”Jens? Jens kom nu” sagde Helge højt igennem den mørkelagte gade, kun to lamper var tændt eller retter to virker kommunen har aldrig taget sig sammen til at lave resten, der er dog ikke så mange men det snart to uger siden.

Helge tog fat i min arm og svingede mig ud af mine kedelige tanker ”Jens du bliver nød til at tage dig sammen, okay?” sagde han, jeg gider det ikke mere.

Jo, men jeg vil bare være sammen med Chris, det unfair at min far siger jeg ikke må.

”Kom, du skal altså hjem igen”

”Nej, jeg.. jeg vil hjem til Chris”

”Så ring til ham” sagde han, overrasket er jeg da for det var ikke lige hvad jeg havde forventet han ville sige.

Jeg nikkede bare af ham, tog min mobil frem og tastede Chris’ nummer op.

”Hej skat” sagde han muntert.

”Kom herned” kommanderede jeg.

”Hvad?” sagde han, jeg så på Helge og gik lidt væk så han ikke kunne høre hvad jeg skulle til at sige.

”Kom herned og bo…”

”Det ved du godt jeg ikke kan” afbrød han mig hurtigt.

”Jeg var ikke færdig… Kom herned og bo i weekenden, jeg vil så gerne være sammen med dig. Jeg savner dig forfærdeligt, du er det eneste der holder mig sammen i denne dårlige grimme verden”

”Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige… det”

”Tal med din mor om det”

”Hun kan faktisk godt lide dig, rigtig meget endda… fordi hun ved du betyder så meget for mig, hvad med at du kommer her op en tur, væk fra din verden og op til min”

”Det lyder godt… men jeg tror ikke jeg må”

”For din mor?”

”Jeg er mere bange for min far… han” igen begyndte jeg at snøfte, Helge så det og kom hen men jeg afviste ham hurtigt med en hånd, han forstod det og gik et par skridt tilbage igen men så stadig mod mig.

”Hvad?” spurgte Chris bekymret.

”Jeg spørg min far med det samme” sagde jeg.

Da jeg pludselig stod i døren derhjemme igen, kom min far direkte hen til mig stadig knald rødt i ansigtet, men inden han nåede at sige noget, sagde jeg noget i stedet for ”Lad mig tage op til Chris denne weekend”

”HVAD?!”

”Lad mig tage op og besøge min kæreste. Han er min tape, det eneste der holder mig sammen lige nu. Og hvis i ikke vil have jeg skal komme ud for traumer eller gå psykisk ned, så lad mig tage op og se ham… igen, for sidste gang” sagde jeg bestemt, dog uden at se op på min far eller mor en eneste gang.

Sasha kom snigende hen til mig, ned fra trapperne under køkkenbordet og satte sig med fronten foran mig, stille lagde hun sit hoved mod mit lår. Jeg aede hende stille og så på hende, så at hun så op på mig med helt våde øjne. Det okay Sasha, det ikke din skyld det skulle ud på et tidspunkt.

”Jeg synes det en god ide” rejste min mor sig hurtigt fra den stol hun havde sat på igennem hele aftnen, far så overrasket på hende, det så ud til han prøvede at få et men jeg et eller andet ud, men det blev ikke til noget, for min mor hun er bare ekstrem stædig.

”Det er fair, jeg køre dig der op. Snakker med Chris’ mor og så køre jeg hjem igen, men du tager toget hjem om søndagen, okay?” spurgte hun, eller kommanderede hun næsten.

Jeg kunne ikke andet end at smile, et smil der langsomt dannede sig på mine læber. Jeg løb hen til min mor og gav hende et knus, min far stod og kløede sig misfornøjet i nakken, jeg ventede på hans reaktion.

”Skat?” sagde min mor, jeg så på hende og tilbage på min far.

”Jeg… Hvis du køre ham, henter jeg ham igen. Så vi er sikre på at han kommer hjem”

”Tak far” sagde jeg, jeg skulle lige til at give ham et knus men da jeg gjorde virkede han fraværende, af en eller anden grund.

Jeg tror ikke han er okay med det, og så bare det faktum at mor holder med mig. Han gik også tavst ind i stuen og tændte tv’et, mor kyssede mig på panden og gik efter ham, Helge stod lidt akavede ude i gangen, men jeg var bare så glad at jeg løb ud og gav ham et kram også.