Movellas Talent Show - 2. runde

af , mandag 2. juli, 2018
5 Likes
Movellas Talent Show - 2. runde

Vi er endelig klar til at indlede runde to ...

Se, om du er gået videre fra auditions lige her!

 

 

Vi ved, vi er en anelse sent på den, men vi er endelig klar til at annoncere, hvem der er gået videre til næste runde! Efter at have gennemgået hvert bidrag med kritiske øjne har vi fundet frem til 13 historier, der alle har kvalificeret sig til bootcamp-delen, hvor forfatterne bag skal skrive ud fra et tema, vi vælger (dog i samme genre som deres auditionmovella). De kan findes i den oprindelige konkurrenceblog, hvor hele konceptet også er beskrevet. Vi ved, at det oprindeligt kun var meningen, at der skulle vælges ti, men alene dét at korte de fine bidrag ned til 13 var ualmindeligt svært! Vi er så imponerede over jeres vilde skriveevner og skal understrege, at selv hvis I ikke er gået videre fra auditions, så har I virkelig blæst os bagover. 

De bidrag, vi har valgt til at gå videre, har skilt sig særligt meget ud, enten pga. en unik skrivestil, et innovativt plot eller en iøjenfaldende opbygning. Vi har under dømningen lagt ekstremt meget vægt på, at der var noget særpræget over hver movella, så vi håber, at I vil tage denne kvalitet med videre til næste runde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og nu til temaet ... Da vi gerne vil give jer så frie tøjler som muligt, er det eneste krav til den kommende runde, at I skriver om midlertidighed. Dette kan tolkes på mange måder, da alt i en vis forstand er midlertidigt, og derfor har I også mulighed for at skræddersy temaet, så det passer med jeres genre. Vi ved, at det samtidig er en udfordring at skulle inkorporere sådan et enkelt ord i en hel fortælling, men vi håber, at I vil tage den op som de dygtige skribenter, I er! Så længe temaet om midlertidighed på en eller anden måde skinner igennem i jeres movella, er den kvalificeret til næste runde. 

Vi syntes, det ville være passende, eftersom mange i denne sommerperiode for alvor går midlertidigheden i møde - om det så er hjemrejsen fra en ferie, vintervejrets afsked eller at dimittere fra folkeskolen, gymnasiet eller universitetet. Der er mange måder at lege med ordet på, så det er bare om at hoppe på tasterne og vise os jeres bud på, hvad midlertidighed er! Vi glæder os til at læse jeres bidrag.

 

Husk, at man kun kan deltage i konkurrencen, hvis man er gået videre fra auditionrunden.

Loading ...

Vigtige datoer

Start dato
mandag 2. juli, 2018
Slut dato
søndag 5. august, 2018