Divergent - Allegiant

af , torsdag 4. februar, 2016
Divergent - Allegiant

Nu kommer The Divergent Series: Allegiant i biografen!

Skriv og vind dig en plads i biografmørket og signerede bøger

 

 

Billeder: Nordisk Film

 

 

 

 

Den 16. marts får den tredje Divergent film i rækken, Allegiant, premiere i de danske biografer og vi kan næsten ikke vente! Det bliver et glædeligt gensyn med Tris og Four og en urolig og endnu farligere verden, med uforudsete farer der lurer lige rundt om det næste hjørne - eller bag muren...

 

 

 

 

 

Efter de epokegørende afsløringer i INSURGENT må Tris flygte med Four over muren, der omslutter Chicago. For første gang forlader de den eneste by og familie de nogensinde har kendt. På den anden side af muren afsløres chokerende nye sandheder, og Tris og Four må hurtigt afgøre hvem de kan stole på, da en nådesløs kamp, der truer hele menneskeheden, antændes udenfor Chicagos mure. For at overleve tvinges Tris til at træffe umulige valg om mod, troskab og kærlighed!

 

Kan det blive mere spændende? Vi sidder i hvert fald og tripper en anelse utålmodigt for at komme ind og se filmen. Så hvad ligger os mere naturligt her på Movellas, end at forsøde ventetiden med en skrivekonkurrence med lækre Divergent præmier fra Nordisk Film og Forlaget Alvilda.

 

 

Det du skal gøre:

Du får tre forskellige muligheder at vælge imellem. Vi sætter ikke nogen ord/tegn-grænse på denne gang og du må selv vælge den form dit bidrag skal have. Om det f.eks skal være et digt, et one shot eller en længere historie. Du kan vælge at:

 

 Skrive en Divergent/Allegiant fanfiction. Måske har du en ny vinkel på historien? Måske begyndte det hele helt anderledes eller også har du en alternativ slutning...

 

Skrive en historie (ikke fanfiction) om et samfund hvor alle mennesker er inddelt efter værdier og kvalifikationer. Du bestemmer selv genren men emnet er fast.

 

 Skrive en historie der tager udgangspunkt i at du en dag finder ud af at den virkelighed du lever i er det pureste opspind, og at du har levet på en løgn. Som f.eks i The Truman Show fra 1998. Truman ved ikke at han lever i en konstrueret virkelighed, et tv show, som millioner af seere følger med i hver dag. 

 

 

 

Det du kan vinde:

1. Plads: Vinder 4 biografbilletter til The Divergent Series: Allegiant, Divergent og Insurgent DVD'er, hele Divergent serien - signeret af forfatteren bag, Veronica Roth

 

2. Plads: Vinder 2 biografbilletter til The Divergent Series: Allegiant, Divergent og Insurgent DVD'er og et signeret eksemplar af bogen Allegiant

 

3. Plads: Vinder 2 biografbilletter til The Divergent Series: Allegiant, Divergent og Insurgent DVD'er og et signeret eksemplar af bogen Allegiant

 

Vi glæder os rigtig meget til at læse dit biddrag , go skrive-fornøjelse :-)

 

 

 

 

Konkurrenceregler

Du må ikke opdatere på din historie mellem at konkurrencen er slut og vi har bedømt den

Du må ikke deltage med den samme movellas i flere konkurrencer

Du må ikke deltage med en movella, der har været publiceret før

Loading ...

Vinderne: