Psykisk sygdom i familien

Skriv og bryd tabuet

Konkurrencen om ”Vold i familien” er slut, men den var kun den første af hele tre konkurrencer, vi har planlagt sammen med Red Barnet og BoD.

 

Denne gang sætter vi fokus på et andet tabu, der er en del af mange børn og unges hverdag. For hver 12. i Danmark mellem 15 og 24 år har en psykisk sygdom, og mange flere har oplevet, at én tæt på dem har. Måske har du selv prøvet det? Har en ven eller veninde med eksempelvis ADHD, spiseforstyrrelser eller skizofreni? Har læst om det eller kender fordommene? For fordomme er der mange af, da det at have en psykisk sygdom er et tabu, som man helst ikke taler om.

 

 

Vi, Red Barnet, Mica Aps og BoD vil gerne bryde tabuet, og du kan være med. Skriv en historie, der handler om psykisk sygdom i familien. Om det er noget, du selv har oplevet eller opdigter, bestemmer du - det eneste krav er, at det skal kunne foregå i virkeligheden.

 

Lige som sidst er der selvfølgelig præmier til bedste historier, det mest imponerende cover og den sejeste trailer.

 

 

 

Præmier:

De tre bedste historier bliver udgivet i en novellesamling hos BoD. Samtidig får hver af de tre vindere et klassesæt på 30 eksemplarer af novellesamlingen som kan deles med klassen (har vinderen ikke mulighed for eller lyst til det, finder vi sammen en anden løsning)

Det er også et lækkert flux headset fra SteelSeries til forfatterne bag de tre historier.

 

Flotteste cover: Et SteelSeries Flux headset

Den bedste trailer: Et SteelSeries Flux Headset

 

Du bestemmer helt selv, om du skrive et digt, en kort eller en længere historie. Når du skriver og deltager i konkurrencen, skal du dog opfylde følgende konkurrencebetingelser:

  • De deltagende tekster må maks. være 80.000 tegn inkl. mellemrum.
  • Du skal sammen med teksten skrive et forfatterportræt på 400-900 tegn inkl. mellemrum. Skriv det som et selvstændigt kapitel i begyndelsen eller slutningen af historien.
  • Når du deltager, giver du samtidig tilladelse til, at teksten evt. bliver udgivet, og at der foretages en lettere tilpasning i forhold til dansk retskrivning.
  • Deltagerne skal selv have forfattet teksterne og må ikke have givet andre tilladelse til at offentliggøre dem.
  • Et eventuelt overskud i forbindelse med bogsalget går ubeskåret til Red Barnet.

 

Konkurrencen er blevet til i samarbejde med BoD, Red Barnet og Mica Aps.

 

Hos BoD™ kan alle udgive deres egen bog på tryk og som e-bog. Det kan være noveller, digte, en roman, en kogebog eller måske en personlig gave. På www.bod.dk kan du selv uploade dine bogfiler eller bruge de gratis layoutprogrammer til udformningen. Du kan også udstyre din bog med et ISBN, så den kan fås overalt på det danske bogmarked. 

 

Red Barnet og Mica Aps sætter med kampagnen ”Sig det som det er!” blandt andet fokus på psykisk sygdom i familien. Du kan læse meget mere på Red Barnets skolewebsite – MEGAFONEN.

 

Rigtig god fornøjelse!

 

                                  

Loading ...

Vinderne: