(Louis syns.)

Vi havde bare dovnet den hjemme hos Stan, som vi plejede at gøre før i tiden. Jeg var først blevet lidt skuffet over at de bare havde lukket Amanda ind i vores 'Swag gruppe' men hun var cool nok, når man lærte hende at kende. vi kaldte det var Swag gruppen, fordi vi havde så mega meget swag, eller det syntes vi ihvertfald selv at vi havde. 

Amandas telefon ringede og hun rejste sig op for at tage den, hun snakkede i et stykke tid og lagde så på igen.

"Pete vil du ikke køre mig over på sygehuset?" mumlede hun. sygehuset? hvad sker der lige for det?

Pete nikkede, rejste sig op og fulgte efter hende ud af hulen. Jeg løb efter dem, jeg ville da gerne vide hvad de skulle på hospitalet!

"Hey vent," jeg løb ned af trappen til dem. "Hvad skal du på hospitalet?" spurgte jeg og kiggede på Amanda. Hun smilede til mig, og tog sine sko på. "Ethan er vågnet, og vil gerne have læst en historie," svarede hun. Okay nu var jeg lost. Ethan?

jeg kiggede underligt på hende, men hun smilede bare svagt til mig. 

"Lou du ved da godt hvem Ethan er, det er ham der den lille dreng du altid kaldte for 'ninja', han gik i dine søstres klasse," mumlede Pete imens han også tog sko på. Nu vidste jeg godt hvem det var, men hvad lavede han dog på hospitalet?

"hvad laver han dog der?" spurgte jeg og kiggede efter Amanda, der var på vej ud af døren. 

"Han har fået kræft, det er noget med maven," mumlede han og fortsatte efter Amanda. av av av av av. kræft er bare ikke godt, den sygdom burde slet ikke findes her på jorden. Alt for mange dør af kræft hvert år. Det er ikke swag, det er faktisk det modsatte.

"må jeg ikke godt komme med," råbte jeg efter dem. Amanda vendte sig om, "kan du ikke bare blive her, det kommer til at tage et stykke tid," råbte hun til bage til mig. No way man, jeg skal ikke blive her sammen med de sindsyge personer, godt nok er de nogen af mine bedste venner, men man ved aldrig hvad de kan finde på.

"Alene med em, det tør jeg ikke! jeg vil ikke bindes fast til en stol og have fløde skum ud over det hele, eller klædes ud i pigetøj," råbet jeg imens jeg kiggede lidende på dem. Amanda sukkede. 

jeg smed mig ned på knæ og lod som om jeg bad til gud, for at få lov til at komme med. Okay der overreagerede jeg nok lidt, men hallo det bliver man nød til når man har med piger af gøre.

"Så kom da," grinede hun. Jeg rejste mig op og løb hen og krammede dem imens jeg højt råbet 'YAY'.

Vinduet blev åbnet oppe fra taget, hvor vores hule lå, og Emma stak hovedet ud. 

"Hvad fanden råber i sådan for," råbte Emma højt. 

"Jeg må komme med hen på hospitalet, hvad råber du for," råbte jeg højere end før. 

"Jeg råber fordi i råber, og tillykke med det Lou," grinede hun og lukkede vinduet igen.

"Louis din sindsyge pomfrit, sæt dig så ind i bilen hvis du skal med," grinede Amanda.

jeg satte mig ind på ind på bagsædet af bilen og spændte mig fast. Bilen kørte ned af vejen og hen mod sygehuset.

"Hvis du skal kalde mig for en sindsyg pomfrit, så vil jeg kalde dig for en hyper cupcake," sagde jeg bestemt.

Hyper fordi hun bare hoppede rundt som en eller anden spasser over på skolen, og cupcake, ja hvorfor egentlig cupcake det ved jeg ikke, men cupecakes smager godt,

"Deal," grinede hun og rakte sin ene hånd om mod mig for lige som at give hånd på det.

jeg tog imod hendes hånd og rystede dem svagt. så var det en aftale. Nu havde jeg en hyper cupcake som ven.

_____________________________________________________________________________________________

Hey folkens!

jeg vil lige sige undskyld for at der ikke er kommet noget på min novelle i rigtig lang tid, men jeg er begyndt på en ny også. Men der vil selvfølgelig komme mere nu hvor jeg er kommet igang igen!!:)

Håber stadig at i vil læse den, så ville jeg blive glad!!<3

Xxx Anna