder. Jeg smilte, og lod mit hoved hvile på hans skulder. ”Jeg er også virkelig forelsket i dig søde. Hver gang jeg ikke er i nærheden af dig, så kan jeg kun tænke på dig, og hver gang jeg er sammen med dig, tænker jeg bare at jeg aldrig vil slippe dig igen,” sagde Nick og kyssede mig i håret. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Han var virkelig sød, dejlig og så cute. ”Virkelig?” var det eneste jeg kunne få frem. Han nikkede, og jeg kunne høre han grinte. Jeg kiggede op på ham, og smilte. Han tog igen min hånd og stoppede pludseligt op. Jeg kiggede mig omkring, for at se hvorfor vi var stoppet. Jeg fik øje på ”Vores bænk” og jeg smilte. Jeg gik hen mod bænken med Nick i hånden og satte mig stille ned på den, og det samme gjorde han. ”Det var så her vores eventyr startede,” sagde Nick og kiggede rundt på omgivelserne rundt om os. ”Ja det var det, og den dag vil jeg aldrig glemme,” svarede jeg ham glad, og smilte. Jeg kiggede over på det sted, hvor jeg så Nick for første gang. Dengang han stod på den røde løber, hvor han havde løbet igennem alle de skrigende fans, for at komme over til mig. Jeg blev helt varm indeni når jeg tænkte på det. Jeg smilte igen, og denne gang et stort smil. ”Hvad smiler du sådan af søde?” spurgte Nick mig om, og smilte nu også. ”Jeg kom bare til at tænke på første gang vi mødtes, og første gang jeg så dig,” sagde jeg muntert, og var nu så lykkelig over at have Nick ved min side. ”Det kan jeg stadig se for mig, som var det i går,” sagde Nick og pegede over på det sted hvor han stod, også fik vi ellers snakket om hele historien, om vores første møde. Vi sad og snakkede sådan sammen i et godt stykke tid. Det var helt vildt hyggeligt, og jeg nød hvert sekund. Jeg havde fundet ud af at Nick også havde stærke følelser for mig, og at jeg følte det samme for ham. ”Hvad tror du der kommer til at ske mellem Joe og Liana?” spurgte jeg Nick om. Jeg vidste ikke om de bare ville være venner, eller om de ville tage det næste skridt. ”Ja det er jo et godt spørgsmål, men hvis jeg skal sige det, så tror jeg de bliver bedste venner, og ikke mere,” sagde Nick og kiggede ned på hans hænder. Jeg nikkede som svar, men det var ligesom om han skjulte et eller andet. Hvad det var, det kunne jeg ikke helt finde ud af. Han sad bare og kiggede ned i hans hænder, og han sagde heller ikke noget. ”Nick… Er der noget galt?” spurgte jeg Nick om, og kiggede på ham. Han løftede hovedet, og rettede sit blik mod mit. Vi fik øjenkontakt, og ingen af os afbrød det, eller slog blikket væk. ”Ja det er der faktisk,” sagde han og holdt stadig øjenkontakten med mig. ”Hvad,” udbrød jeg næsten, og fniste. Nick smilte nu også, og han begyndte at tage sit hoved nærmere mit. Jeg tøvede ikke, og mine læber mødte igen hans fløjlsbløde læber, som jeg havde længtes efter. Jeg lagde mine hænder om hans nakke, og jeg kunne mærke hans om mine hofter. Da vi stille trak os fra hinanden, smilte vi begge. ”Alison, jeg ved ikke om du vil, men jeg føler at jeg er klar til at…
Kapitel 35:
”Jeg vil bare ikke være væk fra dig igen, for at sandheden er at jeg tror jeg er blevet forelsket i dig,” sagde jeg og rødmede. Han smilte og lagde sin arm om min skulder. Jeg smilte, og lod mit hoved hvile på hans skulder. ”Jeg er også virkelig forelsket i dig søde. Hver gang jeg ikke er i nærheden af dig, så kan jeg kun tænke på dig, og hver gang jeg er sammen med dig, tænker jeg bare at jeg aldrig vil slippe dig igen,” sagde Nick og kyssede mig i håret. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Han var virkelig sød, dejlig og så cute. ”Virkelig?” var det eneste jeg kunne få frem. Han nikkede, og jeg kunne høre han grinte. Jeg kiggede op på ham, og smilte. Han tog igen min hånd og stoppede pludseligt op. Jeg kiggede mig omkring, for at se hvorfor vi var stoppet. Jeg fik øje på ”Vores bænk” og jeg smilte. Jeg gik hen mod bænken med Nick i hånden og satte mig stille ned på den, og det samme gjorde han. ”Det var så her vores eventyr startede,” sagde Nick og kiggede rundt på omgivelserne rundt om os. ”Ja det var det, og den dag vil jeg aldrig glemme,” svarede jeg ham glad, og smilte. Jeg kiggede over på det sted, hvor jeg så Nick for første gang. Dengang han stod på den røde løber, hvor han havde løbet igennem alle de skrigende fans, for at komme over til mig. Jeg blev helt varm indeni når jeg tænkte på det. Jeg smilte igen, og denne gang et stort smil. ”Hvad smiler du sådan af søde?” spurgte Nick mig om, og smilte nu også. ”Jeg kom bare til at tænke på første gang vi mødtes, og første gang jeg så dig,” sagde jeg muntert, og var nu så lykkelig over at have Nick ved min side. ”Det kan jeg stadig se for mig, som var det i går,” sagde Nick og pegede over på det sted hvor han stod, også fik vi ellers snakket om hele historien, om vores første møde. Vi sad og snakkede sådan sammen i et godt stykke tid. Det var helt vildt hyggeligt, og jeg nød hvert sekund. Jeg havde fundet ud af at Nick også havde stærke følelser for mig, og at jeg følte det samme for ham. ”Hvad tror du der kommer til at ske mellem Joe og Liana?” spurgte jeg Nick om. Jeg vidste ikke om de bare ville være venner, eller om de ville tage det næste skridt. ”Ja det er jo et godt spørgsmål, men hvis jeg skal sige det, så tror jeg de bliver bedste venner, og ikke mere,” sagde Nick og kiggede ned på hans hænder. Jeg nikkede som svar, men det var ligesom om han skjulte et eller andet. Hvad det var, det kunne jeg ikke helt finde ud af. Han sad bare og kiggede ned i hans hænder, og han sagde heller ikke noget. ”Nick… Er der noget galt?” spurgte jeg Nick om, og kiggede på ham. Han løftede hovedet, og rettede sit blik mod mit. Vi fik øjenkontakt, og ingen af os afbrød det, eller slog blikket væk. ”Ja det er der faktisk,” sagde han og holdt stadig øjenkontakten med mig. ”Hvad,” udbrød jeg næsten, og fniste. Nick smilte nu også, og han begyndte at tage sit hoved nærmere mit. Jeg tøvede ikke, og mine læber mødte igen hans fløjlsbløde læber, som jeg havde længtes efter. Jeg lagde mine hænder om hans nakke, og jeg kunne mærke hans om mine hofter. Da vi stille trak os fra hinanden, smilte vi begge. ”Alison, jeg ved ikke om du vil, men jeg føler at jeg er klar til at…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...