Skriv en historie på 24 timer!

af , lørdag 6. august, 2016
Skriv en historie på 24 timer!

Uret tikker...

Du har 24 timer til at skrive en historie om at rejse

 

Dagen er endeligt kommet, klokken har slået sit slag og Movellas’ 24-timerskonkurrence er officielt i gang! 24-timerskonkurrencen er et write-a-thon, men med præmier og et helt særligt emne, som I skal skrive inden for. I skal på 24 timer skrive en historie inde for et givent emne. Undervejs vil der være challenges, som I kan deltage og vinde god læsning i. I forummet under hyggesnak vil der være hyggesnak, skrivelege med mere, som I ligeledes kan deltage i - selv hvis I ikke deltager i konkurrencen.

Regler og krav

  • Du skal skrive inden for det givne emne

  • Du skal skrive en historie - digte, essays og lignende er altså ikke tilladt i denne konkurrence

  • Du må ikke redigere efter i morgen, d. 7. August kl. 12! (Meget vigtigt, for der vil stadig stå, at du kan deltage i konkurrencen, men det må du ikke!)

 

Præmie

Vinderen modtager et gavekort til Amazon på 200 kr. Der er kun en præmie til førstepladsen, men du kan løbende vinde præmier i løbet af aftenen i vores challenges...

 

Challenges

For at gøre det hele lidt mere spændende vil vi også løbende afholde challenges, som I kan deltage i. Hver challenge vil have én vinder, der vil modtage en præmie bestående af en e-bogsudgave af Dødsvalsen af Movellas’ egen Mie Hald, tre af Movellas’ egne udgivelser og et feedback på sit bidrag inden for en time! For at kunne deltage i konkurrencens challenges, skal I altså selvfølgelig deltage i konkurrencen, men I behøver ikke deltage i challenges, for at kunne vinde konkurrencen (men det skader da ikke).

 

Challenges vil blive offentliggjort i løbet af aftenen på bloggen, så hold øje med den! Jeg kan afsløre, at den første kommer kl. 16!

 

 

Emne

Og nu til emnet. Emnet er det tema, den ramme eller på den ene eller den anden måde end del af det fokus, din historie skal dreje sig om.

 

Og emnet er… Rejse!

 

Det kan være en mental rejse, en fysisk rejse, en rejse gennem tid, rum… Til Paris? I kan fortolke emnet, som I vil så længe, at man kan se et element af rejse i jeres bidrag.

 

Så er der ikke så meget andet at sige, end held og lykke og vi ses på bloggen, til hyggesnak og rundt om på Movellas

 

Sociale medier

I kan også dele jeres write-a-thon på sociale medier eller i mumbles med hashtagget #24Movellas. På Instagram holder vi derfor et lille giveaway, som du deltager i ved at uploade et billede i løbet af din skriveproces de næste 24 timer og tagger os på @movellasdanmark og bruger hashtagget #24Movellas, så vi kan finde alle jeres billeder. Vinderen modtager en ganske særlig book bundle - altså en pakke med bøger, som vi har særligt udvalgt!

 

Held og lykke - og skriv, skriv, skriv!

 
Loading ...

Vinderne: