Pretty Little Liars Skrivekonkurrence

af , fredag 21. april, 2017
12 Likes
Pretty Little Liars Skrivekonkurrence

Skriv om stalking og løgne

og vind bøger fra forfatteren bag serien

 

Got a secret. Can you keep it?

I denne uge er der premiere på de sidste ti episoder af Pretty Little Liars i USA og i den anledning laver vi på Movellas en konkurrence på både den danske og engelske side. Pretty Little Liars er blevet vist siden 2010 og har en stor fanbase. Serien er også populær i Danmark, men til dem af jer, der ikke har set den, følger her et lille resume:

 

Pretty Little Liars følger de fem piger Alison, Aria, Spencer, Hanna og Emily, som bliver truet af den ukendte stalker "A". Personen sender dem anonyme tekstbeskeder med trusler om at afsløre alle deres hemmeligheder og presser dem til at gøre skræmmende ting. Derfor bliver pigerne tvunget til at lyve og har med tiden oplevet flere dødsfald, fælder og splittelse samtidig med de prøver at leve et normalt teenageliv med kærester, drama og skole. 

 

Vi har valgt at fokusere på stalkning og løgne, da disse temaer er hvad serien især er kendt for. Der vil både være en fanfictionmulighed og to muligheder til dem, der ikke har set serien, men alligevel gerne vil deltage.

 

 

Du har disse muligheder:

Skriv en fanfiction om Pretty Little Liars. Det kan være om hvem som helst og handle om hvad som helst. Det skal bare handle om mindst en af karaktererne eller foregå i byen Rosewood.


Skriv en tekst om stalking. Du bestemmer selv handlingen og opsætningen, bare stalking er et tema.

 

Skriv en tekst, der er bygget op omkring en løgn. Måske holder hovedpersonen på en løgn? Eller måske er der sket et mord i byen, som ingen kender sandheden til?

I må gerne blande alle mulighederne. Bare husk at skriv, hvilke I skriver om i resumeet. Det er tilladt at skrive om en anden fandom i mulighed 2 og 3.

 

Lav et cover, en trailer eller fanart. I kunne prøve at lave en ny plakat eller en trailer til den nye sæson.

Alle covers deltager automatisk, men du er velkommen til bare at lave et cover, så skal du bare skrive, at det er det, du gør. 

 

Det kan du vinde:

1. pladsen: Vinder bogserien "The Lying Game" skrevet af Sara Shepard, der er forfatteren bag Pretty Little Liars-bøgerne + et Supergavekort på 100 kr + feedback

2. pladsen: Vinder bøgerne "The Lying Game" + feedback

Bedste visuals: Vinder "The Lying Game"

 

Konkurrencen vil køre frem til midten af juli, så I har masser tid til at skrive. Vi har valgt at lade den køre så længe, så den er i gang parallelt med, at serien bliver vist i amerikansk tv. Plus lidt ekstra tid.

 

Vi glæder os til at læse jeres bidrag! Og tak til Tikkinikki for at foreslå en Pretty Little Liars-konkurrence. 

- A

Loading ...

Vigtige datoer

Start dato
fredag 21. april, 2017
Slut dato
fredag 14. juli, 2017
Ending in