Forfatterworkshop på Rigshospitalet

Når intet bliver det samme igen

Forestil dig, at du eller en af dine nærmeste bliver ramt af en livstruende sygdom.

 

I samarbejde med Rigshospitalets ungecafé, HR BERG, giver vi dig denne konkurrence, hvor du skal skrive om livet, når det er allersværest. Når du eller eksempelvis din bedste veninden eller mor af en læge får en besked, der vender op og ned på din hverdag og ændrer dit liv for altid. Og ud over at få muligheden for at skrive en historie, der rammer der, hvor det gør allermest ondt, får du chancen for at deltage i en skriveworkshop på Rigshospitalet med forfatteren Merlin Mann. 

 

Merlin Mann

Merlin har sammen med Jan Kjær skrevet Taynikma-bøgerne, der er solgt i mere end en halv million eksemplarer og udkommet i 13 lande. Han er også manden bag ideen til "Jul i Valhal" og har tidligere arbejdet tæt sammen med Disney.

 

Det du skal:

Skriv 2 kapitler af en historie, der handler om at være ung og skulle leve med en livstruende sygdom. Hvordan forholder man sig til ens egen krop og udseende, når den på ingen tid forandres, begynder at forfalde og pludselig på ingen måde stemmer overens med det billede, man har af sig selv i hovedet. Du må ikke skrive mere eller mindre end to kapitler (prolog tæller som et kapitel – du behøver ikke skrive en prolog). Skriver du et oneshot eller et digt, må det gerne være færdigt. Du kan skrive om dig selv, en veninde eller forestille dig, hvordan det må være, at leve som ung med en dødelig sygdom.

 

Forfatterne bag de bedste historier kommer med til en skriveworkshop på Rigshospitalet. Der deltager unge med livstruende sygdomme, som også interesserer sig for skrivning. Efter workshoppen får Movellas-deltagerene 3 uger til at skrive historien færdig. Vinderen får sin historie trykt som papella.

 

Workshoppen finder sted d. 5. marts kl. 13-16 i Rigshospitalets ungecafe. HR BERG er et samlingssted, som sørger for, at de unge får et afbræk fra hverdagen og giver unge aktiviteter som bordfodbold, brætspil, Nintendo Wii og Playstation. Og vigtigst af alt, et mødested. Caféen drives af Ungdomsmedicinsk Videnscenters 2 socialpædagoger, som er i HR BERG om eftermiddagen og bemandes af Ungdommens Røde Kors om aftenen.

 

Konkurrence og workshoppen er en del af litteraturfestivallen Kbh Læser, der i år har kroppen som tema.

 

God fornøjelse! Vi glæder os til at læse jeres historier.

Loading ...

Vinderne: