Frederikke Reventlow

Den sande historie

Hvordan var Frederikke Reventlows liv og ægteskab? Skriv hendes historie og vind.

 

Hvordan var det at leve som grevinde i 1700-tallet? Tag med os og Museum Lolland-Falster tilbage til 1700-tallet og skriv om en hverdag med 12 børn, en højtelsket ægtemand, teselskaber og et liv tæt på det danske kongehus. Skriv historien om grevinden, der levede i en tid, hvor kvinderne optrådte i skyggen af deres mand, hvor adelen regerede landet, og reformer så småt begyndte at ændre magtforholdene i Danmark.

 

I breve har Sophie Frederikke Louise Charlotte Reventlow (som hendes fulde navn var) beskrevet sit liv og ægteskab med grev Christian Ditlev Frederik Reventlow, som i 1797 blev Danmarks statsminister. 

Ligeledes har nogle af Danmarks mest kendte malere portrætteret en kvinde og et familieliv, der på flere måder adskilte sig fra datidens normer. I det øverste billede kan du se greveparret, og billedet til højre er malet i 1790 og forestiller parret med deres ni børn. 3 ud af de 12 børn, Frederikke fik, døde.

 

Museum Lolland-Falster har på herregården Pederstrup, hvor Frederikke og Christian Reventlow boede, samlet en række af grevindens breve og sætter med udstillingen Afsender: Frederikke Reventlow fokus på hendes ægteskab.

 

Konkurrencebetingelser

Du skal skrive en historie om Frederikke Reventlows ægteskab med grev Christian Ditlev Frederik Reventlow. Du bestemmer selv, om du skriver hele hendes historie, altså også før mødet med greven, men da ægteskabet var det centrale i hendes liv, og derfor vi i dag husker hende, er det vigtigt, at din historie også omhandler dette.

 

Inspiration

Da der er tale om historisk fiktion, er det vigtigt, at du har den historiske fakta på plads. Der, hvor den historiske viden om Frederikke Reventlow slipper op, er du velkommen til at digte.

 

For at hjælpe dig på vej i din research, har Museum Lolland-Falster og LollandBibliotekerne samlet tekster, billeder og links til dig. Det eneste, du skal gøre, er at klikke på punkterne nedenfor. Du bliver ledt videre til forskellige tekster, breve og billeder, der alt sammen kan gøre din historie meget bedre. Du kan også klikke på billederne, hvis du vil se dem i større format.

 

 

 

Vi har også fundet en række billeder fra herregården Pederstrup, hvor greveparret boede.

 

 

Bor du i nærheden af Pederstrup, der ligger i Horslunde på Lolland, kan du besøge museet for at komme helt tæt på stemningen i 1700-tallet. Og når du er dernede, kan du smutte forbi LollandBibliotekerne, hvor du kan hente meget mere inspiration og viden.

 

Mangler du yderligere inspiration til tiden, kan du se den Oscarnominerede film En kongelig affære, der foregår på samme tid, og hvori Christian Reventlow kortvarigt optræder.

 

 

Har du historiske spørgsmål, som du ikke kan finde svar på nogen steder, er du velkommen til at sende en mail til museumsinspektør Jesper Munk Andersen på jma@museumlollandfalster.dk. Han er dog på ferie fra 19. juli - 11. august.

 

Præmier

1. præmie: En iPad mini og bøgerne Engelshjerte af Maria Helleberg og Slægtens offer af Josefine Ottesen

 

2. præmie: Bøgerne Engelshjerte af Maria Helleberg og Slægtens offer af Josefine Ottesen

 

3. præmie: Bøgerne Engelshjerte af Maria Helleberg og Slægtens offer af Josefine Ottesen

 

Rigtig god fornøjelse. Vi glæder os til at læse din og Frederikke Reventlows historie!

 

Frederikke og Christian Reventlow ser her i ca. 1790 ud over markerne, hvor deres bønder arbejder.
 
                                               

                                                                

 

 

Og tak til ROSINANTE&CO for bøgerne

Loading ...