Drengen Fra Amerika - Jonas Brothers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2010
  • Opdateret: 12 maj 2010
  • Status: Færdig
Alison bor i Danmark, og en dag siger hendes forældre at hun skal flytte med dem til New York, hvor hun møder Jonas Brothers. Da hun møder dem, tager mange ting i hendes liv en drejning. Hun forelsker sig for første gang d;

38Likes
54Kommentarer
15108Visninger
AA

13. Kapitel 13:

”Nu skal i ikke være bange. Men vi flyver ind i en storm nu, så det kan godt være at flyveren kommer til at hoppe og vippe lidt. Men bare rolig. Vi er snart ude af stormen igen hurtigt, håber vi,” sagde stemmen, som jeg kunne høre var ham der styrede flyet, altså piloten. ”Ejj, jeg tør altså ikke sidde herinde i flyveren, hvis den skulle falde ned!,” sagde Cress med gråd i stemmen. Man kunne tydeligt høre at hun var meget bange. Det kunne jeg også godt forstå for jeg var også selv rigtig bange. Jeg kunne ikke lide det, men jeg satte noget musik på, så jeg kunne få noget andet at tænke på, og så min hjerne ikke var overfyldt af rædsel. Da jeg var kommet igennem et par sange på den cd jeg nu ellers hørte, så havde jeg glemt alt om det med at flyveren var fløjet ind i en storm, og at vi havde en risiko for at styrte, hvilket jeg håber vi ikke gør. Lidt efter jeg havde startet musikken, stoppede den og der kom en besked fra piloten. ”Så alle sammen. Nu er vi ude af stormen. Den var ikke så slem som vi havde regnet med. Syntes i?,” sagde han. Da han havde sagt det kunne jeg høre at alle bare råbte nej, som et tegn på at de ikke havde mærket stormen særlig meget. Jeg havde overhovedet ikke mærket den. Jeg gad ikke tænke mere på storme, og alle mulige andre ting, så jeg lagde mig til at sove igen. Jeg sov næsten hele tiden på vej derover, men da der var 4 timer tilbage af flyveturen, så vågnede jeg ved at Cress gav mig en albue lige ind i min højre side. ”Hey Alison. Prøv at se,” sagde Cress og pegede over imod et par vinduerne ovre ved vinduesrækkerne. Jeg kunne kun se noget helt blåt, som jeg regnede med var vand. ”Hvad skal jeg se Cress?,” sagde jeg og hentydede til at jeg ikke kunne se det som hun mente jeg skulle se. ”Du skal se solopgangen din fjollerik,” sagde Cress og begyndte at grine, og pegede igen over imod vinduet. Denne her gang kunne jeg godt se det. Hold da op det var flot. Det var helt skyfrit nu, og jeg kunne se noget orange, rødt og lyserødt der kom fra solen. Det var et flotteste jeg havde set i lang tid. ”Ejj hvor er det flot Cress. Hvordan så du det?,” sagde jeg til Cress, og pegede hen mod vinduet. ”Hmm jeg havde ikke noget at lave, og du sov som en sten, ligesom far og mor også gør nu. Så jeg sad bare og kiggede ud af vinduet, også lige pludselig så jeg det,” sagde Cress og man kunne se at hun var ret stolt af sig selv. ”Det var da super godt set Cress,” sagde jeg med lidt sjov stemme, for det var ironisk ment, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare til hendes svar, som hun lige havde givet mig. ”Ved du hvad Alison?,” sagde Cress og smilte…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...