Hvem "sukker" du efter?

af , tirsdag 30. juni, 2015
Hvem "sukker" du efter?

En ny fantastisk ungdomsroman er udkommet

Og du kan vinde den i denne skrivekonkurrence

 

 

 

 

Sol, sommer, fest og en sød kildren i maven af sommerfugle der ikke vil sidde stille! Kender du den følelse? Den søde tiltrækning som langsomt men sikkert bliver til en altopslugende kraft, kaldet forelskelse. Den kender vi godt på Movellas og efter at have læst Gitte Løkkegaards nye bog Sukker er vi blevet helt forelskede igen - i bogen :-)

 

Derfor skulle I heller ikke snydes for at kunne vinde den.

 

 

Om bogen:

Nina er en selvsikker pige på 19 år, der ved lige præcis hvordan man scorer en fyr. Hun går i 3.G og lever et helt almindeligt liv med veninder, fester, forældre og kæreste. Samt en del engangsaffærer.

Alt det ændrer sig, da hun forelsker sig i sin nye chef Thomas. Og han i hende. Nina føler sig elsket og begæret, men det der i begyndelsen er boblende let, bliver efterhånden til et foruroligende kærlighedsforhold, der kiler sig ind mellem Nina og hendes gamle tilværelse. For Thomas har en fortid, der gør, at han ikke er let at være tæt på. Sukker handler om sex, jalousi og kærlighed.

 

NB! 

Bogens indhold er +16. Alle må deltage i konkurrencen, men det er vigtigt at understrege at præmien indeholder afsnit med explicit indhold. Samtidig er det også en rigtig dyb og vedkommende bog, der fortjener at blive læst og derfor udlover vi den

 

 

Hvad du skal gøre: 

Du har følgende muligheder i denne konkurrence. Du skal skrive en længere historie (altså hverken et digt eller et one shot denne gang) udfra følgende muligheder:

 

1. Skriv om hemmelig forelskelse som kun du (og måske din udkårne selvfølgelig) kender til. Det må selvfølgelig gerne være en fiktiv historie, og du vælger helt selv vinklen. Forestil dig f.eks at du er forelsket i din chef, din bedste venindes bror eller søster, den unge vikar på skolen, hvem som helst du synes det kunne være spændende at skrive om. Det må også gerne være en hemmelig forelskelse der udvikler sig til et hemmeligt og måske forbudt forhold...

 

2. Skriv om en forelskelse der kommer mellem to veninder med udgangspunkt i følgende citat fra bogen: "Du snakker til mig, som om jeg var en fjende, der ikke vil dig det bedste. Hvornår er jeg blevet fjenden?" (samtale mellem Nina og hendes bedste veninde Sally)

 

3. Frit valg på alle hylder, men med forelskelse som tema.

 

Præmier:

1. præmie: En signeret udgave af Gitte Løkkegaards bog Sukker og Why I love you: A Journal of Us (en "hvad-jeg-elsker-ved-dig-dagbog") af Suzanne Zenkel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. præmie: Bogen Sukker af Gitte Løkkegaard og et Movellas net

 

3. præmie: Bogen Sukker

 

Go' skrivelyst og vi glæder os til at læse jeres bidrag :-)

 

 

 

Gitte Løkkegaard: (f.1963) er forfatter og journalist og var i en årrække tilknyttet Danmarks Radio, hvor hun blandt andet lavede programmerne P4 i P1, Strax og Løkkegaards. Hun har skrvet flere børnebøger, blandt andet Mathilde Jensens første gang (2007) og fire bøger i serien KNUS-Klubben. 

 

 

 

 

Psst!

Næste uge på bloggen: Læs interviewet med Gitte Løkkegaard om det at være forfatter og om hendes nye bog

Loading ...

Vinderne: