Skriv magisk realisme og vind en bog og et gavekort!

Når et hus fuldt af gule sommerfugle og ånder er en naturlig del af hverdagen

Ay caramba! Er du klar til en latinamerikansk krydret konkurrence!

 

 

Så er det nu du skal kridte pennen og lade magien strømme i lange baner! Denne konkurrence er til dig, der har lyst til at beskrive hverdagens små mirakler, som om det var det mest naturlige i verden.

 

 

Er du tjenestepige på den grusomme plantageejers ranch, hvor ånderne spankulerer rundt i stuerne, side om side med beboerne? Eller er du måske rejst til fjerne himmelstrøg, og har mødt en spændende fremmed, der tager dig med ind i en eksotisk verden af drømme og mystik?

 

 

 

 

 

Magisk realisme er inspireret af den franske surrealisme, men er siden blevet en latinamerikansk specialitet. Man inddrager myter og magi, i en realistisk gengivet verden.

 

For Europa var Latinamerika "Den nye verden", og europæerne opfattede den som et sted hvor myte, magi og drøm indgik som en naturlig del af livet. På den måde gav omgivelserne plads og inspiration til en genre som kunne udforske det mytiske og overnaturlige. 

 

Det magiske spiller altid sammen med en realistisk verden, og er ikke det der bærer historien, og man skal forstå det overnaturlige som noget konkret og fuldstændig normalt - selvom det bryder med naturlovene.

 

Kan du huske Åndernes hus af den chilenske forfatter Isabel Allende? Clara, spillet af Meryl Streep i filmatiseringen, kan forudse ting og kan tale med ånderne, og det er der ingen der stiller spørgsmålstegn ved. Men selve historien er baseret på en familiekrønike, og handler også om militærkuppet i Chile i 1973, så ånderne og deres verden er ikke det der bærer historien. 

 

Det er altså hverken fantasy, science fiction eller eventyr, og der er ingen elverpiger eller troldmænd, men grænserne er flydende og det er i denne sammensmeltning af virkelighed og fantasi at magien kan få lov at skinne.

 

Brugen af overdrivelser er en anden ingrediens, der kan være med til at skabe en magisk fornemmelse. Som f.eks i den columbianske nobelprismodtager Gabriel García Márquez's berømte bog 100 års ensomhed, der er en familiekrønike over familien Buendías liv, hvis syv generationer lever og dør i byen Macondo: 

 

"Oberst Aureliano Buendía anstiftede toogtredive væbnede oprør og tabte dem alle. Han fik med sytten forskellige kvinder, sytten sønner som blev udslettet den ene efter den anden i den samme nat, før den ældste var fyldt femogtredive år"

 

Eller som der står et andet sted:

"Det regnede i fire år, elleve måneder og to dage". Selvom det kan føles sådan nogle gange, er det nok lidt af en overdrivelse. 

 

Magisk realisme handler altså om at bruge sine skrivefærdigheder og sproget på en ny og anderledes måde. Af danske forfattere, der har leget med genren, kan blandt andet nævnes Ib Michael.

 

 

 

 

 

 

Det du skal gøre:

  • Skriv en historie indenfor genren magisk realisme - Husk, her betyder realisme ikke at det skal være sandt, det må gerne være det pure opspind
  • Det kan være en lang historie, et digt, et one shot, you name it!
  • Eneste regel er bare, at du skal bruge de ovenfor beskrevede elementer, der gør din historie til magisk realisme. Det vil sige, du kan IKKE skrive magisk realisme fantasy, for det ville være at blande de to genrer sammen. 

 

 

Det du kan vinde:

 

1. præmie: 

Et gavekort til Amazon.com, værdi 200 kr (ca 25 pund), hvor du kan købe næsten alt hvad hjertet begærer. Derudover får du bogen Paper Towns af John Green, der er hans tredje unge/voksne roman, som uden tvivl lever op til de to foregående. I bogen møder vi Quentin og Margo. Quentin og Margo har været venner i mange år, men Quentin har aldrig fået fortalt Margo, at han elsker hende på en helt anden måde end blot på det venskabelige plan. Til sisdst smider vi også et Movellas net i puljen.

 

2. præmie: Bogen Paper Towns af John Green og et movellas net

 

3. præmie: Et Movellas net

 

Vi glæder os mucho meget til at læse jeres bidrag! 

 

 

 

 

Loading ...

Vinderne: