What If?

af , tirsdag 22. juli, 2014
What If?

Har du nogensinde drømt om...

at komme i biografen med Daniel Radiffe? 

 

Vi på Movellas er hemmeligt forelskede i Daniell Radcliffe, og det ved vi, at der også er flere af jer, der er. Vi hoppede derfor af glæde, da vi fandt ud af, at vi nu kan give dig muligheden for at se hans nye film sammen med ham. Vildt ikke?

 

Selveste Harry Potter aka Daniel Radcliffe kommer nemlig til København for at præsentere sin nye film What If?. Vil du med til gallapremieren og se filmen sammen med ham? Så er det bare om at komme til tasterne. Alt du skal gøre er at skrive en historie om kærlighed ved første blik.

 

Du må skrive et oneshot, et digt, en længere historie, en fanfiction eller noget helt femte. Måske er du allerede fuld af ideer til din historie - hvis ikke kan du lade dig inspirere af filmen, der handler om dårlig timing og om at være forelsket i en ven, der allerede har en kæreste. Du kan finde traileren nederst på siden.

 

Præmier:

Forfatteren bag den bedste historie vinder to billetter til gallapremieren på What if?. Den foregår i Imperial i København den 13. august kl. 18.15. Før filmen er der lidt mad og drikke, og så kommer Radcliffe for at præsentere filmen over for dig og de andre danske fans.

 

2. – 6. Pladsen: Vinder to billetter til filmen, der har premiere over hele landet den 21. august.

 

Du kan læse mere om filmen her, og se traileren nedenfor. God fornøjelse og skynd dig. Du har kun lidt over 14 dage til at deltage.

 

Fotos: Scanbox Entertainment A/S

 

Loading ...

Vinderne: