Coverkonkurrence: De Hvide Busser

Vil du gerne lave coveret til Movellas næste udgivelse?

Så deltag i konkurrencen her

 

 

 

 

 

For en uge siden sluttede Movellas store De hvide Busser skrivekonkurrence, som du kan læse mere om her, og 8 dygtige movellister får nu trykt deres historier i Movellas De Hvide Busser udgivelse i samarbejde med BoD. Nu kan det så blive DIG der får lov til at stå for coveret/omslaget til udgivelsen. 

 

Vi har netop kørt to coverkonkurrencer, både for novellesamlingen Børn på Flugt og Movellas Digtsamlingog nu er turen så kommet til udgivelsen af novellesamlingen De Hvide Busser. 

 

 

 

 

Vi er så utrolig imponerede over resultatet af de forrige coverkonkurrencer, at vi synes det var på sin plads med endnu én. Denne gang er temaet 2. Verdenskrig.

 

Så skub til din indre designer, find farvepalletten frem og klargør tegnebrættet, for nu skal der arbejdes! Husk at temaet og titlen på udgivelsen er De Hvide Busser og coveret skal derfor repræsentere dette. Læs de 8 vinderbidrag her og find inspiration til dit cover. Dermed ikke sagt at vi absolut vil have billeder af hvide busser (!), du skal ikke tage det alt for bogstaveligt, det er bare godt at have med i sine overvejelser når man skal skabe sit cover. Derudover stoler vi fuldt ud på jeres evner til at fortolke emnet i billeder. 

 

Det du skal gøre:

  • Design det cover du synes ville passe allerbedst til Movellas "De Hvide Busser" udgivelse. Du behøver ikke at have deltaget i konkurrencen for at lave coveret. 
  • Billedet skal være mindst 1000 pixels
  • Du skal være sikker på at du har rettighederne til dit cover, og at det på ingen måde er "kopieret" eller "lånt" fra et andet sted: 

    Må jeg anvende billeder fra internettet?

    Vi ville ikke anbefale, at tage billeder fra nettet og at placere dem i bogen eller på bogens omslag. For det første har billeder, der er kopieret fra internettet, i reglen en for lav opløsning, da de er komprimeret til skærmbilledvisning på 72 dpi. For det andet er billeder på nettet beskyttet af loven om ophavsret. Det vil sige rettighederne for fremmed billedmateriale skal indhentes af forfatteren, før billederne kan benyttes til tryk.

    Når vi får omslaget/coveret, skal rettighederne til billedmaterialet således være på plads, så billederne må bruges i udgivelsen.

  • Du deltager ved at uploade en movella hvor coveret figurerer

 

Det du kan vinde:

  • Det cover der vinder konkurrencen bliver brugt som omslag til Movellas De Hvide Busser udgivelse, og dit navn kommer til at stå under "forside af..."
  • Et eksemplar af Movellas De Hvide Busser udgivelse

Konkurrencen kører i 2 uger, frem til den onsdag den 18. november kl.12, så det er bare med at komme i gang :-)

 

                                                                   

 

Vi glæder os til at se jeres fine bidrag!

 

Loading ...

Vigtige datoer

Start dato
onsdag 4. november, 2015
Slut dato
onsdag 18. november, 2015