Alkoholmisbrug i familien

Skriv, vind og bliv udgivet

Deltag i den tredje og sidste konkurrence, hvor du kan bryde tabuet om alvorlige problemer i familien.

 

En mor der siger mærkelige ting eller falder i søvn på sofaen, fordi hun har drukket for meget rødvin. Eller en far, der er sur, drikker mange øl og blive rigtig fuld. Har du sådan en forælder?

 

Cirka 122.000 børn og unge under 18 år svarer ja til det spørgsmål. De har nemlig en far eller mor, der har et alkoholmisbrug. Måske er du selv en af dem eller kender en i din omgangskreds, hvis forældre drikker for meget.

 

I denne tredje og sidste konkurrence, vi laver sammen med Red Barnet, Mica Aps. og BoD i forbindelse med kampagnen ”Sig det som det er”, sætter vi fokus på alkoholmisbrug i familien.

 

Du kan hjælpe med at bryde tabuet ved at skrive en historie om, hvordan det er at være del af en familie, hvor alkohol fylder alt for meget. Og lige som i de to foregående konkurrencer bestemmer du selv, om din historie bygger på dine egne erfaringer eller er opdigtet – eneste krav er, at den skal kunne foregå i virkeligheden.

 

Præmier:

De tre bedste historier bliver udgivet i en novellesamling hos BoD. Samtidig får vinderne hver 30 eksemplarer af novellesamlingen til uddeling i klassen (har du ikke lyst til det, eller går du ikke længere i skole, finder vi sammen en anden løsning).

 

De tre vindere får også hver et eksemplar af bøgerne "Vold i familien" og "Psykisk sygdom i familien".

 

Flotteste cover: De tre bøger "Vold i familien", "Psykisk sygdom i familien" og "Alkoholmisbrug i familien"

Den bedste trailer: De tre bøger "Vold i familien", "Psykisk sygdom i familien" og "Alkoholmisbrug i familien"

 

Du kan skrive et digt, et oneshot en kort eller en lang historie. Når du deltager i konkurrencen, skal du opfylde følgende konkurrencebetingelser:

  • De deltagende tekster må maks. være 80.000 tegn inkl. mellemrum.
  • Du skal sammen med teksten skrive et forfatterportræt på 400-900 tegn inkl. mellemrum. Skriv det som et selvstændigt kapitel i begyndelsen eller slutningen af historien.
  • Når du deltager, giver du samtidig tilladelse til, at teksten evt. bliver udgivet, og at der foretages en lettere tilpasning i forhold til dansk retskrivning.
  • Deltagerne skal selv have forfattet teksterne og må ikke have givet andre tilladelse til at offentliggøre dem.
  • Et eventuelt overskud i forbindelse med bogsalget går ubeskåret til Red Barnet.

 

Konkurrencen er blevet til i samarbejde med BoD, Red Barnet og Mica Aps.

 

Hos BoD™ kan alle udgive deres egen bog på tryk og som e-bog. Det kan være noveller, digte, en roman, en kogebog eller måske en personlig gave. På www.bod.dk kan du selv uploade dine bogfiler eller bruge de gratis layoutprogrammer til udformningen. Du kan også udstyre din bog med et ISBN, så den kan fås overalt på det danske bogmarked.

 

Red Barnet og Mica Aps sætter med kampagnen ”Sig det som det er!” fokus på vold, psykisk sygdom, og alkoholmisbrug i familien. Du kan læse meget mere på Red Barnets skolewebsite – MEGAFONEN.

 

Loading ...

Vinderne: