• Johanne Borup

    mumbled "Hjælp, jeg mangler opmærksomhed! - og andet ævl"

    Jeg ved ikke, om der bare er gået sommerferie i Movellas, eller hvad det er, men jeg savner virkelig meget reaktion på min senest publicerede movella med den lange titel: “To pseudotvillingesøstre og et meget stort orkester."

    Det er blevet ret sjældent, at jeg publicerer noget, eller at jeg giver lyd fra mig på Movellas overhovedet, og jeg engagerer mig ikke særlig meget i den øvrige side ved selv at kommentere på eller like særlig meget. Men jeg er her altså ind imellem, så jeg ikke kommer fuldstændig bagud i, hvad der foregår.

    Sagen er dén, at jeg i øjeblikket arbejder ret intensivt på at rette mine tidligere tekster - både digte og noveller og alt derimellem - igennem, så jeg kan få samlet dem, der er gode, og i sidste ende eventuelt indsende dem til et forlag. Jeg forventer ikke, at jeg skal til at være en “rigtig forfatter" lige med det samme, dette er mest bare et projekt, jeg laver for at udfordre og motivere mig selv, og oveni det kan det jo være, at jeg er ultraheldig at komme til snakke med en, der er professionel indenfor faget, og som kan give mig noget feedback.

    Men før det kommer så langt, skal det selvfølgelig, som allerede nævnt, gennemarbejdes, og som hjælp til det søger jeg så mange som muligt til at læse mine tekster, dem alle sammen, nogle få, eller bare en enkel, og jeg vil allerede nu begynde at trække i et par tråde, startende her på Movellas. Så hvis der er nogen, der måske kunne have lyst til det, må I meget gerne sige til, og så vil jeg henvende mig til jer, når jeg får brug for det!

    Til sidst: Hvordan går det? Har I det godt? Får I slappet af og læst nogle bøger? Selv har jeg lige læst “The catcher in the rye" af J. D. Salinger, takket være @[Cecilie Reckendorff]s anmeldelse af den, og hold op, hvor gjorde den et stort indtryk! Den er bare helt fantastisk og gjorde lige min ferie lidt bedre, samt fik dæmpet de nerver, jeg konstant har på, fordi der bliver kortere og kortere tid til, at jeg skal på efterskole. Men altså, uanset hvad: Jeg håber virkelig, I har det rart.

    April Lutka Wings
    Jeg tror desværre at forlag ikke er interesseret i at se, hvor populær du er på Movellas. Nu ved jeg ikke om alt det du ønsker at udgive er tilgængeligt på Movellas, men her for tre uger siden indsendte jeg en af mine ideer til Mellemgaard. De blev særligt glade for at det ikke kunne findes på nettet og ville indgå en kontrakt, som jeg måtte afslå. Kan fortælle dig at en del af den kontrakt med Mellemgaard nævner klart og tydeligt med en paragraf at dine værker må slet ikke kunne skaffes på nettet. Siger dette mest som en hjælp til dig, da jeg tror mange forlag har det på samme måde.
    Jeg synes dog det er vildt fedt at du er på og klar til at kaste dig ud i at sende noget til et forlag! Og jeg kritisere slet ikke at du ønsker anerkendelse på hjemmesiden! Det kan jeg skam godt forstå!

    Held og lykke med det hele og håber du vil tage mit råd i betrækning!

    Jeg forsøger selv at omskrive et projekt, jeg reelt set har afsluttet og forsøger at sende det til et nyt forlag en gang i næste uge og håber på en ligeså god responds som Mellemgaard, bare under andre vilkår jeg kan følge mig tryg ved.

    P.S. Jeg vil glædeligt se på noget her på Movellas, hvis du skulle ønske noget feedback eller lignende.
    Sofie R. E.Editor
    2 years ago
    1 Like
    Alle de forlag jeg har haft kontakt med har været ligeglade eller set det som en fordel, at jeg har succes på movellas og allerede har dokumenterede gode reaktioner på mine tekster :)

    Har aldrig selv været i kontakt med mellemgaard, men nu er det heller ikke et forlag, der har et rygte at være stolt af med hensyn til den måde de behandler forfattere på...
    Johanne Borup
    2 years ago
    Tak for jeres råd! Det skal lige siges, at ingen af de historier, jeg har tænkt mig, skal være med i samlingen, ligger i deres fulde version på Movellas. De fleste af dem ligger slet ikke herinde. Jeg har snakket med min gamle klasselærer, som selv er ejer af et forlag, om sagen, og han siger, at de fleste forlag ikke vil have det svært med, at noget af udgivelsen kan findes på nettet, så længe det ikke er det hele, og hvis de har, kan de altid slettes derfra igen. Når det så er sagt, har jeg også hørt rimelig dårligt om forlaget Mellemgaard, og det er ikke ligefrem dét forlag, jeg vil prioritere at kontakte. Men igen, tak for jeres råd!
    April Lutka Wings
    Min viden omkring forlag er også meget smal. Har på nuværende tidspunkt kun haft kontakt med et, men rart at høre noget fra andre! Nogen der har kendskab til Politikens forlag? Det er dem jeg satser på i den nærmeste fremtid.

