Drengen Fra Amerika - Jonas Brothers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2010
  • Opdateret: 12 maj 2010
  • Status: Færdig
Alison bor i Danmark, og en dag siger hendes forældre at hun skal flytte med dem til New York, hvor hun møder Jonas Brothers. Da hun møder dem, tager mange ting i hendes liv en drejning. Hun forelsker sig for første gang d;

37Likes
54Kommentarer
14619Visninger
AA

34. Kapitel 34:

Kapitel 34:
Vi gik ind, og Liana skyndte sig hurtigt over til det bord hvor Joe og NICK sad! Nick var taget med Joe. Hvor fedt. Jeg rødmede da jeg så ham, og jeg kunne se at han ikke havde fået øje på mig endnu. Jeg gik rolig hen mod dem, og satte mig på en stol ved siden af Nick. Han reagerede da jeg trak stolen ud, og kiggede op på mig. Da han så mig, kunne jeg se et stort smil brede sig over hans dejlige mund. Hans dejlige smil. Jeg smilte tilbage med et ligeså stort smil. Ingen af os sagde noget. Vi kiggede bare hinanden dybt ind i øjnene. Jeg kunne svagt høre Liana og Joe i fuld gang med at snakke sammen. ”Hej Nick,” sagde jeg og brød samtidigt vores pinlige stilhed. Jeg smilte igen, og det samme gjorde han. ”Hej Alison. Jeg har savnet dig,” svarede han og jeg kunne se at han rødmede lidt. Sødt. ”Jeg har da også savnet dig Nick,” sagde jeg og kiggede hurtigt over på Liana og Joe, som nu begge to havde deres blikke vendt mod mig og Nick. Jeg grinte. ”Jeg tror vi skal finde på noget at lave sammen Nick,” fortsatte jeg og grinte. Jeg kunne se på Liana at hun gerne ville være alene med Joe. For mig var det helt fint, for så kunne jeg også for en gangs skyld være alene med Nick. ”Ja det tror jeg også vi hellere må,” sagde Nick og tog min hånd. Han nikkede til Joe, som tegn på vi gik, og Joe smilte tilbage. Vi gik fra de andre, og nu gik vi ellers bare på Broadway, og havde ikke noget specielt mål, for hvor vi skulle hen. Jeg trak min hånd til mig, da vi kom ud på gaden, selvom jeg godt kunne lide at gå hånd i hånd med Nick, så ville jeg ikke vække for meget opmærksomhed. Jeg gik jo med en kendt popstjerne, så hvis vi gik hånd i hånd, ville nogen sikkert tro vi var kærester, og alle fotograferne ville tage billeder af os, og sætte det ind i berømte blade, og skrive en masse om os. Nick drejede hovedet over mod mig, da jeg trak min hånd til mig. Jeg sendte ham du-ved-godt-hvorfor blikket, og han nikkede forstående. Vi gik igen i tavshed indtil der kom et par skrigende fans hen i mod mig og Nick. De var helt klart Jonas Brothers fan, for en af dem havde en Jonas Brothers trøje på. ”Arghh! Det er Nick Jonas. Må vi ikke godt få din autograf? Vi er din største fan,” skreg en af pigerne næsten lige op i mit hoved. Jeg kunne se Nick kiggede over mod mig, og han fik et stort smil på læberne. Jeg tror han grinede af mit ansigt udtryk, for jeg kunne lige forestille mig at jeg måtte have set sjov ud. ”Jo selvfølgelig må i det,” sagde han og smilte. Pigerne rakte ham en cd, som jeg næsten var sikker på var med Jonas Brothers, og pigen med drengene på hendes T-shirt fik Nick til at skrive på den. Da han havde skrevet hans autograf, smilte han til pigerne, og de gav ham et kram. Da de igen var gået, begyndte vi at gå igen. Denne her gang ville jeg ikke gå i stilhed, det er ikke til at holde ud. Jeg kan jo godt lide Nick, og når jeg er i nærheden af ham, så forsvinder alt det jeg vil sige til ham. ”Hvor syntes du vi skal gå hen?” spurgte Nick mig om, og afbrød derved også mit tænkeri. ”Det ved jeg ikke. Vi kunne gå hen til ”Vores” bænk,” sagde jeg og klemte et grin inde. Vores bænk var selvfølgelig den, hvor vi mødte hinanden for første gang. ”Ja det kan vi godt, kom,” svarede Nick mig, og vi begyndte at sætte kursen mod ”Bænken”. Jeg kunne mærke en hånd, der tog min, og vi flettede fingre. Selvfølgelig tilhørte hånden Nick, og jeg drejede hovedet, og kiggede på ham. Han smilte sit Nick Jonas smil, og jeg blev helt varm indeni. Vi gik hånd i hånd igennem New Yorks gader, og denne her gang trak jeg ikke min hånd til mig, for nu var jeg faktisk lidt ligeglad. Jeg var sammen med Nick, og jeg ville nyde hvert eneste minut med ham, for han skulle snart videre og spille andre koncerter. Jeg kiggede trist ned. Så ville der gå lang tid inden jeg ville se ham igen. Nick havde åbenbart set at jeg var lidt mut, for han sagde: ”Hvad er der galt Alison” ”Der er det galt at du skal rejse igen, om mindre end 3 dage,” sagde jeg og kiggede stadig ned på mine sko, mens vi gik. ”Hvad er der galt med det? Vi ses igen, og det lover jeg denne her gang,” sagde Nick og tog sin ene hånd under min hage, og løftede mit hoved op, så jeg nu kiggede ham lige ind i øjnene. Jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Jeg vil bare ikke være væk fra dig igen, for sandheden er at…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...