Movellas 7 års jubilæum!

af , fredag 29. april, 2016
Movellas 7 års jubilæum!

Movellas bliver 7 år!

Vær med til at fejre det i denne konkurrence 

 

 

 

 

Så er der dømt jubilæum, og i dag fejrer vi at Movellas har eksisteret i 7 år! Husk at gå ind på Facebook, Twitter, snapchat og Instagram og se hvordan vi fejrer dagen på kontoret.

 

Hvis Movellas var et barn, ville det gå i 1. klasse nu. Yndlingsfagene ville helt sikkert være læsning og skrivning. Måske ville det være en fræk pige, eller en eftertænksom og blid dreng. Eller måske noget helt tredje. "Movellas, sæt dig ned! Lad være med at recitere digte igen!", "Movellas? Hvor er du? I hvilket univers lever du?"

 

 

 

 

 

 

Jeg er alle steder og ingen steder. Jeg lever der hvor du ikke kan se mig. Jeg sidder i det net der binder os alle sammen. Jeg er jer og I er mig, og sammen skaber vi et et magisk univers af ord og historier. 

 

Denne konkurrence handler om at hylde Movellas og alt det positive I kan komme I tanke om. Selvsmagende tænker du? På ingen måde, for du er jo Movellas, og det er dig der skaber magien, så på en måde er det DIG vi fejrer i dag. Uden movellister, intet Movellas. 

 

                                                             

 

 

Det skal du gøre

Reglerne i denne konkurrence er enkle, du får helt frie tøjler til at beskrive 'Hvad Movellas betyder for dig'. Du kan skrive en historie om det, et digt, lave et cover/plakat eller alternativt deltage med en trailer. Vi finder en vinder indenfor hver kategori.

 

Retningslinjer hvis du deltager med cover: 

 

  • Billederne skal være i god opløsning (over 1000 pixels), så de er tydelige 
  • Vores nye logo skal være med (vælg et nederst på siden)
  • Plakaten/coveret skal på en eller anden måde symbolisere dét at skrive og Movellas. Vær kreativ!

 

Retninglinjer hvis du deltager med en trailer:

 

  • Traileren skal vare mellem 1-2 min.
  • Den skal symbolisere Movellas og det at læse, skrive og dele på Movellas
  • Husk at bruge billedmateriale du har rettighederne til, så vi kan publicere din trailer på alle vores sociale kanaler

 

 

Det kan du vinde

Hvis du vinder med en historie, vinder du: En Movellas notesbog (se billede) og en helt speciel Movellas jubilæums T-shirt (ligesom den vi har på på billedet!)

 

Hvis du vinder med et cover/plakat, vinder du: Et eksemplar af vinderplakaten (det cover der vinder) i størrelse 70 x 50 (plakatstørrelse) 

 

Hvis du vinder med en trailer, vinder du: En helt speciel Movellas jubilæums T-shirt og at få publiceret din video på alle Movellas sociale kanaler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I må meget gerne sætte nogle rigtig flotte covers ind, når I skal lave plakaten - se f.eks. denne plakat, hvor der er et udvalg af jeres covers. Det behøver ikke at være de samme, og plakaten skal heller ikke nødvendigvis se sådan ud - men måske kan det inspirere jer lidt til hvilke slags covers, du kan bruge. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi er spændte på at se, hvad du kan kreere!

 

 

 

         

 

 

 

 

Loading ...

Vigtige datoer

Start dato
fredag 29. april, 2016
Slut dato
onsdag 15. juni, 2016