    Jeg vil tilgengæld sige at Mellemgaards vaklende omdømme har jeg selvfølgelig fundet ud af, men jeg vil også sige at da jeg var i kontakt med dem, lader det til at de er ved at ændre på det. Jeg var ret ligefrem med dem og spurgte hvad den problematik gik ud på, hvilket jeg fik forklaret. Har dog ikke vidst at de har sagsanlagt nogle.
    I sidste ende, så føler jeg ikke at jeg kan dømme dem, da jeg aldrig rigtig har arbejdet med dem. Jeg tror de er et godt forlag, hvis man intet forlag kan finde som vil have ens ideer, men så skal man også være villig til at afgive 15.000kr, som man i forhold til kontrakten nærmest umuligt kan få igen. De 15.000kr kan sågar ikke engang indtjenes, hvis alt sælges.
    Jeg som ACVE afslog dem også grundet de 15.000kr og anden utilfredshed i forhold til kontrakten. Det eneste der genere mig ved Mellemgaard er at de godt kunne på deres hjemmeside skrive dette beløb. Nu kender jeg ikke årsagen til at ACVE afslog dem udover pengene, selvfølgelig, men jeg som fx. skal være på SU i et godt stykke tid, kan ikke ligefrem komme op med 15.000kr. Føler i hvert fald at de kunne bruges på min uddannelse.

    Tak til Sofie R. E. og ACVE at jeg måtte få et indblik i jeres oplevelse med forlag, og at det kan være en fordel at have en smule publiceret på Movellas.
    April Lutka Wings
    Samt tak til Johanne Borups svar, som jeg først kunne læse efter jeg havde opsat mit svar. (y)
    Sofie R. E.Editor
    2 years ago
    Politiken har jeg både fået standard afslag og et personligt afslag fra, de er meget søde! :)
    Johanne Borup
    2 years ago
    @[ACVE] - Ja, jeg ved, det er svært! Men det er det, jeg gerne vil, og jeg vil gerne have, det skal være ordentligt. Så jeg vil ikke lede blandt alt for små forlag, hvor det, jeg udgiver, slet ikke bliver set. Jeg regner ikke med, at det skal være nemt, og jeg har jo hele livet til det. :)
    April Lutka Wings
    Hvilken genre vil din novellesamlingen være? Hvis man må spørger? @[Johanne Borup]
    Cecilie Reckendorff
    Nogen tog min anbefaling. Fantastisk. Åh, hvor jeg glad for at du kunne lide den - jeg er også bare helt væk i den. Jeg tænker stadig nogle gange på den, selvom det er et stykke tid siden jeg har læst den nu. :D
    Det lyder spændende med dit projekt! Held og lykke - hold os lige opdateret. ;)
    Johanne Borup
    2 years ago
    @[ACVE] Det har du selvfølgelig ret i, det hele. Jeg er bare lidt af en snob når det kommer til det, og jeg vil gerne gøre alt det rigtige, da jeg virkelig gerne vil det her, hah. Så der er nogle forlag, jeg automatisk vil fravælge, hvis jeg ikke tror, de vil kunne gøre noget for mig, der vil få mig til at rykke mig, men jeg er heller ikke fastlåst på ét bestemt forlag overhovedet. Hmm. Det hele er noget, der skal overvejes.

    @[April Lutka Wings] Ah, jeg ved aldrig, hvad jeg skal svare til det spørgsmål. Det er svært at beskrive genren. Realisme med et twist, måske? Mine tekster ligger tættest op ad realisme i sin fortællestil, men ofte sker der alligevel ting, som slet ikke kan ske i virkeligheden, men ikke på en fantasy-overnaturlig-agtig måde. Hvis du kan følge mig? Jeg ved det ikke.

    @[Cecilie Reckendorff] Selvfølgelig - efter du anbefalede mig Frances Ha på Brønderslev, stoler jeg ret meget på din dømmekraft. Og mange tak. :)
    April Lutka Wings
    1 Like
    @[Johanne Borup] Jeg kan sagtens følge hvad du mener. Det er selv den slags bøger, jeg elsker at læse samt skrive. Til gengæld er mit nuværende projekt, som jeg håber på at få udgivet fantasy/psykologisk-gyser, men hvis dette projekt fejler, så er mit næste projekt realisme.
    Har du nogensinde læst Max Tivoli? Tror du vil have glæde af den bog.
    Johanne Borup
    2 years ago
    Det lyder også spændende! Er selv vild med psykologiske fortællinger og også gysere.
    Nej, den har jeg ikke læst, men jeg har set The curious case of Benjamin Button, og den kan jeg rigtig godt lide - så det kan da godt være, jeg skal kaste mig over den!
    April Lutka Wings
    Synes også den slags er mest spændende, men resten af mine planlagte værker vil være psykologisk realisme! Gætter på dit er i samme boldgade?

    Jeg læste bogen først og har mine tvivl om hvorvidt filmen er baseret på bogen. Karakterne virker helt anderledes og i bogen har Max sin store kærlighed, Alice som han møder tilfældigt 3-4 gange i sit liv i forskellige aldre. Mindes ikke at filmen havde fokus på kærligheden?
    Men jeg husker så også bedre bogen, for filmen bryder jeg mig ikke om.