Hold Me Closer skrivekonkurrence

Skriv realisme og vind bogen Hold Me Closer

David Levithan er tilbage

 

 

 

 

 

...Og det er Tiny Cooper også! Her kommer en konkurrence der handler om at få lov til at sige alle de ting man egentlig ikke tør sige højt, i samarbejde med Politikens ForlagHold me closer er skrevet af den prisvindende ungdomsforfatter David Levithan, som sammen med John Green stod bag bestselleren Will Grayson, will grayson, og nu kan du vinde den på Movellas. 

 

 

 

 

 

At være forelsket er en berusende og altoverskyggende tilstand. Det kan være en fantastisk følelse af at miste al kontrol og bare lade sig føre med af strømmen. Du bliver løftet højt op af tusinde polkaprikkede sommerfugle, der lader dig svæve ubesværet og let gennem blide bomuldsskyer af ren lykke. Men turbulens kan forekomme, og der er også dybt at falde hvis de små sommerfuglevinger ikke længere kan bære dig. 

 

Det kan være kompliceret nok i sig selv at være ung og forelsket, måske endnu mere hvis du er forelsket i én af dit eget køn. Måske har du ikke engang fortalt det til nogen. Og det er lige præcis det denne konkurrence handler om.

 

Det du skal gøre:

I denne konkurrence giver vi dig muligheden for at skrive en længere historie (mindst 1.500 ord), et digt eller et one shot (mindst 500 ord). Vælg mellem:

  • Skriv en historie hvor hovedpersonen finder ud af at han eller hun er homoseksuel, og de udfordringer der følger med dette, 
  • Skriv en historie hvor du forestiller dig at din bedste ven eller veninde springer ud som homoseksuel
  • Skriv en musical hvor du indrager temaet homoseksualitet. Det er op til dig hvordan du vælger at gøre det. Du kan f.eks bygge din musical op over sange af en bestemt kunstner, du behøver dermed ikke skrive sangene selv ;-)

 

Det du kan vinde:

1. Plads: Vinder bogen Hold Me Closer af David Levithan, gavekort til Amazon.com på 10 pund/15 $ (ca. 100 kr)

 

2. Plads: Vinder bogen Hold Me Closer af David Levithan

 

3. Plads: Vinder bogen Hold Me Closer af David Levithan

 

 

 

Fra den indledene bemærkning af Tiny Cooper:

Hold me Closer skal forestille at være en virkelig historie. (Bortset fra der, hvor folk konstant bryder ud i sang – sådan er virkeligheden kun indimellem). Ingen navne er ændret, udover det tilfælde, hvor personen blev enormt sur over, at jeg skrev om ham, og bad mig lave det om. Når det er sagt, var der visse ekskærester, der ikke fik indflydelse på, om deres navne kom med eller ej. Hvis de har et problem med det, burde de nok have tænkt på det, inden de droppede mig.

Musicalen er, ligesom jeg, storladen og højlydt, selv om den også har sine stille øjeblikke. Folk, der ikke forstår sig på musikteater (f.eks. størstedelen af min familie og en pæn del af Chicago og omegn), har en tendens til at opfatte det som urealistisk. Jeg er ikke enig. For er livet ikke netop en kæderække af både larmende og stille øjeblikke blandet sammen med musik? 

 

 

Om bogen 

Hold me closer er Tiny Cooper, den flamboyante homoseksuelle high school quarterback, ikke længere en bi-figur. Han indtager scenen – bogstaveligt talt - og det er hans historie, fra fødsel til teenager, der udrulles – i musicalform.

Vi hører om Tinys ex-kærester, hans homofobiske træner, om hans kærlighed til musicals og om hans syn på kærligheden generelt.  Det hele akkompagneres af kommentarer til, hvordan musicalen skal opføres, fra Tiny himself. Det er højlydt, det er ærligt og det er spektakulært.

 

 

 

 

Om forfatteren

David Levithan, 1972, blev uddannet fra Brown University i 1994. Han arbejder som redaktør i New York, hvor han startede forlaget PUSH, et Young Adult underforlag til Scholastic Press. Han skrev sin første bog, Boy meets boy, i 2003 og har siden udgivet flere ungdomsbøger. Han har desuden vundet flere priser. Hold me closer er hans tredje udgivelse i Danmark.

 

 

 

 

 

 

 

Loading ...

Vigtige datoer

Start dato
mandag 16. november, 2015
Slut dato
onsdag 30. december, 2015